Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge TECHCOLLEGE?
Omsættelig viden som kan bruges fra dag ét
Kompetent og praksisnær undervisning
Kundetilpassede kurser og forløb
Kursusbeskrivelse
Webdesign med WordPress på begynderniveau
Få del i de gratis koder og lær at bygge hjemmesider helt fra bunden med WordPress.
Kursusindhold
På kurset lærer du at bygge en hjemmeside op helt fra bunden. Vi kigger på de forskellige udbydere af WordPress løsninger, og hvad du skal være opmærksom på, når du vælger en udbyder. Hvordan du køber et domænenavn, og hvordan du installerer WordPress. Herefter gennemgår vi, hvordan du bygger en hjemmeside op. Du lærer, hvordan du opretter menuer og sider, og hvordan du arbejder med billeder. Vi kigger på, hvordan du installerer nye temaer, og hvordan du udvider og tilpasser funktionaliteten med plugins og widgets. På kurset kommer vi også ind på, hvordan du optimerer din hjemmeside til søgemaskinerne.
Kurset er tilrettelagt således, at du ikke behøver noget kendskab til WordPress. Du skal altså ikke kende til koder eller rode med databaser. På kurset vil du få masser af tips til nyttige ressourcer som fx: hvor du kan finde billeder, temaer og plugins, og hvilke du bør installere.
På kurset bliver der opsat en grundlæggende hjemmesideskabelon, som hver kursist arbejder på.
Hvis du ønsker det, kan du også arbejde med din egen hjemmeside på kurset med hjælp fra underviseren.
Læringspunkter
- Køb et domænenavn og webhotel
- Find de gode temaer
- Installation af temaer
- Tilpas hjemmesidens udseende
- Installation af plugins
- Optimering og indsættelse af billeder
- Sider og indlæg
- Grundlæggende kendskab til SEO
- Sikkerhed
- Udgivelse af hjemmesiden
Målgruppe
Kurset henvender sig til alle, der har en interesse for at lære at opbygge hjemmesider i WordPress.
Hvem underviser?
Gert er uddannet grafiker i 1993, og har siden arbejdet i forskellige grafiske virksomheder. Han har desuden været projektleder og underviser på en grafisk uddannelse hos Jensen Kurser. Gert har erfaring med næsten alle sider af den grafiske produktion, herunder tryk, web og 3D. Han har et indgående kendskab til de grafiske programmer og til optimering og automatisering af store opgaver. Gert underviser i InDesign, Illustrator, Photoshop, WordPress og Muse. Udover undervisning skriver Gert undervisnings kompendier til grafiske kurser.
Eksamen og diplom
Der udstedes kompetencegivende kursusbevis.
Pris
Faglært/ufaglært:768 kr.
Videregående uddannet:3042,8 kr.
Om udbyderen

Tag kurser og efteruddannelse på Nordjyllands største erhvervsskole
På TECHCOLLEGE i Aalborg tilbyder vi en lang række kurser inden for blandt andet grafisk design, online marketing, billedbehandling, foto, el, VVS, automatik, epoxy m.fl. - branchekurser for dig, der allerede er faglært inden for et bestemt fag. - jobforberedende...
Få information
Kontaktinfo
TECHCOLLEGE
Udfyld formularen for mere information om Webdesign med WordPress, begynderniveau