Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Interview om den Pædagogiske Diplomuddannelse

Phillip arbejder som afdelingsleder på Stutgaarden og har taget Den Pædagogiske Diplomuddannelse med Miljøterapi som retning. Du kan her læse, hvad han har fået ud af at tage uddannelsen. 


Hvorfor valgte du at uddanne dig inden for psykologi, pædagogisk viden og forskning og pædagogisk
intervention og rådgivning?

"Jeg har læst miljøterapi på den Pædagogiske Diplomuddannelse. Det inkluderer tre moduler i blandt andet pædagogisk viden og forskning og pædagogisk-psykologisk rådgivning og intervention. 

Jeg valgte at tage uddannelsen hos UCC, da jeg tidligere har taget kurser der, og jeg har et godt indtryk. Samtidig samarbejder min arbejdsplads med UCC, og min uddannelse er en del af en intern videreuddannelse, hvor vi arbejder med miljøterapi."


Hvad var dine forventninger til uddannelsen?

"Mine forventninger var at få mere teoretisk viden i forhold til praksis. At få en teoretisk indsigt i det fælles sprog vi har på Stutgaarden og få større kendskab til de begreber og det sprog, vi bruger på institutionen. Mine forventninger var også at få en større forståelse for den praksis vi er i."


Hvordan har dine oplevelser med uddannelsen været?

"Jeg er kommet ud på den anden side med større forståelse og er blevet meget dygtigere. Både i forhold til mig selv og børnene, vi arbejder med. Det har været en fin supervision lignende tilstand på uddannelsen og også at arbejde med sig selv i forhold til de andre i gruppen. Det har givet mig indsigt i og forståelse for, de problematikker der finder sted både i personalegruppen, hos børnene og hos mig selv."


Hvad har været det bedste ved at tage uddannelsen?

"Det har gjort det nemmere at komme på arbejde. Jeg har fået sat dilemmaer og vanskeligheder i en refleksiv og teoretisk ramme. Det har fungeret rigtig godt at arbejde under uddannelsen og en god kombination af teori og praksis. At være på skole mandag og på arbejde resten af ugen, så jeg har fået prøvet teorier af i praksis."


Hvordan bruger du uddannelsen i dag? Personligt, jobmæssigt etc. 

"Jeg bruger uddannelsen hele tiden. Jeg er sidenhen blevet afdelingsleder, og jeg bruger det, jeg har lært til at formidle videre til nye medarbejdere, og når jeg skal stå og undervise. Jeg bruger det i forhold til min tænkning omkring børnene, forståelse i forhold til mig selv, og hvad der sker i grupper. For eksempel hvordan dilemmaerne og dynamikkerne foregår. 

På det personlige plan er jeg en ung leder på 32 år, så jeg har stor gavn af det at have et teoretisk grundlag og at skabe et fælles sprog, forståelse og referenceramme og hvordan vi snakker om børnene. 

Jeg har også sendt to medarbejdere videre på næste uddannelse."

Phillip Jonsson
Afdelingsleder på Stutgaarden. 

Senest opdateret: 06 aug 2020

Du er måske også interesseret i:

Sidst opdateret 11-08-2020

Vi må altså ikke være berøringsangste!

Sådan bliver du ekspert i at hjælpe din kolleger til en bedre hverdag med psykisk førstehjælp.

Læs mere
Sidst opdateret 25-06-2020

“Jeg ville ønske, at ingen brugte vendingen ADHD-barn”

Bliv klogere på, hvordan Kursuscenter Sputnik arbejder med ADHD hos børn og unge. 

Læs mere
Sidst opdateret 11-08-2020

Programmering er næste generations udtryksform

... og bør ifølge eksperter komme på skoleskemaet. Hør, hvad Eva Fog fra digipippi.dk og Birgitte Hass fra IT-Branchen siger om undervisning i teknologi her. 

Læs mere
Sidst opdateret 12-08-2020

Læreren der ville mere

Sidder du også fast i dit arbejde? Samme gamle rutiner og opgaver. Måske søger du udfordringer og viden inden for dit område? I dette interview kan du læse mere om Camillas vej fra lærer til inklusionsvejleder og forfatter gennem en diplomuddannelse pædagogisk og socialpædagogisk arbejde.

Læs mere