Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Guide til Growth Hacking

Lad eksperimenter blive begyndelsen på jeres væksteventyr

Alle store, succesfulde organisationer af i dag har én ting til fælles. De eksperimenterer. Google, Facebook, Hubspot og Amazon iværksætter dagligt, månedligt og årligt eksperimenter for at finde den løsning eller produkt lige netop deres målgruppe vil have.

Resultaterne af deres eksperimenter taler for sig selv. Alle har organisationerne oplevet eksplosiv vækst og sidder nu på store markedsandele. Tænk bare på Amazon og deres succes. En succes som deres CEO, Jeff Besos, uomtvisteligt tilskriver antallet af og hastigheden på deres eksperimenter.

Denne tilgang til vækst er omdrejningspunktet i det fænomen eller det mindset, der bliver kaldt Growth Hacking. Det danske kendskab til Growth Hacking vinder frem i disse tider og bliver implementeret i flere og flere virksomheder. For at gøre dig endnu klogere på fænomenet har vi talt med to eksperter, nemlig Pia Ella Elmegaard og Rasmus Aaberg. De er begge medstiftere af Growth Tribe Danmark.  

Growth Tribe er en international organisation, der netop har hjulpet nogle af verdens førende brands med at implementere growth hacking som arbejdsredskab. Herunder giver Pia og Rasmus dig derfor en hurtig indføring i, hvad det growth hacking egentlig går ud på.

Læs mere om Growth Tribe her

Øget vækst på baggrund af hurtig og kontinuerlig eksperimenteren

Som Growth Team er jeres fokus at teste nye ideer og hypoteser, der kan optimere virksomhedens produkter og distributionskanaler - både online og offline. Og det gør teamet ved at køre systematiske og datadrevne eksperimenter.

Sagt anderledes så kræver dét at kunne skabe vækst altså en god forståelse af jeres kunder - herunder, hvor de er, hvordan de opfører sig, og hvad der skal til for, at de konverterer, køber mere eller kommer igen. Derfor tager I også afsæt i kundernes fulde købsrejse; helt fra første tegn på interesse til endelig konvertering og ambassadør.

I forsøger at finde ud af, hvor i skal lave annoncer, hvilket budskab i skal bruge til forskellige segmenter, hvor i skal sende de besøgende hen på jeres site, osv osv osv. I eksperimenterer altså blandt andet med, hvad det er I skal iværksætte for, at en potentiel kunde føler, at hun eller han ikke kan leve uden jeres produkt.

Et Growth Team arbejder altså med kontinuerlig kundefeedback og produktudvikling igennem hele din marketing og salgsfunnel.

I sin reneste form er growth hacking altså en iterativ strategi, der baseret på en række data og diverse værktøjer, tager afsæt i den besøgende og dennes behov. Dermed tager arbejdet med vækst - foruden hard og soft data - også udgangspunkt i både adfærdspsykologi, kreativ indholdsproduktion og lean management, fortæller Pia og uddyber:

Når man arbejder ud fra et growth hacking mindset, så går man i gang med en proces, man i princippet aldrig bliver færdig med. Det hele går ud på, at man kontinuerligt tester smart; Det vil sige, at man afprøver hypoteser og ser på, hvornår man opnår positive signaler. Når man får disse, laver man endnu et eksperiment, der går mere i dybden, og sådan fortsætter man indtil man ved præcist, hvad der virker. Og når noget virker, så kan man sende det videre i drift..

Vækst er jeres vigtigste valuta i 2019

Det, der har gjort ovenstående organisationer til nogen af de mest indflydelsesrige i verden skyldes deres villighed til at eksperimentere med deres udbud af services og produkter i alle ledene af deres organisation.

De har opdaget at hurtig og ekspansiv eksperimentering giver hurtige learnings, som er vejen til vækst. Derfor foretager de således eksperimenter af 1-2 ugers intervaller i alle afdelinger lige fra tech og produktudvikling til salg, marketing og ledelse.

Samme mindset er noget I, som virksomhed eller organisation også kan indtænke. Vækst er utvivlsomt lig med succes, hvorfor vækst som er alt for vigtigt til at blive outsourced i 2019. Læs derfor med nedenfor, hvor Growth Tribe argumenterer, hvorfor I skal adoptere growth hacking som mindset.

growth tribe - oversigt over de kompetencer en growth hacker skal have

Oversigt over de nødvendige kompetencer i et Growth team anno 2019. Alle har en bred forståelse på tværs, mens man individuelt er specialiseret i én eller to af områderne.

Derfor skal I implementere growth hacking som vækststrategi

Eksperimentering i alle led af jeres organisation er vejen til øget vækst og dermed succes.
Det er dog først nu, at mindsettet begynder at vinde ind rundt om i danske organisationer og virksomheder. Det skyldes især, at det digitale skills gap kun bliver dybere og bredere, hvorfor det hele tiden er nødvendigt at finde nye tools og metoder til at løse digitale problemstillinger.

I dag kan det meste dog løses med hjælp fra et givent tool eller en metode. Den teknologiske transformation har medført, at alt kan gøres smartere og baseres på mere data. Det gælder alt lige fra arbejde med design, user experience til content produktion, siger Pia og forklarer, hvorfor Danmark er ideelt for growth hacking-mindsettet:

Vi har de allerbedste forudsætninger for at kaste os over growth hacking. Vi er et tillidsfuldt folkefærd, og vi er typisk early adopters på alle former for teknologi. Vi er et lille tech-marked, men vi har et historisk stort bibliotek af tilgængeligt data, som ikke findes tilsvarende andre steder i verden. Det gør, at vi sagtens kan blive frontrunnere indenfor dette her felt.

Ovenstående er også grunden til, at Pia og Rasmus arbejder med udbredelsen af kendskabet til growth hacking. Allerede i dag gør flere og flere virksomheder op med at organisere sig i siloer og forsøger i højere grad at bruge alle tilgængelige tools og mængder af data til at arbejde smartere og hurtigere - med øget vækst som ledestjerne.

Growth Tribe Danmark er et Academy, der udelukkende underviser mennesker og virksomheder, og med deres 25 fuldtids growth trænere, kan du også deltage i et kursus og få de nødvendige kompetencer til at begynde eksperimenter og blive en succesfuld growth hacker.

Fakta om Growth Tribe

Growth Tribe er en international organisation, der - på verdensplan - har undervist mere end 8.500 personer fra 800 forskellige firmaer. De underviser i 7 forskellige lande og alle de her tal gør dem til Europas Growth Academy nr. 

Vil du vide om Growth Hacking er relevant for jeres virksomhed? Så book et 20 minutters opkald med Rasmus Aaberg fra Growth Tribe Academy her:

Book et møde med Growth Tribe!

Du kan med fordel ogse se denne video for at blive meget klogere på growth hacking:

Senest opdateret: 11 apr 2019