Fortsætterkursus i autisme
Fortsætterkursus i autisme - autismekursus for erfarne
Et kursus for dig, der har nogle års erfaring og vil tage din professionelle tilgang til autismefeltet til et endnu højere niveau. Du får indblik i nyeste forskning og nye tilgange i arbejdet med autisme og krydsdiagnoser.
Dit udbytte fortsætterkursus i autisme
- Oplæg ved nogle af Danmarks førende specialister i autisme og psykisk sårbarhed.
- Dybdegående viden om autismefeltet og krydsdiagnoser.
- Flere handlemuligheder i fastlåste situationer og nye øjne på din arbejdspraksis.
- Mulighed for at dele praksiserfaringer med nogle af de dygtigste lærere, pædagoger og psykologer på området.
Indhold på kurset
Dag 1: Autismehjernen og nyeste strømninger på autismefeltet
Nyeste forskning i autisme – hjernen, gener og miljøpåvirkning for mennesker med autisme. Tendenser i autismeforskningen lige nu. Blandt andet sensorisk-motorisk integration og hjernens bearbejdning af sanseindtryk.
Viden om autisme og angst, og hvordan autisme og angst gensidigt påvirker hinanden.
v. psykolog og ph.d. Line Gebauer og pædagogisk konsulent Stine Suldrup Alkendi.
Dag 2: Mentalisering, epigenitik og autismeintervention – nyeste forskning
Mentalisering og kognitive forståelser. Epigenetiske faktorer ved autisme.
Interventionsforskning og autisme, herunder bl.a. et nyt projekt for småbørn med autisme
Undervisere: psykolog og ph.d. Cathriona Cantio og pædagogisk konsulent Stine Suldrup Alkendi.
Dag 3: Autisme og sanseintegrationsforstyrrelser
Autisme og sanserne samt caseoplæg om sanseprofil.
Autisme og spisning. Ny inspiration til pædagogisk behandling.
Personlig fortælling om livet med en autismediagnose v. Martin Christensen, som er 29 år og uddannet historiker.
Undervisere: børneergoterapeuter Christina Larsø og Anja Westbjerg samt pædagogisk konsulent Stine Suldrup Alkendi.
Dag 4: Autisme, kønsidentitet og seksualitet
Præsentation af relevant forskning indenfor sammenhænge mellem LGBTQIA+ og autisme. Forståelser af autisme, kønsidentitet og seksualitet og inspiration til at arbejde pædagogisk med emnet.
Undervisere autoriseret psykolog Charlotte Johannsen og pædagogisk konsulent Stine Suldrup Alkendi.
Mangler du grundlæggende kendskab til autismediagnosen? Læs om vores grundkursus i autisme her. Mange kombinerer de to kurser, og du kan få Autismepakken med de to kurser til fordelagtig pris. Kontakt os for at høre nærmere.
Målgruppe
Fagpersoner, som har gennemført grundkursus i autisme eller har tilsvarende kurser/praksiserfaring på området. Kurset forudsætter en basisviden om autismediagnoserne.
Undervisere
Stine Suldrup Alkendi er vært for kurset og gennemgående underviser. Om formiddagen har vi eksterne gæsteundervisere med specialer inden for hhv. hjerneforskning, intervention og sanseintegrationsforstyrrelser.
- Stine Suldrup Alkendi er pædagogisk konsulent i Kursuscenter Sputnik, uddannet pædagog og med systemisk-narrativ efteruddannelse og lederuddannelse.
- Line Gebauer er forsker i hjernen og autisme på Århus Universitet, autoriseret psykolog, ph.d. og selvstændig psykolog. Hun har arbejdet med hjerneforskning i 11 år og specifikt med autismeforskning i 9 år. Hun er specialiseret i hjernens bearbejdning af sanseindtryk for mennesker med autisme og vil på kurset bl.a. tale om forskning i 'bayesian predictive coding' og sensorisk-motorisk integration.
- Cathriona Cantio er postdoc, ph.d. i børne- og ungdomspsykiatri på Syddansk Universitet og selvstændig psykolog. Hun er specialist i mentaliseringsteorien og arbejder pt. med interventionsforskning. Hun vil på kurset tale om mentalisering, epigenitik og intervention. Cathriona har været med til at udarbejde Sundhedsstyrelsens nationale retningslinje for behandling af autismespektrumforstyrrelser.
- Christina Larsø og Anja Westbjerg er begge ergoterapeuter med speciale indenfor børneområdet. De er specialiseret i at undersøge, behandle og rådgive i forhold til sanseintegrationsforstyrrelser og vil på kurset tale om sammenhængen mellem autisme og sanseintregrationsforstyrrelser.
- Charlotte Johansen er autoriseret psykolog med særlig faglig viden om autisme og kønsidentitet. Hun arbejder til daglig som psykolog i Skolen Sputnik, som er et dagbehandlingstilbud for børn og unge med autisme og ADHD. Vil på kurset tale om autisme, seksualitet og kønsidentitet.
Pris
Prisen for dette kursus er 8.800 kr. ekskl. moms og inkl. forplejning. Ved flere deltagere fra samme sted, får de efterfølgende deltagere 10 % rabat.
Kurset varer 4 dage fra 9-15. Alle dage er der morgenmad fra kl. 8:30. Der vil være frokost, kaffe og kage i løbet af dagen. Skriv til os eller besøg vores hjemmeside for at få de præcise kursusdatoer.
Autismepakken
Tilmeld dig AUTISMEPAKKEN og få 2-dages grundkursus og 4-dages fortsætterkursus for kun 10.000 kr. ekskl. moms (spar 1.500 kr.). Skriv til os i formularen for at høre mere om autismepakken.
Har du spørgsmål?
Vi vil meget gerne svare på dine spørgsmål. Udfyld formularen herunder, hvis du vil tilmelde dig, har spørgsmål, eller er i tvivl om, om et grundkursus eller fortsætterkursus vil være det rette for dig.
Kursuscenter Sputnik

Kursuscenter Sputnik – Kurser og efteruddannelse til specialområdet
Kursuscenter Sputnik tilbyder kurser og efteruddannelse i København for den erfarne lærer, pædagoger og mellemleder. Sputniks kurser og efteruddannelse bygger på den systemisk/narrative teori og metode. Vi arbejder professionelt og metodisk velfunderet med at skabe relationer, og vi inddrager metoder inden for...
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Kontaktinformation til Kursuscenter Sputnik
Kursuscenter Sputnik
Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?
Gennemsnit 4,9
Baseret på 50 evalueringerUdfyld formularen for mere information om Fortsætterkursus i autisme

Uddannelsen har været et sted til eftertænksomhed og tanke om min egen virksomhed som lærer. Jeg har fået et rum til at evaluere på min egen praksis.
Morten Ravn, Lærer, Gentofte Ungdomsskole
Læs mere
Meget ny viden, som jeg vil inddrage i min praksis. Jeg får lyst til, at mine kolleger på specialskolen kommer på dette kursus.