Akademiuddannelse i Energiteknologi
Akademiuddannelse i Energiteknologi
Akademiuddannelse i Energiteknologi er særligt for dig, der ønsker at dygtiggøre dig med en videregående uddannelse, der tager udgangspunkt i dit nuværende arbejde og giver dig ny viden om relevante teorier, begreber og metoder inden for bygningers konstruktion og tekniske installationer, traditionelle og vedvarende energiformer.
Dit udbytte af Akademiuddannelse i Energiteknologi
Med en uddannelse i Energiteknologi får du:
- Kompetencer til at varetage tværfaglige opgaver inden for energieffektivisering af klimaskærmen, bygningstekniske installationer og produktionsanlæg samt opgaver inden for vedvarende- og nye energiformer.
Indhold på akademiuddannelsen
Uddannelsen har et omfang på 60 ECTS og består af fem obligatoriske moduler, en række valgfag og et afgangsprojekt.
Fag
Obligatoriske moduler (samlet 40 ECTS)
- Energiformer(10 ECTS)
- Boligens indeklima(10 ECTS)
- Byggeteknik og -analyse(10 ECTS)
- Energiøkonomi og miljø(5 ECTS)
- Energirigtig projektering(5 ECTS)
Valgfrie moduler (sanlet 10 ECTS)
- Energioptimering af procesanlæg(10 ECTS)
- Solcelleanlæg(5 ECTS)
- Solvarmeanlæg(5 ECTS)
- Varmepumper(5 ECTS)
- Biomassekedler og ovne(5 ECTS)
- Bedrebolig-rådgiver (10 ECTS)
- Energikonsulent 1 (10 ECTS)
Afgangsprojekt (10 ECTS)
- Afsluttes med et afgangsprojekt i Energiteknologi.
Vores Akademi og diplomuddannelser tager 3 år på deltid – et år på fuldtid.
Målgruppe
Uddannelsen er for selvstændige eller ansatte i installationsvirksomheder, hos rådgivere, i produktionsvirksomheder eller hos leverandører/underleverandører af sådanne anlæg.
Uddannelsen retter sig mod dig, som arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen eller dig, der beskæftiger sig med energi i dit daglige arbejde.
Adgangskrav
Adgang til uddannelsen er betinget af, at ansøgeren har gennemført en af følgende uddannelser:
1) Relevant erhvervsuddannelse.
2) Relevant grunduddannelse for voksne (GVU).
3) Gymnasial uddannelse.
4) Relevant uddannelse på mindst samme niveau som nr. 1-3.
Du skal have en erhvervsuddannelse eller en gymnasial uddannelse og mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter din uddannelse.
Der er også mulighed for realkompetencevurdering (RKV) længere nede i oversigten.
Eksamen og diplom
Afgangsprojektet på akademiuddannelsen i Energiteknologi består af 10 ECTS-point. Modulet afslutter uddannelsen og skal dokumentere, at uddannelsens mål for læringsudbytte er opnået.
Afgangsprojektet består af e mundtlig prøve på baggrund af et langt skriftligt afgangsprojekt.
Pris
Prisen for en fuld akademiuddannelse ligger mellem 50.000 og 80.000 kr.
Du betaler hvert modul for sig, og den samlede pris afhænger af de moduler, du vælger.
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder også akademi- og diplomuddannelser til dig, der er i arbejde...
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Kontaktinformation til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Udfyld formularen for mere information om Akademiuddannelse i Energiteknologi