Efterspurgte kompetencer 2023: HR

Få her et overblik over de mest efterspurgte kompetencer inden for HR og personale i 2023, og få inspiration til din kompetenceudvikling i 2024.

Efterspurgte kompetencer 2023: HR

Drømmer du om en karriere inden for HR? Eller måske arbejder du allerede inden for HR, men har ambitioner om at udvikle dine kompetencer? Her giver vi dig et overblik over, hvilke faglige og personlige kompetencer, der har været de mest efterspurgte i 2023. Få inspiration til din jobansøgning og kompetenceudvikling i 2024 herunder.

Selvom du måske allerede har en uddannelse inden for HR, hvor du naturligvis har tilegnet dig de mest nødvendige kompetencer, er der stadig grund til, at du løbende sætter fokus på din professionelle udvikling. Hvert år ændrer virksomhederne nemlig deres krav og efterspørgsel i forhold til attraktive kompetencer, når de rekrutterer nye medarbejdere.

Nedenfor kan du danne dig et overblik over, hvilke faglige og personlige kompetencer, virksomhederne efterspurgte i 2023. Du kan samtidig få inspiration til, hvilke kompetencer du gør klogt i at være opmærksom på, og muligvis udvikle dig inden for i 2024.


De mest efterspurgte kompetencer inden for HR i 2023

Top 15 faglige kompetencer

1. Erfaring med HR

2. Relevant uddannelse

3. Erfaring

4. IT forståelse

5. Udvikling

6. Løn

7. Kommunikation

8. Rekruttering

9. Administrative evner

10. Analytiske evner

11. Sproglige kompetencer

12. Performance Management

13. Arbejde med data

14. Office pakken

15. Rådgivning

Top 15 personlige kompetencer

1. Sans for detaljer

2. God til at samarbejde

3. Selvstændig

4. Drive

5. Struktureret

6. God til at opbygge relationer

7. Engageret

8. Motiverende

9. Initiativrig

10. Positiv

11. God til at bevare overblikket

12. Fleksibel

13. Nysgerrig

14. Ambitiøs

15. Passioneret

Baseret på 3.812 jobannoncer på Jobindex


Efterspurgte kompetencer hos en HR-medarbejder

Som HR-medarbejder er det vigtigt, at du har den grundlæggende viden på plads. Det er derfor ingen overraskelse, at en relevant uddannelse lægger højt på listen. Mange af jobannoncerne i 2023 nævnte blot en relevant uddannelse, mens andre var mere specifikke i deres udtryk, og havde et ønske om at man havde en akademisk baggrund. Derudover nævnte mange jobannoncer også, at man skulle have relevant erfaring. Højest på listen findes mere specifikke HR ønsker til en kommende medarbejder. Heriblandt ønsker om erfaring med HR, erfaring med udvikling, IT forståelse samt erfaring med løn og rekruttering.

I listen over de mere bløde og personlige kompetencer finder vi øverst sans for detaljer og et ønske om, at en kommende medarbejder er god til at samarbejde. Ligeledes er kompetencer som selvstændighed, drive og struktur repræsenteret på listen over de mere efterspurgte personlige kompetencer inden for HR i 2023.

Flere virksomheder lagde ligeledes vægt på, at deres kommende medarbejder skulle være god til kommunikation og have gode sproglige kompetencer, hvilket i sig selv ikke er overraskende, når man beskæftiger sig med HR og personale. Flere af jobannoncerne var specifikke omkring sproglige kompetencer, og lagde særligt vægt på gode dansk og engelsk kundskaber, mens øvrige jobannoncer også havde ønsker til sprog som eksempelvis tysk, norsk eller svensk. Du vil derfor stå stærkt i feltet, hvis du besidder en eller flere af kompetencerne i listen ovenfor, hvis du ønsker at søge et job inden for HR.

Foruden de allerede nævnte kompetencer, lagde mange jobannoncer også særligt vægt på kompetencer inden for eksempelvis HR-processer, personaleadministration, jura, data og projektledelse. 

Styrk dine kompetencer

Mangler du nogle af ovenstående kompetencer, eller har du blot et generelt ønske om kompetenceudvikling, før du sender din ansøgning afsted til et job inden for personale og HR? Så har du gode muligheder for at tage et kursus eller en hel efteruddannelse, der giver dig lige netop de kompetencer, du søger. Tryk på knappen herunder og find den HR uddannelse eller det HR kursus, der passer til dig, dit udgangspunkt og dine behov.

Find dit HR kursus her 


Om undersøgelsen

I alt er 3.812 jobannoncer gennemgået i perioden 1. januar til 31. december 2023. Jobannoncerne inkluderer kategorien Personale og HR på Jobindex, og dækker således over de mange forskellige jobfunktioner, der lægger under disse jobkategorier. I nogle tilfælde er lignende egenskaber nævnt med forskellige udtryk. Her har vi søgt på de forskellige udtryk og lagt dem sammen som en og samme kompetence.


Annoncer