Diplommodul i Systemintegration
Systemintegration
Vil du blive kvalificeret til at arbejde med teknisk integration af system og udvikling af nye systemer som understøtter fremtidig integration?
Modulets indhold
På modulet får du viden om de forretningsmæssige overvejelser omkring systemintegration og overblik over teknikker og værktøjer, som bruges i forbindelse med datakonvertering, migrering og integration.
Du kommer til at arbejde med:
- de forretningsmæssige overvejelser omkring systemintegration
- standarder og standardiseringsorganisationer
- lagring, transformation og integration af dataressourcer
- teknologier til implementering af en serviceorienteret arkitektur
Dit udbytte af modulet
På diplommodulet Systemintegration lærer du at vælge mellem forskellige metoder til integration, og at anvende mønstre, der understøtter systemintegrationen.
Efter kurset kan du:
- designe et system, så det er let at integrere med andre systemer
- transformere eller udvide et system således at det kan fungere i en serviceorientere arkitektur
- omsætte elementer i en forretningsstrategi til konkrete krav til integration af systemer.
Du vil kunne vælge mellem forskellige teknikker til integration og tilpasse en IT-arkitektur, så der tages højde for fremtidig integration af systemer, til gavn for dig og din virksomhed. Modulet giver dig grundlæggende kendskab til systemintegration og serviceorienteret systemarkitektur.
Målgruppe
Modulet hører under Diplomuddannelse i softwareudvikling og kan tages som en del af den fulde diplomuddannelse eller som et enkeltfag.
Diplommodulet er for dig med relevant erhvervserfaring, som vil udvide dit kendskab til systemintegration og –udvikling.
Pris
Prisen for modulet i Systemintegration er 8000 kroner.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder også akademi- og diplomuddannelser til dig, der er i arbejde...
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Kontaktinformation til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Udfyld formularen for mere information om Diplommodul i Systemintegration