HD 2. del - Finansiering
Tag din HD Finans på CBS
Med en HD uddannelse i finansiering får du viden om finansiel analyse på et højt teoretisk og praktisk plan. Du tilegner dig metoder til at træffe beslutninger om finansielle problemstillinger og rådgive om finansielle produkter. Studiet behandler både de finansielle problemstillinger, som private investorer står overfor, og de udfordringer, virksomheder møder med hensyn til fremskaffelse af kapital og vurdering af en virksomheds værdi.
Tag en HD i Finans hvis du vil tilegne dig et analytisk og teoretisk grundlag for dit arbejde med finansielle problemstillinger.
HD uddannelsen er for dig:
- der er leder eller medarbejder inden for den finansielle sektor, f.eks. bank, realkredit, forsikring eller pension
- der træffer finansielle dispositioner og beslutninger og ønsker en dybere indsigt i finansiering, f.eks. økonomer, jurister og ingeniører
Med en HD i Finansiering fra CBS har du en uddannelse, der giver dig kompetencer inden for finansiel analyse og forståelse. De kompetencer, som en HD i Finansiering giver dig, er anerkendte og højt respekterede i hele den finansielle sektor. Du er således godt klædt på til at gøre karriere i en finansiel institution eller i en virksomheds finansafdeling.
Sådan forløber HD uddannelsen
HD studiet på CBS er præget af en udstrakt grad af valgfrihed. Du har netop mulighed for at specialisere dig inden for dine faglige interesse- og arbejdsområder på studiets 3. og 4. semester.
Første år
På første år får du en introduktion til:
- Skatteretten
- Kreditvurdering
- Forbrugeren og finansielle markeder
Du præsenteres for de grundlæggende metoder inden for finansiel analyse, herunder skatteretlige kompetencer. Du lærer blandt andet om betydningen af risiko for forståelsen af finansielle produkter og finansiel beslutningstagen samt om vigtigheden af spredning af finansielle risici. Også emner som investering i obligationer og finansiering (af f.eks. huskøb) via forskellige typer obligationslån bliver gennemgået. Fagene ' Obligationer og Derivater' og ' Porteføljeteori og Corporate Finance', hvor disse temaer gennemgås, er studiets "kernefag".
Andet år
På andet år skal du vælge i alt tre valgfag, der samlet svarer til 15 ECTS. Der er et stort antal valgfag at vælge imellem, og det er her, at du kan præge dit HD studium i en bestemt retning. Der har gennem de senere år været ca. 15-20 valgfag at vælge imellem.
Om HD i Finansiering
Tidsforbrug - HD 2. del Finansiering
Du skal regne med, at der er mellem 6-10 timers undervisning (en lektion varer 45 minutter) om ugen, som er fordelt på 2-3 hverdagsaftener.
Pris
Pris per semester: 16.500 kr. - i alt for alle fire semestre: 66.000 kr.
Prisen for HD uddannelsen dækker:
- Undervisning
- To eksamensforsøg pr. fag
- Vejledning
Derudover er der udgifter til bøger.
CBS – HD

Copenhagen Business School (CBS) er et internationalt universitet, der forsker og underviser i erhvervsøkonomi og erhvervshumaniora. Vi er en af de største business schools i Europa og samarbejder med universiteter og virksomheder i både ind- og udland. CBS har Danmarks...
Forespørgsel efter information
Kontaktinformation til CBS – HD
CBS – HD
Udfyld formularen for mere information om HD 2. del - Finansiering