Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge CBS Executive Fonden?
Højt akademisk niveau
Praksisorienteret, anvendelig viden
Unikke netværksmuligheder på tværs af brancher og sektorer
Kursusbeskrivelse
AI- og Datadrevet Lederskab
Alle taler om data og kunstig intelligens, men hvordan kan du udnytte de nye muligheder til at forbedre dit lederskab og din beslutningskompetence? På kurset kortlægger vi forskellige mindsets og typer i forhold til datadreven ledelse, gennemgår datadrevne ledelsesprocesser og ser på gode og mindre gode erfaringer med datadreven ledelse. Vi har din lederrolle i fokus og undersøger, hvad data kan bidrage med – snarere end at dykke ned i specifikke værktøjer eller software.
Brug data til at træffe bedre beslutninger
Der er store forventninger til, hvad data kan bidrage med til lederskabet. På kurset vil du opnå forståelse for, hvordan du kan imødekomme disse forventninger - og hvordan du kan udnytte data til at forbedre lederskabet. Succesfuld brug af data i ledelse kræver forståelse for dig selv, dine præferencer og din ledelsesstil. Det kræver også kompetencer til at håndtere data og evnen til at træffe passende beslutninger, som kan støttes af data.
Indhold i forløbet
Et grundlæggende kendetegn ved lederskab er at skulle træffe svære og nogle gange dilemmafyldte beslutninger og navigere i usikkerhed. Dogmet er, at lederen bør træffe beslutninger på så oplyst et grundlag som muligt. For at gøre det har lederen i dag, udover sit eget erfaringsgrundlag, en enorm mængde datakilder og muligheder til rådighed – både internt i organisationen og i dens omverden. Men hvordan sikrer du dig, at du trækker på den rigtige information, når du skal træffe beslutninger? Og hvilke etiske såvel som praktiske udfordringer og dilemmaer er der ved benyttelsen af data som beslutningsgrundlag?
Dit udbytte
Efter at have deltaget i kurset vil du:
-
Kende din egen datadrevne ledelsesstil – samt kende til alternativer, og hvordan du kan samarbejde på tværs af forskellige datadrevne ledelsesstile
-
At beskrive konkrete muligheder for at integrere data i dine beslutninger.
-
Kunne identificere og vurdere data samt datakilder
-
Kunne knytte data til beslutninger for at sikre høj beslutningskvalitet.
Målgruppe
- Managers
- Executives
- Senior Leaders
Pris
Prisen for denne uddannelse er: 28.000,00 kr. ekskl. moms.
Kompetenceløft og ledelsesudvikling med CBS Executive
CBS Executive har mere end 20 års erfaring i at udvikle forskningsbaserede ledelseskurser og uddannelsesforløb for ledere og specialister i både offentlige og private organisationer. Deltagerne undervises primært af forskere og professorer fra CBS kombineret med praktikere fra erhvervslivet, som...