Samtaleteknikker med psykisk sårbare børn og unge

Basen Kompetencecenter, i København (+1 lokationer)
Længde
3 timer
Pris
1.595 DKK Momsfri
Uddannelsens hjemmeside
Længde
3 timer
Pris
1.595 DKK Momsfri
Uddannelsens hjemmeside
Få mere information om kurset

Kursusbeskrivelse

samtaleteknikker med psykisk sårbare børn og unge

Samtaleteknikker med psykisk sårbare børn og unge

I det daglige arbejde med børn og unge, der har psykiske vanskeligheder, er samtalen et uundværligt redskab til at opbygge en tæt og tillidsfuld relation, der samtidig kan åbne op for uanede muligheder for barnet/den unge. Mange professionelle føler sig dog ikke klædt ordentligt på. De kan opleve sig handlingslammede hvis samtalen bliver fastlåst eller berøringsangste, hvis samtalen går for tæt på barnet. Dette kan give følelser af afmagt, hos såvel den professionelle som hos barnet, og være hæmmende for både samtalen og dannelsen af en relation.

Dit udbytte af kurset:

På kurset vil du bl.a. få:

  • Styrkede kompetencer ift. at have samtaler med psykisk sårbare børn og unge.
  • Konkrete samtaleredskaber, der åbner op for uanede muligheder for og med børnene/de unge.
  • Indsigt i, hvordan du kan anvende samtalen i relationsarbejdet og som et værktøj til at skabe kontakt til børn og unge, der almindeligvis ikke bruger samtale og dialog som deres primære kontaktform.
  • Konkrete redskaber til at strukturere en samtale ud fra narrative positionskort.
  • Praktiske samtaleværktøjer, der henter deres inspiration fra f.eks. psykolog Annette Holmgreen, den australske teoretiker/terapeut Michael White og den norske psykolog Haldor Øvreeide.
  • Strategier til, hvordan man fagligt kan rammesætte og strukturere samarbejdet med barnet/den unge.
  • Via dialog og små øvelser undervejs vil du få mulighed for at reflektere over, hvordan de præsenterede værktøjer og metoder vil passe i din praksis, og hvordan de kan implementeres i din hverdag.

Indhold på kurset:

På baggrund af narrativ teori og pædagogik, og med inspiration i Michael WhitesNarrative positionskort, vil vi udforske hvordan man kan strukturere en samtale, så der hele tiden er et fælles fokus, og hvor man som professionel ikke behøver at være bange for at komme ud, hvor man ikke kan ”bunde”. Den narrative tilgang kan anvendes meget praksisnært og er særligt anvendelig til at gribe fat i her-og-nu fortællingerne, som man som lærer, pædagog eller anden fagperson ofte står i sammen med børnene og de unge.

Vi vil desuden diskutere, hvordan vi kan fjerne os fra at det er de voksne der ”ved bedre” i samtalen, til at samtalen kan blive et fælles udforskningssted, hvorfra vi sammen kan finde uanede muligheder i den unges/barnets liv.

Værktøjer
Du vil få konkrete redskaber til at strukturere en samtale ud fra narrative positionskort, samt praktiske samtaleværktøjer der henter deres inspiration fra f.eks. psykolog Annette Holmgreen, den australske teoretiker/terapeut Michael White og den norske psykolog Haldor Øvreeide. Vi vil ligeledes komme med forskellige bud på, hvordan man fagligt kan rammesætte og strukturere samarbejdet med barnet/den unge, og du vil få mulighed for at øve redskaberne i praksis, sammen med de øvrige kursister. På Basen afholder vi ugentlige 1:1-samtaler med eleverne, og vi vil inddrage vores erfaringer med de konkrete redskaber vi bruger i disse samtaler.

Målgruppe

Kurset henvender sig til lærere, pædagoger eller andre fagpersoner der arbejder med børn og de unge.

Pris

Prisen for dette kursus er 1.595 kr. 

Prisen er inklusiv kaffe og te, samt let forplejning.

Få information

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Samtaleteknikker med psykisk sårbare børn og unge
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Basen Kompetencecenter
Strandboulevarden 122
2100

Specialister i børn & unge med særlige behov

Arbejder du med børn og unge med særlige behov, og har du brug for at få opkvalificeret din viden om psykisk sårbarhed og hvilke metoder der kan bringe barnet eller den unge videre? Så er Basen Kompetencecenter det rigtige valg....

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret