Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Coachuddannelse med certificering og mentorcoaching - 6 uger

Coach Focus
Startdatoer
Odder
06-01-2020   (Dansk)
19.900 DKK
07-09-2020   (Dansk)
19.900 DKK

Coachuddannelse med certificering og mentorcoaching - 6 uger

Bliv certificeret coach og få mentorcoaching

Med denne professionelle coachuddannelse får du et 6 ugers intensivt forløb, der styrker dine kompetencer som coach. Du udvikler dig både personligt og fagligt, og du får effektive coach værktøjer, en international coach certificering og mentorcoaching.

Coachuddannelse i Aarhus med certificering og mentorcoachingDu får:

  •  Undervisning 90 timer fordelt på moduler og telekonferencer med næsten 20 timer pr. uge
  •  Kvalificering som coach inden for de 11 kernekompetencer
  •  100 timers coachuddannelse, der støtter op om ICF`s 11 kernekompetencer
  •  10 timers mentorcoaching med dokumentation
  •  Minimum 10 timers øvesessions internt med feedback
  •  10 timers øvesessions externt
  •  10 timers telekonferencer med undervisning og coaching med feedback
  •  Undervisningsmateriale - kompendier til de 4 moduler
  •  Certificering, når du demonstrerer, at du behersker de 11 kernekompetencer
  •  Kvalificering og certificering som coach fra ICF certificerede undervisere og mentorcoaches
  •  4 coachsessioner med en professionel coach

Indhold på coachuddannelsen:

Modul 1. Dig selv som coach - Mestring af kommunikation og dine egenskaber som coach

Her arbejder vi med kommunikationen og vender negative udsagn fra begrænsende forestillinger til positive og udviklende forestillinger, hvor fokus er på muligheder og ressourcer. Vi arbejder med at stille effektive spørgsmål og definition af målafklaring ved hjælp af en klar og veldefineret struktur, hvor GROW modellen er central. Aktiv lytning, anerkendelse, adskillelsesevnen, alenehedsevnen og abstraktionsevnen er her centrale egenskaber, som vi udfordrer såvel personligt som fagligt i coaching med feedback ved alle coachsessioner.

Modul 2. Kend dine indre ressourcer og skab din egen fremtid – Arbejde med kommunikation og forventninger – Hvad er kommunikation? Her arbejder vi med af egen kommunikation og forventninger med fokus på at forbedre egne og andres præstationer. Vi bliver specifikke i definitionen af, hvad vi forventer af hvem, hvordan og hvornår. Vi anvender repræsentationssystemer og submodaliteter og går i dybden med at undersøge vores interne og eksterne kommunikation, og hvordan vi selv kan skabe balance i vores liv. Vi arbejder med at skabe følelsesmæssig balance og balance mellem følelser og fornuft. Som udgangspunkt lærer vi at tage ansvar for os selv for at kunne hjælpe andre.

Modul 3. Skab positive strategier og handlemønstre – Kommunikation på et dybere plan

Vi går et spadestik dybere i forståelsen og anvendelsen af værktøjer til at bryde begrænsende adfærdsmønstre og frigøre potentialer og ressourcer. Vi udforsker metoder til at skabe successtrategier og arbejder med livshjulet som omdrejningspunkt for væsentlige fokusområder.

Modul 4. Find nøglen til din indre drivkraft og din vej til succes. Evnen til målrettet brug af motivations skabende kommunikation og indre styring

Vi arbejder værdibaseret og anvender AI – Appreciative Inquiry til værdiafklaring i teams og for enkeltpersoner. Metoden til afdækning af værdier, vision og mission for enkeltpersoner, giver klarhed, motivation og fokus på værdiopfyldelse. Værktøjerne til afdækning af værdier m.v. kan ligesom de øvrige værktøjer anvendes i et bredere perspektiv. Den konkrete anvendelse på egen situation og øvelsen af værktøjerne på andre, giver viden og personlig og faglig styrke til at anvende værktøjerne i den virkelighed, som vi er en del af. For en leder vil det være naturligt at anvende værktøjerne i udviklingen af egen arbejdsplads. Der er afsluttende certificering som coach, der ligesom uddannelsen understøtter de 11 kernekompetencer i ICF - International Coachfederation.

