Social kapital

Skab værdi på arbejdspladsen

Social kapital drejer sig om, at organisationens medlemmer kan opbygge og udnytte stærke relationer, som kan gavne både kvalitet og effektivitet, og samtidig styrke både trivsel og arbejdsmiljø. Se alle kurser i sociale kapital på arbejdspladsen her.
Viser 1-9 af 9
Sådan sorterer vi søgeresultater
Vil du vide mere om, hvordan vi sorterer vores resultater? Læs mere om, hvordan vi rangerer uddannelser i søgeresultaterne.
Viser 1-9 af 9

Social kapital på arbejdspladsen

Grundtanken bag social kapital handler om, hvad organisationens medlemmer kan udrette i kraft af hinanden. Ved at øge og udnytte værdien af menneskelige ressourcer og relationer, opnås der gevinster i form af bedre kvalitet, produktivitet, innovationsevne og øget trivsel.

Social kapital handler altså om virksomhedens ressourcer, og mange deler denne op i fx økonomisk kapital og fysisk kapital i form af ejendomme, produktion og humankapital. Den sociale kapital kan på den måde blive en usynlig værdi, da den ikke omregnes til økonomisk værdi, men der ses en klar forbindelse mellem høj social kapital også højere kvalitet og produktivitet, innovation, vidensdeling, øget trivsel og tilfredshed med jobbet.

Social kapital bliver ofte sat sammen med tre nøglebegreber: Tillid, retfærdighed og samarbejde. Men forståelsen og brugen af de tre begreber, kan ind imellem være med til at give udfordringer i organisationer der arbejder med social kapital. Derfor kan det være en god ide at tage et kursus i social kapital.

Social kapital som begreb har rødder i samfundsforskningen, hvor man undersøgte, hvad lokalsamfund og subkulturer har været i stand til at udrette i kraft af hinanden. Denne måde at tænke på, har senere hen fundet vej til organisationer, hvor et begreb som retfærdighed er en udfordring at arbejde med. For hvem bestemmer, at det er retfærdigt at fyre en medarbejder, eller at sige nej til et kursus? Det føles ikke nødvendigvis retfærdigt ud fra den enkeltes perspektiv eller fra et medarbejderperspektiv, men ud fra et organisatorisk perspektiv kan det give god mening. Det er derfor afgørende, hvordan man definerer og arbejder med begrebet. Derfor er det også vigtigt at se på social kapital på arbejdspladsen som noget der handler om, hvad I kan udrette i kraft af hinanden, fremfor de tre begreber.

På den måde kommer social kapital til at handle mere om, at skabe organisatorisk værdi gennem medarbejdernes ressourcer og i kraft af værdiskabende relationer, kommunikation og koordinering mellem interessenter, internt og eksternt. Det vil sige organisatorisk værdi og kapital, der er mere end værdien af medarbejdernes trivsel, og som har en mere direkte positiv påvirkning på organisationens evne til at skabe resultater på bundlinjen.

Man taler ofte om tre former for social kapital i organisationer:

1. Samlende social kapital – om den sociale kapital, der er internt i en enhed eller faggruppe

2. Brobyggende social kapital – om den sociale kapital, der er på tværs af enheder eller faggrupper

3. Forbindende social kapital – om den sociale kapital, der er mellem forskellige niveauer eller ledelseslag

Tag et kursus i social kapital

På et kursus i social kapital bliver du i stand til at løse virksomhedens kerneopgave i fællesskab med andre. Social kapital handler nemlig om at opbygge tillid, samarbejde og oplevelsen af retfærdighed, når vi snakker om det på arbejdspladsen. Herigennem skabes der bedre trivsel med arbejdet og opgaveløsningen og produktiviteten bliver styrket.

Ved at tage et kursus i social kapital opbygger du din forståelse af nye dimensioner i dit lederskab, social intelligens og vigtigheden af interaktion mellem mennesker. Du får praktiske værktøjer, som kan øge din social kapital. På et kursus bliver der bygget ovenpå allerede eksisterende ledelseskompetencer, og derfor finder du også, at mange kurser i social kapital er henvendt til ledere med personaleansvar. Det kan fx være dig der er centerchef, teamleder, afdelingsleder, skoleleder, HR-ansvarlig, overlæge, afdelingssygeplejerske, ældrechef, forstander m.fl. Vigtigst er det, at du som leder er parat til målrettet at forbedre interaktionen mellem mennesker, på arbejdspladsen.

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Find et kursus, du er interesseret i


Send en forespørgsel


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen