Arbejdsmiljøkoordinator

Arbejdsmiljøgruppen, i Roskilde (+3 lokationer)
Længde
5 dage
Pris
5.370 - 7.100 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Længde
5 dage
Pris
5.370 - 7.100 DKK ekskl. moms
Uddannelsens hjemmeside
Få mere information om kurset

Arbejdsmiljøkoordinator

Arbejdsmiljøuddannelse for koordinatorer – bygge og anlæg

Er du koordinator af sikkerheds- og sundhedsarbejdet inden for bygge og anlæg? Med denne arbejdsmiljøuddannelse får du de nødvendige kompetencer til at lede sikkerhedsarbejdet på de enkelte bygge- og anlægsprojekter, både i projekterings- og byggefasen. Som en del af uddannelsen skal der løses en praktisk opgave på virksomheden.

Om arbejdsmiljø-koordinatoruddannelsen

Koordinatoruddannelsen er en lovpligtig arbejdsmiljøuddannelse for arbejdsledere ingeniører, arkitekter, rådgivere, entreprise-, bygge- og projektledere samt andre, der på bygherrers vegne skal varetage koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladser i både projekterings- og byggefasen.

Uddannelseskravet gælder også for koordinatorer ved bygge- og anlægsarbejde, hvor mere end 10 personer er beskæftiget samtidig. Koordinatorer skal have gennemført uddannelsen, før de må fungere som koordinatorer.

Arbejdsmiljøkoordinatorens opgaver er, at:

  • Holde sikkerhedsmøder og følge op på beslutninger
  • Koordinere og kontrollere i fællesområderne på de store byggepladser
  • Koordinere planlægning, samarbejde og forebyggelse på byggepladsen
  • Tilpasse journalen for det færdige byggeri
  • Ajourføre plan for sikkerhed og sundhed

Formålet er, at arbejdsmiljøkoordinatoren får nødvendig kendskab til relevante regler, arbejdsgange, beslutningsprocesser, kommunikationsveje og kommunikationsmetoder, samt forretningsgange i byggeprocessen.

Koordinator opnår endvidere forståelse for principper for samarbejde, formidling og de pædagogiske virkemidler, der kan anvendes i koordinatorarbejdet. Herved får koordinator kompetencer og virkemidler som kan bruges til, i samarbejde med de øvrige aktører i byggeprocessen, at skabe et sikkert og sundt arbejdsmiljø i byggeprocessen.

Målgruppe

Uddannelsen som arbejdsmiljøkoordintor henvender sig til:

  • Bygherrer
  • Arkitekter
  • Rådgivere
  • Entreprise-, bygge- og projektledere

-samt andre ledere på bygge- og anlægsopgaver, som skal varetage koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet i projekteringsfasen eller på byggepladser.

Vi tilrettelægger gerne uddannelsen på din virksomhed, hvor undervisningen tilrettelægges med cases fra jeres hverdag og med afsæt i jeres behov. Kontakt os og hør mere om din mulighed for et skræddersyet firmakursus.

Forventede målgrupper, herunder evt. branchetilhørsforhold

Medarbejdere der arbejder inden for bygge- og anlægsbranchen og som på bygherres vegne skal varetage koordineringen af sikkerheds- og sundhedsarbejdet på byggepladser. Det kan være bygningskonstruktører, arkitekter, ingeniører, håndværkere, arbejdsgivere eller andre medarbejdere med sagkyndig viden om bygge- og anlægsområdet.

Det er ifølge reglerne en forudsætning, at deltagerne har kendskab til byggeriets aktører, fornøden viden om sikkerheds- og sundhedsmæssige spørgsmål inden for bygge- og anlægsområdet samt praktisk erfaring i ledelse af bygge- og anlægsarbejde.

Det er også en forudsætning at deltagerne kan formulere sig på skriftlig dansk, fordi det blandt andet er en central opgave for koordinator at udarbejde og løbende ajourføre en skriftlig plan for sikkerhed og sundhed og en journal.

Planen for sikkerhed og sundhed er et af de centrale omdrejningspunkter for sikkerhedsarbejdet på byggepladsen.

Tag kurset på en uge

Hos Arbejdsmiljøgruppen kan du tage uddannelsen på en uge. Vi giver dig de nyeste værktøjer og tjeklister, som du direkte kan bruge i dit daglige arbejde som koordinator. Med mere end 16 tjeklister sikrer vi, at du kan arbejde systematisk uden at glemme vigtige sikkerhedsdetaljer.

Pris

Prisen for dette kursus fysisk er 7.100 kroner. 

Prisen for dette kursus online er 5.370 kroner. 

Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende

Få information

Få svar på dine spørgsmål om Arbejdsmiljøkoordinator
Den kursusansvarlige vil kontakte dig
Ingen omkostninger eller forpligtigelser

reCAPTCHA logo Denne hjemmeside er beskyttet af reCAPTCHA og Googles privatlivspolitik og servicevilkår gælder.
Arbejdsmiljøgruppen

Arbejdsmiljøgruppen udbyder en bred vifte arbejdsmiljøkurser i hele landet samt via e-learning. Vi møder virksomhederne, hvor de er og lægger vægt på at fremstå som en troværdig, anerkendende og fagligt kvalificeret partner. Vores kunder er et meget bredt udsnit af offentlige og...

Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Sponsoreret