Hvad ville du egentlig gøre, hvis din kollega pludselig faldt og kom alvorligt til skade?
Du ville formentlig slippe alt, hvad du havde i hænderne og løbe hen og komme personen til undsætning.
Måske endda uden at tænke videre over det. Men ville du gøre det samme, hvis en kollega viste tegn på ikke at have det godt psykisk?
Hvis ja, så gør du bestemt det helt rigtige. Hvis nej, så læs med her og bliv klogere på, hvorfor at det er lige så nødvendigt at være førstehjælper, når det handler om følelser som, når det drejer sig om en brækket arm.
Finduddannelse.dk har nemlig talt med instruktør i psykisk førstehjælp Rikke Maj Thauer om, hvordan vi bedst hjælper, når vores kollega eller medarbejder bliver ramt af en eller anden form for psykisk krise. Faktisk er dét ikke at gøre noget, det værste vi kan gøre siger Rikke, der som ejer af Thauer Stresscenter, er specialist i stress og psykisk førstehjælp, ligesom hun også samarbejder med Psykiatrifonden om deres koncept inden for psykisk førstehjælp.
Hvad er psykisk førstehjælp?
Psykiatrifonden definerer psykisk førstehjælp som den hjælp man tilbyder en person, der har udviklet eller er i fare for at udvikle mistrivsel. Det kan f.eks. være, at personen er ved at udvikle stress, en psykisk sygdom eller gennemgår en psykisk krise.
Samtidig opfordrer fonden, og Rikke, til at man yder psykisk førstehjælp lige så snart, man har bare den mindste fornemmelse af, at en anden persons mentale sundhed er ved at komme i fare. Det kan godt være grænseoverskridende, men det er så vigtigt, at tage snakken med personen for at minimere eller helt undgå bl.a. en sygemelding.
Du skal turde at blande dig
Det er derfor vigtigt, at du ikke lader dine egne grænser bremse dig alt for meget, hvis du lige pludselig havner i en situation, hvor en person bliver rigtig ked af det eller er presset på anden vis.
Angsten for det uforudsigelige ved menneskers følelsesmæssige reaktioner skal gøres til skamme, for du kan faktisk ikke gøre noget forkert. Man skal turde blande sig og konfrontere de mennesker omkring én, som viser tegn på ikke at have det godt, sige Rikke:
“Hvis man ser en kollega, der sidder og græder foran sin computer, ser enormt mut ud eller trækker sig socialt, så er der rigtig mange, der oplever, at det er grænseoverskridende at tage kontakt, da man jo ikke skal blande sig i andres private liv. Man kan få sådan en konfrontationsangst og være bange for at være dén, der sætter gang i en større reaktion hos personen, der nu er ked af det. Men angsten for reaktionen gør desværre, at vi nogle gange kommer til at trække os og undlade at tage den nødvendige kontakt. Og det er faktisk det værste du kan gøre. Du skal turde at gøre noget, fordi du kan ikke gøre noget forkert.”
Formålet med at yde psykisk førstehjælp og tage den svære snak er netop at vinde personens tillid, så han eller hun begynder at fortælle om, hvad det er, der er galt. I så fald er det vigtigt, at du så støtter personen gennem en kortere eller længere periode indtil den rigtige hjælp er fundet, fortsætter Rikke.
Hvordan yder man psykisk førstehjælp, og hvordan er man en god støtte?
At yde psykisk førstehjælp er medmenneskelig omsorg, hvilket betyder, at du interesserer dig for de mennesker, der er omkring dig. Det kræver ikke meget af dig som person - blot, at du tager kontakt, lytter og deler din viden om, hvor den rette hjælp kan findes, og at du støtter og udviser forståelse for personens situation, fortæller Rikke.
Det gælder om at finde den rigtige indgangsvinkel til personen, som skal være så støttende som overhovedet muligt. Det er derfor en rigtig god idé at observere personen over et stykke tid, så du har nogle helt konkrete adfærdsændringer som du kan italesætte over for personen. Ifølge Rikke øger det nemlig graden af genkendelighed hos ham eller hende man tager snakken med.
