Derfor blev du ikke forfremmet

Sidder du med følelsen af, at du da må være den næste i rækken til forfremmelse? Så er du bestemt ikke alene. Men du bliver ikke forfremmet! Og hvofor så det? Vi giver dig 7 grunde her. 

Sidder du med følelsen af, at du da må være den næste i rækken til forfremmelse? Så er du bestemt ikke alene. Lige som så mange andre, er du overbevist om, at du udføre dit job til punkt og prikke. Samtidig ved du, at du elsker dine ansvarsområder, du er hårdtarbejdende og yderst ambitiøs. Men du bliver ikke forfremmet! Og hvofor så det?

Det er helt fair at forudsætte, at ovenstående kvaliteter og engagement må være nok til en forfremmelse. Virkeligheden er desværre bare en anden. Derfor - er du blevet forbigået én eller flere gange i en forfremmelsesrunde, så kan det måske skyldes én af 7 nedenstående grunde:


1. Du er alt for stille

Dit arbejde kvalificerer dig helt sikkert til en forfremmelse. Der er bare ét problem. Du glemmer at tilkendegive over for din leder, at du har lyst til at få mere ansvar eller andre arbejdsområder.

Hvis du virkelig gerne vil stige i graderne, så er du nødt til at kommunikere dette til din leder. På den måde er der mulighed for, at han eller hun husker dig, når jeres organisation står over for strukturelle forandringer.

2. Du er for selvstændig

Det kan lyde helt kontraintuitivt. For selvom du helt sikkert har hørt, at kvaliteter som selvstændighed og proaktivt adfærd opskattes af arbejdsgiverne, så handler det i høj grad også om at vise dem, at du forstår dig på teamwork og uddelegering.

Du viser din leder, at du er forfremmelsesværdig, når du forstår at uddelegere og til hvem. Det viser nemlig både ydmyghed, realitetssans og ansvarlighed.

3. Du har ikke de nødvendige “hårde” kompetencer

Selvom du mestrer dit nuværende job til tænderne, så bliver du forpasset i en forfremmelsesrunde, fordi du simpelthen ikke har de nødvendige kompetencer. Nogle gange er historien bare ikke længere end det.

En måde, hvorpå du kan angribe dette problem er ved at undersøge, hvilke kvalifikationer, der kræves i dit kommende drømmejob. Sørg for at få adgang til kompetenceudvikling inden du søger forfremmelsen, da dette er udtryk for integritet og ansvarlighed.

4. Du har ikke de nødvendige “bløde” kompetencer

Samtidig kan det også være, at du ikke har de nødvendige bløde kompetencer, der kræves i en mellemleder- eller lederposition. Det være sig evner inden for kommunikation, diplomati, konfliktløsning, præsentation og meget mere.

Brug derfor gerne tid på at udvikle disse såkaldte soft skills. Det er i høj grad dem, der skiller fårene fra bukkene i en forfremmelsesrunde.

5. Du kan ikke finde ud at tage imod feedback

Udvikling kræver selvindsigt og -erkendelse. Derfor må du også være åben overfor eventuel kritik og foretage de nødvendige ændringer i din adfærd eller kompetenceportefølje.

Den vigtige udvikling du kan foretage dig igennem hele din karriere er, hvordan du håndterer en feedback-situtation. For at blive den bedste version af dig selv, er du nødt til at være åbne over for andres blik på dig.

6. Du er alt for selvsikker

Lige så godt som selvsikkerhed er, lige så farligt kan det være at tænke, at man er uovervindelig. Overdreven selvsikkerhed gør dig nemlig selvtilfreds, hvilket bevirker, at du ikke yder dit bedste. Og det er faktisk på den konto, at mange går glip af en forfremmelse. Du går nemlig ikke den ekstra mil for at bevise dit værd over for din leder.

Sørg derfor altid at yde dit bedste og tilføje kompetencer til dit cv - også selvom du synes, at du er den bedst kvalificerede til både dit nuværende job og din drømmestilling.

7. Du er en anelse for pessimistisk

Ser du altid glasset som halv tomt? Så kan det sagtens være din attitude, der gør, at du ikke bliver forfremmet. Jo mere ansvar, der lægger i jobbeskrivelsen jo mere nødvendigt er det, at du er optimistisk, positiv og dreven af natur.

Tænk derfor over, hvordan du siger ting, hvordan du agerer og hvordan du virker på dine omgivelser.


Annoncer