Sådan bevarer du effektiviteten, når du arbejder hjemme
30 sep 2022

Sådan bevarer du effektiviteten, når du arbejder hjemme

Drømmer du om en ugentlig eller månedlig hjemmearbejdsdag? Men er du bekymret for, om du har den nødvendige disciplin til at kunne administrere det?

Læs med her, hvor vi giver vores bedste tips til en god og effektiv arbejdsdag i stuen. En sådan handler i høj grad om disciplin, prioritering og ærlighed, men også at kunne holde de nødvendige pauser.

Hav en fast kontortid

Forsøg at have en fast struktur for de dage, hvor du arbejder hjemmefra. Hvis dine dage på kontoret er fra 8-16, så prøv så vidt muligt at køre samme interval derhjemme. Du vil opleve, at det er nemmere at være effektiv og produktiv på den led.

Det er dog vigtigt at sige, at en hjemmearbejdsdag er god, fordi en sådan netop giver dig frihed til at prioritere din tid. Du skal bare have dig det for øje, at arbejdstiden gerne afspejler din vanlige sådan totalt set.

Lav skemaer og prioriteringslister

De kan nemlig hjælpe dig til at bevare effektiviteten gennem hele arbejdsdagen. Der sker ofte det, at arbejde og fritid smelter sammen, når du ikke skal forlade dit hjemmemiljø for at tage hen på kontoret. Det bevirker nogle gange, at en opgave, der kan klares på en halv time måske strækker sig over længere tid, fordi du ikke føler noget hastværk.

Lav gerne lister eller skemaer for arbejdsdagen aftenen før. På den måde ved du lige, hvor du skal starte om morgenen og du kan komme produktivt fra start.

Hold pauser

Afsæt tid i løbet af dagen, hvor du ikke arbejder. Lav en kop kaffe, gå en tur eller tjek dine sociale medier som du ville gøre det i løbet af en normal arbejdsdag.

Selvom det måske kan føles lidt som dovenskab, så er det vigtigt, at du giver dig selv lidt tid til at koble af fra opgaverne i løbet af dagen. Det er faktisk med til at bevare din effektivitet og produktivitet.

Prioritér opgaver, der med fordel kan klares hjemmefra

Tænk strategisk i forhold til dine hjemmearbejdsdage. Du kan med fordel vælge at løse opgaver, der kræver ekstra koncentration, da du vil kunne sidde helt uforstyret og klare dem i dit eget tempo.

Hvis du gør det vil du ikke bare føle dig mere effektiv, du vil også værdsætte at komme tilbage til kontoret og dine kolleger i langt højere grad. Da vil du nemlig have overskud.  

Fortæl om din intention med dagen

Sørg for at stille dig selv til regnskab over for andre. Har du fortalt din chef eller kolleger, hvad du agter at få ud af din hjemmearbejdsdag, ja så er sandsynligheden for, at du når i mål meget højere.

Stil derfor andre i udsigt, hvad de kan forvente, at du møder ind med. Hvis du endda formår at tilrettelægge dagen godt i forhold til, hvad du faktisk kan nå, så vil du også opleve, at du kan holde fyraften med ekstra god samvittighed.

Senest opdateret: 30 sep 2022

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 06-08-2020

Videndelen ved udflytning

Regeringens beslutning om at flytte et stort antal offentlige arbejdspladser ud af hovedstaden har mødt stor kritik. Hvordan sikrer man f.eks. den viden, der er afgørende for, at den enkelte styrelse effektivt kan fortsætte med at løse opgaver for borgerne? Vi har taget en snak med Line Sander, direktør og underviser i SUPPLEMENT for at blive klogere på de vidensmæssige udfordringer ved...

Læs mere
Sidst opdateret 17-01-2023

Sikker håndtering af kemikalier

Det er vigtigt, at I - som virksomhed - er informerede og helt opdaterede på den nyeste viden inden for sikker håndtering af kemikalier. Vi giver dig et nemt og hurtigt overblik ved hjælp af guiden her, som er udarbejdet i samarbejde med Altox. 

Læs mere
Sidst opdateret 09-06-2020

Kan Covid-19 hjælpe os på vej mod fremtidens arbejdsplads?

Covid-19 ramte os uden varsling, og på ingen tid blev Danmark lukket ned. Nu har vi været underlagt krisens restriktioner i et par måneder, og vi begynder langsomt at tilvænne os situationen med hjemmearbejde. Så kan vi begynde at  tale om, hvad krisen har givet os?  

Læs mere
Sidst opdateret 17-10-2022

Undgå stress i hverdagen med MBSR™

Stress er et alvorligt problem i vores samfund. Alle kan for eksempel blive ramt af arbejdsrelateret stress. Men hvad kan man egentlig gøre ved det? Læs mere om, hvordan et MBSRkursus kan hjælpe dig. 

Læs mere