“Det er f.eks. en rigtig god idé at sige noget a la: Lene, jeg har lagt mærke til, at du - i den seneste måned - overhovedet ikke har været med til frokost, og på mig virker det som om, at du er meget, meget optaget af dit arbejde. Jeg hørte også, at du blev rigtig ked af det her forleden dag, da der var én der sagde noget til dig, og jeg kan godt blive lidt bekymret for om du er okay. Er du det?”
At du som leder eller kollega tør at udtrykke din bekymring for den andens ve og vel har som oftest en positiv effekt og gør, at den anden er mere villig til at lytte til det du har at sige. Det kan simpelthen åbne op for, at den anden har lyst til at betro sig til dig.
Derfor er det også meget vigtigt, at relationen i en sådan situation aldrig underkendes. Og støder du på et menneske, som bestemt ikke har lyst til at snakke om det, så må du respektere det, men stadig udvise din bekymring, understreger Rikke.
“Hvis personen siger, at: “Ja, det kan godt være, at jeg ikke har været med til frokost, men det har jeg faktisk ikke lyst til at tale med dig om”, så må man sige: “Okay, det er helt okay, men er der så en anden én du har mere lyst til at tale med? Hvis personen også afslår det og siger, at alt er fint, så må man gerne sige: “Det er bare ikke det jeg oplever, og derfor er jeg stadigvæk bekymret for dig”
Du må gerne undlade at tænke, at det nok bare er en bagatel og så ikke gøre mere. Det er vigtigt løbende at tage kontakt og at blive ved med at opfordre personen til at tale med nogen om, hvordan de har det:
“Så undlad at tænke: “Nå, Lene ville ikke have hjælp, så er det nok ikke mit bord længere. Man må tværtimod gerne tænke, at lige i dag var Lene ikke klar, men det kan være, at hun er det om en uge, når hun har haft tid til at reflektere over, at hun måske har trukket sig og har været ked af det.”
Hvem vælger at blive psykisk førstehjælpere?
Psykisk førstehjælp kan beskytte mod mistrivsel og er noget, der bør finde sted i alle virksomheder. Stress, psykiske nedture eller personlige kriser er noget, der kan ramme os alle. Rikke oplever derfor stor interesse i hendes kurser i psykisk førstehjælp og deltagerskaren er meget forskellig, siger hun:
“Det er en meget forskelligartet sammensætning. Det er ledere, der ofte synes, at det kan være rigtig svært at navigere i, hvornår en situation bliver for privat for dem at skulle tage sig af. Så sidder her tit arbejdsmiljørepræsentanter og HR-folk, men nogle gange sidder her også pårørende eller omsorgsfulde kolleger. Det er her ofte fordi de har det der helt særlige gen, der gør dem i stand til at tale med mennesker.”
Det at yde psykisk førstehjælp falder bare mere naturligt for nogen end andre. Det skyldes, at nogle mennesker har udviklet en empatisk evne. Men Rikke fastlår, at det er noget alle kan lære. I bund og grund handler det nemlig om at gøre brug af nogle helt enkle samtaleværktøjer, mens man husker på, at denne fortrolige samtale skal finde sted i et ikke-dømmende miljø.
I det store hele handler det om, at yde medmenneskelig omsorg og at anerkende, at det handler om at få et menneske, der ikke trives til at trives.
Vi skal turde at være menneskelige; også på arbejdspladsen
Netop det medmenneskelige aspekt er noget som Rikke tror vil vinde frem i fremtidens virksomhedskultur. Organisationerne af i morgen er simpelthen nødt til at rumme, at vi er personlige og taler om, hvordan vi har det, når vi er på arbejde:
“I fremtiden er det nødvendigt, at vi får lov til at være mennesker, både på godt og på ondt. Det er virkelig noget af det, jeg tror, at arbejdsmarkedet vil kalde på fremadrettet. Altså, at vores organisationer kan rumme, at vi også er personlige. Vi skal simpelthen turde at tale om, hvordan vi har det psykisk på samme måde som vi taler om, at vi har lidt ondt i ryggen.”
Har du lyst til at lære mere om psykisk førstehjælp eller måske selv blive uddannet psykisk førstehjælper? Så læs mere om Rikkes arbejde i Thauer Stresscenter lige her.