Akademiuddannelse i automation og drift
Tag en akademiuddannelse i automation og drift
Akademiuddannelse i automation og drift er for dig, der vil arbejde med automation i industri, offshore, velfærd eller produktudvikling. Du får kendskab til teknologier bagved automation, bliver i stand til både selvstændigt og sammen med andre at udarbejde nye løsninger, optimere på eksisterende og bruge din faglighed i disse sammenhænge.
Du kan tone uddannelsen i en af to retninger: offshore, olie og gas eller industri.
Uddannelsens opbygning
Uddannelsen har et omfang på 60 ECTS-point og består af tre obligatoriske fag, en række valgfag og et afgangsprojekt, som afslutter uddannelsen. Du skal have afsluttet fag svarende til 50 ECTS-point, før du kan begynde på afgangsprojektet.
Du kan tone uddannelsen i to retninger alt efter interesseområde: Offshore, olie og gas eller industri. Med en uddannelsesretning får du en fokuseret uddannelse, men begrænset mulighed for selv at vælge valgfag. Du kan også vælge selv at sammensætte valgfag.
Obligatoriske fag
- El-teknologi og integrerede automatiske enheder(10 ECTS)
- Automationsdesign(10 ECTS)
- Drift og vedligehold(5 ECTS)
Industri
- Maskinteknologi, industri(10 ECTS)
- SCADA, netværk og databaser (10 ECTS)
Valgfag
Vi udbyder i øjeblikket følgende valgfag på akademiuddannelsen i automation og drift. De retningsbestemte fag ovenfor kan også indgå som valgfag:
- Robotteknologi (5 ECTS)
Afgangsprojekt
- Afgangsprojekt - automation og drift(10 ECTS)
Målgruppe
Målgruppen er primært elektrikere, elektronikmekanikere, procesoperatører, automatikteknikere og andre med relevant erhvervsuddannelse eller studentereksamen har adgang til uddannelsen.
Adgangskrav
For at blive optaget på akademiuddannelserne (AU), skal du opfylde en af følgende betingelser:
- En relevant erhvervsuddannelse
- En studentereksamen, hf, hhx eller htx
- En relevant grunduddannelse for voksne
- En anden relevant uddannelse på mindst samme niveau som 1-3
Suppleret med 2 års relevant erhvervserfaring som er opnået sideløbende med, eller efter endt adgangsgivende eksamen.
Bemærk at enkelte fag kan have særlige adgangsforudsætninger og faglige bindinger.
Individuel kompetencevurdering
Hvis ikke du opfylder adgangskravene, kan du få vurderet, om din uddannelses- og erhvervserfaring kan sidestilles med formelle kompetencer, som beskrevet i uddannelsens fagbeskrivelse og bekendtgørelse. Anerkendelse kan gives i form af:
- Adgang til optagelse på uddannelse, hvis du søger ind uden at opfylde de fastsatte adgangskrav, og det vurderes, at dine erfaringer kan sidestilles med adgangskravene eller dele heraf.
- Bevis for dele af uddannelsen eller hele uddannelsen, hvis du søger om optagelse, og du i forvejen har fag, som kan sidestilles med fagmoduler på uddannelsen.
Erhvervsakademi Aarhus

Efteruddannelse og kurser ved Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus tilbyder kompetencegivende uddannelser, kurser og skræddersyede forløb til virksomheder inden for følgende områder: Finans Indkøb og logistik Innovation, produktudvikling og produktion Informationsteknologi, softwarekonstruktion og webdesign Kommunikation og formidling Laboratorie- og bioteknologi Ledelse og HR Retail Salg og markedsføring Skatter og...
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Kontaktinformation til Erhvervsakademi Aarhus
Erhvervsakademi Aarhus
Udfyld formularen for mere information om Akademiuddannelse i automation og drift