Metakognitiv terapi

Metakognitiv terapi – en ny psykologisk retning

Den Metakognitiv terapi er en redskabsbaseret behandlingsmetode under de kognitive terapier, og er lynhurtigt blevet en populær metode inden for psykologien. Behandlingsformen er transdiagnotisk, hvilket betyder at den kan anvendes på mange forskellige typer af problematikker.

Metakognitiv terapi er en relativ ny retning inden for psykologien, og den adskiller sig markant fra andre kognitive metoder, ved ikke at lægge særlig betydning i tankernes konkrete indhold.

Hvad er Metakognitiv terapi?

Normalt arbejder man i forskellige kognitive terapiformer med betydningen af tanker og følelser for individets psykiske trivsel, men ved den metakognitive tilgang, spiller de altså ikke en rolle. Tilgengæld er det HVAD man stiller op med tankerne og følelserne, der har en betydning. Responsen på egne tanker og følelser, har altså en afgørende betydning for det psykiske liv.

Som mennesker har vi det med at fokusere på bestemte kognitioner som: bekymringer, symptomtjek, trusselsbilleder og spekulationer. Dette fænomen kaldes også for CAS (kognitivt opmærksomhedssyndrom) og findes ofte bag mange angst- og depressionslidelser. Ved at få et indblik i hvordan CAS dannes, kan man aktivt gå ind og arbejde forebyggende og minimere eksisterende CAS.

Ifølge den Metakognitiv terapi metode, så er det helt naturligt at have negative, påtrængende, urealistiske, irriterende og ikke konstruktive tanker, derfor behøves de heller ikke at blive fjernet. Tilgengæld skal vi lære at få en kontrol over vores opmærksomhed, så vi selv kan vælge hvor meget fokus de udvalgte tanker får. Det handler altså ikke om problematiske copingstrategier, og det er ikke så vigtigt hvad patienten tænker, men hvad de stiller op, når de tanker kommer.

Hvordan adskiller metakognitiv terapi sig fra kognitiv terapi?

I kognitiv terapi arbejder man primært ud fra den antagelse, at tanken/kognitionen er af betydning for de følelser der dukker op, og derfor skal de uhensigtsmæssige tanker omstruktureres til mere hensigtsmæssige.

I metakognitiv terapi anser man ikke tanken eller følelsen som problematisk i forhold til psykisk mistrivsel, men det handler i højere grad om coping. I metakognitiv terapi arbejder man udelukkende på et metakognitivt niveau, hvor man ser på: hvorfor bliver der forkuseret på en bestemt tanke? Kan den tid reduceres hvor man har den tanke? Hvad er det følelsesmæssige resultat af tanken? Derudover er der fokus på opmærksomhedstræning så patienten selv kan lærer at styre sin opmærksomhed.

Med den kognitive tilgang, ville man fx, hvis man kigger på singler, der tænker de aldrig finder den eneste ene, gå ind og sandhedstjekke tankerne. Hvordan kan singlen være så sikker på sin påstand? Hvor dates har de været på? Hvor mange singler findes der? Man går altså ind og modbeviser eller nuancere tankerne.

Med den metakognitiv terapi form går man ikke ind i tankerne som singlen har, men hvordan man som single tackler tankerne, når de kommer. Lader man sig rive med af tankerne, eller skifter man spor, og tænker på noget andet? Det handler om at håndtere tankerne.

Den metakognitiv terapi handler heller ikke om at se på fortid for at finde sandheden, her handler det om at få konkrete redskaber til håndtering af tankerne, og dermed er den metakognitiv terapi mere metodeorienteret.

Hvor kan du bruge metakognitiv terapi?

Metakognitiv terapi kan bruges i alle psykologiske processer. Men især overfor problematikker som angst, stress, depression og lavt selvværd. Den kan også bruges som terapiform fx ved præstationsangst, jalousi, tankemylder, følelsesmæssig stress

Ved at tage et kursus i metakognitiv terapi bliver du præsenteret for teorien, øvelser og demonstrationer, så du får et godt indblik i metoden, hvordan du kan bruge den på din målgruppe, både teoretisk og i praksis.