Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Kommunikation i praksis (AU)

KEA - Københavns Erhvervsakademi
Ca. 2 måneder
Akademiuddannelser
Hellerup
6.000 DKK Momsfri

Kursusbeskrivelse

Bliv bedre til kommunikation i praksis

Sig farvel til skriveblokeringer, få mere gennemslagskraft og bliv endnu bedre til at kommunikere dit budskab effektivt og positivt til din modtager.

På dette uddannelsesmodul får du kompetencerne til selvstændigt at arbejde med mundtlige, skriftlige og digitale kommunikationsopgaver – på et professionelt niveau. Vi arbejder med vidt forskellige genrer og kommunikationssituationer - lige fra breve, mails og sms'er til nyhedsbreve, brochurer og reklamer. Og ikke mindst arbejder vi med positiv og anerkendende mundtlig kommunikation.

Dit og din virksomheds udbytte

  • Du får grundlæggende viden om kommunikationsfaget og lærer, hvordan du kan kommunikere mere hensigtsmæssigt i din hverdag
  • Du bliver klædt på til at kommunikere klart i forskellige sammenhænge, så dit budskab bliver forstået og positivt modtaget af netop dine målgrupper
  • Du får indsigt i kommunikationspsykologi og lærer, hvordan du håndterer konflikter og skaber trivsel og velvilje ved hjælp af din kommunikation
  • Du får redskaber til at skrive fængende, klart og korrekt. Vi ser på forskellige genrer og planlægger i høj grad undervisningen efter hvilke genrer de studerende beskæftiger sig med i deres hverdag. Det kan være alt lige fra referater og faktablade til præsentationer og mødeoplæg
  • Du lærer at målrette dit budskab til forskellige målgrupper og træffe det rette medie- og genrevalg ud fra en analyse af budskabet, afsenderen og modtageren
  • Du lærer at kommunikere, så du bliver set, hørt og forstået – hvad enten din modtager er kunde, kollega, chef eller medarbejder – på baggrund af effektive planlægnings- og formidlingsværktøjer
  • Du lærer at argumentere overbevisende samt at stille dig op foran en forsamling og ramme plet med dit budskab

Når du har gennemført modulet, får din virksomhed en medarbejder, der

  • Kan identificere relevante kommunikationsværktøjer i egen personlig kommunikation
  • Kan varetage verbal, skriftlig og digital kommunikation i forhold til kommunikationens kontekst, herunder anvende relevante modeller og værktøjer Kan indgå i planlægning og gennemførelse af kommunikationsopgaver, herunder vælge den
    rette formidlingsform

Indhold og form

På modulet kommunikation i praksis lærer du om:

  • Planlægnings- og formidlingsværktøjer
  • Kommunikationsopgaven i praksis
  • Kommunikationspsykologi
  • Kommunikationsmodeller
  • Præsentationsteknik
  • Målgruppeorientering

Uddannelsen vægter samspillet mellem dine praksiserfaringer, teori-inddragelser og praksisbearbejdning.

Fælles for alle uddannelsens moduler er, at de er anvendelsesorienterede, dvs. at der tilstræbes et tæt samspil mellem din praktiske erhvervserfaring og det teoretiske indhold. 

I undervisningen indgår der faglige diskussioner, erfaringsudveksling, casebehandling og projektarbejde, der er med til at sikre personlig udvikling, faglig fordybelse og forbindelse mellem teori og praksis.

For at understøtte indlæringen og vurdere udbyttet af undervisningen stilles der en række læringsopgaver.

Målgruppe

Akademiuddannelsen i Kommunikation & Formidling og de moduler, der er tilknyttet uddannelsen, er for dig, der er interesseret i kommunikation og allerede i større eller mindre målestok løser kommunikationsopgaver i en professionel sammenhæng.

Uddannelsen kvalificerer dig til fremadrettet at kunne arbejde som kommunikationsmedarbejder, webredaktør, selvstændig konsulent, medierådgiver m.m.

Video

Optagelse

For at blive optaget på en akademiuddannelse skal du leve op til følgende krav:

  • Du skal have en erhvervsuddannelse, grunduddannelse for voksne, gymnasial uddannelse eller en anden relevant uddannelse på mindst samme niveau
  • Du skal have minimum 2 års relevant erhvervserfaring

Hvis du ikke opfylder kravene, kan du muligvis optages på baggrund af en realkompetencevurdering. 

Pris

Prisen for dette modul er 4.800 kroner ekskl. moms.

Om udbyderen

Hos KEA -  Københavns Erhvervsakademi tilbyder vi efteruddannelse på akademi- og diplomniveau. Vores uddannelser er erhvervsorienterede, og alle vores uddannelsesforløb tager udgangspunkt i din virkelighed. I undervisningen kobler vi teorien på, så du får nye perspektiver på dit arbejde og...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Kontaktinfo

KEA - Københavns Erhvervsakademi

Frederikkevej 8-10
2900 Hellerup

Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.