Målgruppe

For at få det fulde udbytte af vores coachuddannelse forventer vi, at du har:

  •  Engagement til ny indlæring/træning
  •  Lyst og vilje til at udvikle dig yderligere
  •  Mulighed for deltagelse fuldt ud på de tre moduler

Internationalt Certificeret Coach i ICF, International Coach Federation

Jytte Dalgaard, Leder af Coach Focus, underviser, coacher på uddannelsen

  • uddannet som socialrådgiver og Cand. Scient. Adm med diplom i personaleledelse og servicepsykologi
  • har mange års erfaring som leder og konsulent med virksomheds-, personale, uddannelses- og projektudvikling. Fra 1985 til 1994 i Nuuk, Grønland, og siden 1994 i Danmark
  • er uddannet NLP Master og hypnoterapeut.
  • er Certificeret Coach med en Systemisk Coachuddannelse og en NLP coachuddannelse
  • er Certificeret Stresscoach  og aktiv i forskellige coachnetværk.
  • er internationalt certificeret coach på PCC niveau fra ICF - International Coach Federation i USA.
  • Deltager hvert år i opkvalificering med anerkendte danske og udenlandske eksperter indenfor Psykologi, Coaching, Teamcoaching, Stresscoaching,  Ledercoaching, Organisationspsykologi og  Neuroscience.

I 2013 var Jytte præsident for ICF Danmark. ICF, International Coach Federation er den største internationale organisation for coaches, som har et unikt certificeringssystem, som garanterer minimumskrav for ICF coaches, der kontinuerligt tilbydes kompetenceudvikling og opkvalificering på coach konferencer, uddannelser og kurser.

Jytte er kendt og respekteret for at sætte fokus på udvikling og resultater for mennesker og organisationer.

Ane Dalgaard, Bent Wagner,  underviser, coacher og assistenter på uddannelsen

Ane er uddannet pædagog og Cand.pæd.pæd.psyk. fra Århus Universitet.med erfaring inden for forskellige institutioner og som kontaktperson og coach for børn, børn, unge og børnefamilier.

Ane er uddannet coach og stresscoach i 2005 og er internationalt certificeret coach fra ICF -  USA

Bent har diplom i personaleledelse og servicepsykologi og i markedsføring. Bent er uddannet NLP master, som coach og stresscoach i 2006 og er internationalt certificeret coach fra ICF - USA. Bent har mange års erfaring og succes i arbejdet med unge, der har oplevet vanskeligheder i tilpasning til det traditionelle skolesystem.

Coach certificering

Efter gennemført coachuddannelse hos Coach Focus - med certificering og mentorcoaching - kan du gå direkte til den Den Internationale Certificering, som består af en ansøgning via ICF`s hjemmeside med dokumentation fra Coach Focus for uddannelse, mentorcoaching og certificering i forhold til de 11 kernekompetencer i ICF.

Derudover har du kun brug for din egen dokumentation for i alt 100 timers coach sessioner og en lydfil med den coach session, som du vil lægge til grund for en vurdering af dine coach kompetencer med henblik på international godkendelse af din coaching på ACC niveau.

Du vil kunne bruge den lydfil, som bliver optaget hos Coach Focus til din certificering.

Alle ansøgere til international certificering, skal uanset uddannelsesbaggrund og certificeringsniveau,  gennemføre en skriftlig eksamen i form af en elektronisk multipli choice eksamen.

Pris

Pris: 19.900 kr., excl. forplejning

Coach Focus

Coach Focus

Professionelle coachuddannelser og coachingkurser

Coach Focus samarbejder med anerkendte konsulentvirksomheder og afholder kurser og uddannelser, der giver dig professionelle kompetencer inden for coaching, stresshåndtering, ledelse og meget mere. Med en uddannelse fra Coach Focus får du indblik i værktøjer, der hjælper mennesker og organisationer med...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

 

Kontaktinformation til Coach Focus

Coach Focus

Snærildvej 57
8300 Odder

Få information

Udfyld formularen for mere information om Coachuddannelse med certificering og mentorcoaching - 6 uger

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.