Lobbyisme

Lobbyisme – en politisk karriere

Lobbyisme handler først og fremmest om at fremme interesser og synspunkter i den politiske proces på egne eller andre vegne. I dansk regi kan det fx være overfor beslutningstagere på alle niveauer i Folketinget, ministre og ministerier. Men det behøver absolut ikke kun være på højeste niveau, du kan også arbejde med lobbyisme fra borgmestre, kommunalbestyrelser og kommunale forvaltninger, til den lokale fodboldklub.

Lobbyisme er en naturlig følge af det demokratiske princip om, at alle borgere, organisationer og virksomheder har ret til at blive hørt i den politiske proces. Det betyder at beslutningstagere skal undersøge konsekvenser af deres beslutninger og høre alle berørte parter, inden de træffer en beslutning. Det er her du kommer ind i billedet som lobbyist.

Hvad er lobbyisme?

Lobbyisme handler om aktivt at overtale regeringer og andre beslutningstagere til at vedtage lovgivning, der gavner den specifikke gruppe – eller til ikke at vedtage en lovgivning, fordi det skader denne gruppe. Det at lave lobbyarbejde er en legitim og integreret del af den demokratiske proces, og som lobbyist kan man både arbejde som betalt fagfolk og som frivillig. Enhver der kontakter en politiker for at få deres mening igennem fungerer som lobbyist.

Men lobbyisme handler om mere end at overtale lovgivere og beslutningstagere. Professionelle lobbyister forsker og analysere i lovgivning og lovforslag, ligesom at de deltagere i høringer inden for deres interessefelt. Udover at ændre holdninger hos politikere, arbejder lobbyister også med at ændre den offentlige mening gennem fx reklamekampagner eller ved at påvirke stakeholders. Den generelle mening i offentligheden har nemlig også rigtig meget at sige, for hvordan politikerne agere.

Som en der arbejder med lobbyisme vil du kunne repræsentere fx større institutioner, organisationer og interessegrupper. Herunder fagforeninger, virksomheder, universiteter, kirker, NGOer, miljøgrupper, seniororganisationer og endda statslige, lokale eller udenlandske regeringer.

Hvordan foregår lobbyisme

I Danmark findes der mange forskellige former for lobbyisme. Inden for organisationsverdenen varetager fx arbejdsgiver- og erhvervsorganisationer og DI og DE deres medlemsvirksomheders politiske interesser, mens fagforeninger som HK og DM varetager deres medlemmers personlige interesser over for det politiske system.

Også NGOer som Forbrugerrådet Tænk og Dansk Røde Kors har politiske interesser, hvor de prøver at få deres mening hørt blandt politikere. Det samme har statslige virksomheder som SAS og ØRSTED.

Inden for det private marked vælger nogle virksomheder at tage dialogen med politikerne selv, enten gennem PA afdelingen eller via erhvervsorganisationer. Men det kan være rigtig svært og ressourcekrævende at trænge igennem med et konkret politisk synspunkt. Ikke mindst fordi politikerne er travle mennesker, der har mange og ofte modstridende interesser. Det er her lobbyisme kommer ind.

Nu har du hørt om Danmark. Men hvordan foregår lobbyisme i EU? I Bruxelles er der omkring 25.000 lobbyister, og lige så mange delte meninger om deres arbejde. Nogle mener de har for meget magt og indflydelse på EU-lovgivning, og det dermed bliver en udemokratisk proces. Mens andre mener, at de er nødvendige, for at få et indblik i hvordan lovgivningen rammer mennesker i EU.

I EU er der lobbyister fra en lang række organisationer som fx Greenpeace, der måske forsøge at påvirke politikerne til at indføre mere grøn energi, mens en lobbyist fra olieindustrien måske vil gøre det modsatte. Grunden til kritikken på skævvridningen er, at der er rigtig mange store virksomheder som ønsker at blive hørt i EU, og som har langt flere penge og dermed bedre kan repræsenteres i EU – og dermed have magt til at påvirke lovgivningen.

Lobbyisme uddannelse

Med en uddannelse inden for lobbyisme får du et solidt grundlag for at arbejde målrettet og effektivt med strategisk interessevaretagelse. Du bl.a. viden om aktivering af interessent netværker – stakeholder relationer, hvordan du påvirker beslutningsprocesser, formidler interesser, håndtere rygter og mediestorme, gør medierne til medspillere i interessevaretagelsen.