3 eksperter: Sådan får vi flere kvinder i bestyrelser

Andelen af kvinder, der besidder bestyrelsesposter i store danske virksomheder er steget, men på trods af en stigning er kønsuligheden fortsat stor. Spørgsmålet er, hvad der skal til, før vi får flere kvinder i bestyrelser? er det op til kvinderne eller bør der ændres på love og regler? Vi har spurgt 3 eksperter, hvad de mener, der skal til, så læs med her og bliv klogere på emnet.

Andelen af kvinder, der besidder bestyrelsesposter i store danske virksomheder er steget, men trods stigning, er kønsuligheden fortsat stor. Ifølge en analyse fra Dansk Industri er andelen af kvinder i landet største selskabers bestyrelser steget fra 10% i 2008 til 26% i 2016, men ser man på de resterende børsnoterede selskaber, tæller omfanget af generalforsamlingsvalgte kvinder i bestyrelser kun 15,9%. Med kun 15,9% kvinder på bestyrelsesposter i børsnoterede selskaber hersker der stadig stor ulighed om bestyrelsesbordet, og når stadig flere kvinder end mænd fuldfører en videregående uddannelse, kan det være svært at regne ud, hvorfor flere kvinder ikke vælger at gå bestyrelsesvejen.

Derfor har vi hos Finduddannelse.dk taget fat i tre dygtige eksperter på området, som med hver deres baggrund, giver deres eget bud på, hvordan vi får flere kvinder i bestyrelser. Så hvad enten du blot har interesse på området eller går med bestyrelsesdrømme i tankerne, bør du læse med her. 

Flere kvinder i bestyrelser

Kvinder, der vil gå bestyrelsesvejen, skal satse på generel ledelse og de hårde discipliner som salg, marketing, produktion og finans. De bløde discipliner - som kvinder ofte vælger - er HR, PR, IR og jura, og de er mindre efterspurgte.

Gitte Maya Elsing, Ordførende formand i Kvinder i Bestyrelser / Executive Women's Net



“Tilgangen af kvinder i bestyrelser afhænger af, hvor mange kvinder, der er på øverste ledelsesniveau i primært de 1000 største virksomheder. Derfor bør det være et primært indsatsområde, og det sker kun, hvis virksomhederne og deres bestyrelser bliver bedre til at give lige muligheder i karrieren.

Kvinder I Bestyrelser har i år, gennem programmet Top 100 til Top 1000, som mål at få flere kvinder til at gå bestyrelsesvejen - nogle gange ved at tage det sidste trin på karrierestigen. Vi matcher kvinder i øvre ledelse i større virksomheder med advisory boards eller bestyrelser i små og mellemstore vækstvirksomheder, så vore medlemmer gennem hands-on erfaring kommer til at mestre bestyrelsesdisciplinen. Vækstvirksomhederne får på denne måde samtidig et strategisk skub i den rigtige retning.

Kvinder, der vil gå bestyrelsesvejen, skal satse på generel ledelse og de hårde discipliner som salg, marketing, produktion og finans. De bløde discipliner - som kvinder oftest vælger – er HR, PR, IR og jura, og de er mindre efterspurgte. Samtidig er det vigtigt at have lederstillinger i forskellige virksomheder for derved at kunne vise sin anvendelighed ud fra resultater i forskellige brancher.”

Kunne du tænke dig at vide mere om Executive Women's Net / Kvinder i Bestyrelser? Læs med om organisationen her.

Gå desuden på opdagelse i vores udbud af ledelseskurser og kurser indenfor handel og økonomi og gør vejen til bestyrelsesarbejdet nemmere. 

Flere kvinder i bestyrelser

Den vigtigste årsag til den nuværende meget skæve fordeling er det historiske faktum, at det oftest var mænd, der startede virksomhederne og efterfølgende besatte deres bestyrelse. Vi skal derfor forstærke incitamenterne for kvindelige iværksættere.

Claus B. Nielsen, Adm. direktør, Dansk Selskabs Rådgivning

"Bestyrelsesuddannelse er typisk et fagområde, hvor ekspertisen opnås via efteruddannelse.

Der eksisterer ikke et officielt, struktureret uddannelseskoncept, og det enkelte bestyrelsesmedlem må ud fra sin egen karriereplan udvælge et forløb, der opfylder ønsker og forventede kompetencekrav.

I DSRas har vi i løbet af de sidste 12 år uddannet bestyrelsesmedlemmer. Vore uddannelser henvender sig til ejerledere, generalforsamlings- og medarbejdervalgte medlemmer af bestyrelser.

Til forskel fra den kendte, ulige kønsfordeling i danske bestyrelser på 80/20, for børsnoterede selskaber 89/11, hvilken fordeling, der også har præget vore kurser tidligere, har vi i de senere år set en mere ligelig fordeling på 60/40, og det ser ud til, at denne tendens fortsætter.

Til forskel fra mange af vore nabolande har vi i Danmark valgt et pragmatisk og motiverende regelsæt til fremme af målet om ligestilling. Dette er nu i gang og i en accelererende proces.

Den vigtigste årsag til den nuværende meget skæve fordeling er det historiske faktum, at det oftest var mænd, der startede virksomhederne og efterfølgende besatte deres bestyrelser.

Vi skal derfor forstærke incitamenterne for kvindelige iværksættere. Samfundsdebatten på området, Erhvervsstyrelsens regler om kønssammensætning i større virksomheders øverste ledelsesniveau, men først og fremmest kvindernes egne ønsker om at være fremme i forreste beslutningsled, er afgørende for udviklingen.

DSRas oplever et voksende ønske om at udbygge kompetencerne inden for ledelse, herunder bestyrelsesarbejdet, blandt kvindelige kursister. Er ændringen på vej?"

Synes du et bestyrelseskursus lyder spændende? Du kan læse meget mere om Dansk Selskabs Rådgivnings kurser lige her. 

Læs også seks dygtige eksperters bedste råd til succesfuldt iværksætteri, hvis du går med iværksætterdrømme i maven. 

Kvinder i bestyrelser

Bestyrelsesansvaret har været noget af det hårdeste, mest skræmmende, fantastiske og udfordrende jeg nogensinde har gjort - men der er ingen tvivl om, at bestyrelsesarbejdet, fra det frivillige til det professionelle, er noget der giver indfyldelse og netværk.

Lea Friedberg, Forkvinder for DM studerende og bestyrelsesmedlem i KVINFO

"Begynd i det små og arbejd dig op.

Ofte er det usikkerheden omkring egne evner, der holder os tilbage fra at søge indflydelse og få vigtigt erfaring, der senere kan komme os til gode i arbejdslivet. Derfor kan jeg anbefale at prøve kræfter med bestyrelsesarbejdet allerede under studietiden, gerne i en bestyrelse bestående af frivillige kræfter. De små skridt kan føre til store spring, men det vigtige er at spotte trædestenene og gribe chancerne.  

Jeg selv startede mit bestyrelsesarbejde hos den lokale studenterpolitiske forening Frit Forum Roskildes bestyrelse. Her lærte jeg om økonomi, referater, bestyrelsens rolle samt om bestyrelsesansvar. Det gav mig blod på tanden til at prøve kræfter med mere bestyrelsesarbejde og trygheden omkring, hvad det ansvar indebar, uden at jeg nødvendigvis satte mig selv så meget i spil i starten.

Senere sprang jeg ud i at blive en del af Dansk Magisterforenings studerende og hovedbestyrelse, sektorforkvinde, medlem af Kvinderådets styregruppe og bestyrelsesmedlem i KVINFO.

Bestyrelsesansvaret har været noget af det hårdeste, mest skræmmende, fantastiske og udfordrende jeg nogensinde har gjort - men der er ingen tvivl om, at bestyrelsesarbejdet, fra det frivillige til det professionelle, er noget der giver indflydelse og netværk, der er afgørende for at gøre en forskel og samtidigt styrker CV’et.”

Vil du lære mere om Lea Friedberg? Bliv inspireret af Lea Friedbergs bestyrelsesarbejde lige her. 

Sådan får vi flere kvinder i bestyrelser

Går du med bestyrelsesdrømme i maven, eller er du netop blevet valgt til bestyrelsesmedlem? Gå på opdagelse i vores udbud af bestyrelseskurser. Med et bestyrelseskursus er du godt klædt på til et effektivt og dynamisk bestyrelsesarbejde. 

Se udbuddet af bestyrelseskurser her>

Af digital kommunikationsassistent, Amalie Klæstrup Nielsen

Kilder:

DI analyse, januar 2017 

Erhvervsstyrelsen, februar 2015


Annoncer