Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Kursusbeskrivelse
Korrektioner og ferieregnskab i DataLøn
Når du arbejder i DataLøn, er der mange smarte funktioner, som gør din hverdag mere effektiv. Det gælder for eksempel muligheden for at rette i lønindberetningen, hvis der er sket en fejl i en løn, der allerede er udbetalt. Det kan give en masse tidskrævende bøvl, især i forhold til eIndkomst.
En anden smart funktion er ferieregnskabet, som gør det let for dig at holde styr på medarbejdernes ferie.
På dette heldagskursus lærer du at håndtere begge dele, så du sparer tid, undgår fejl og får mere tid til alle dine andre opgaver.
Dit udbytte
På kurset får du overblik over dine muligheder for at lave korrektioner og lærer at rette i en lønindberetning, så eIndkomst godtager rettelsen. Samtidig får du et effektivt værktøj til at holde styr på medarbejdernes ferieregnskaber.
Du lærer at:
- håndtere fejl i lønudbetalingen, for eksempel hvis en medarbejder er trukket 55 procent i skat og ikke har fået fradrag
- korrigere for manglende udbetaling af fritvalg eller SH-opsparing
- rette fejl i indberetningen af feriepenge
- tilmelde ferieregnskab og reduktion af feriepengegrundlag
- korrigere feriepengegrundlag, feriepengeopsparing og ferietillæg.
Indhold
På kurset løser du forskellige opgaver i DataLøn, og du lærer at bruge de funktioner, der har at gøre med korrektioner og ferieregnskab.
Du bliver klædt på til at håndtere de situationer, hvor det er nødvendigt at rette i en løn, der allerede er udbetalt. Det kan for eksempel være, hvis
- der er trukket for meget i skat
- der er udbetalt for meget kørsel
- der er indberettet forkerte feriepenge
- der ikke er udbetalt SH-opsparing
- der er lavet løn til en medarbejder med et forkert CPR-nummer
- skattekontoen ikke stemmer.
Du lærer at lave en manuel korrektion i DataLøn, så du undgår at få indberetningen afvist i eIndkomst.
Med ferieregnskabet i DataLøn lærer du at holde styr på medarbejdernes ferie på en nem og overskuelig måde. Hvis du eksempelvis udbetaler løn til mange medarbejdere, lærer du at lave massetilmeldinger til ferieregnskab og reduktion af feriepengegrundlag på en enkel og effektiv måde.
På kurset vil vi veksle mellem indlæg, dialog og arbejde med relevante cases, så du lærer at omsætte den nye viden til praksis. Hvis du allerede har snuset til korrektioner og har brug for sparring, er du velkommen til at tage nogle eksempler med, så vi kan tale om dem – bare husk at fjerne de personlige oplysninger af hensyn til GDPR-reglerne.
Målgruppe
Kurset er til dig, der allerede har arbejdet med DataLøn i et stykke tid, og som vil blive skarp på, hvordan du bruger korrektioner og ferieregnskab i systemet.
Du behøver ikke at have arbejdet med det i forvejen, da vi sørger for at introducere dig til begge emner, så du er klar til at gå i gang, når du er tilbage på kontoret.
Pris
Prisen for dette kursus er 3.795,00 kr. ekskl. moms.
Om udbyderen

Visma DataLøn er en af Danmarks førende lønvirksomheder, og vi hjælper ca. 60.000 danske virksomheder med at udbetale løn hver måned. Vores lønkonsulenter og jurister rådgiver hver dag virksomheder i forhold til løn og personalejura, så de altid overholder den...
Få information
Kontaktinfo
Visma DataLøn
Udfyld formularen for mere information om Korrektioner og ferieregnskab i DataLøn