Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Hvorfor vælge Vinther og Mosgaard?
Kurser for professionelle i hjælpeprofessionerne
Engagerende kurser med aktivitet og diskussion
Aktuelle og førende undervisere
Kursusbeskrivelse
Advanced Intensive og FIT Supervision 2021
Hvad er mest afgørende for effekt i behandling? Hvordan kan vi vide, om vi er hjælpsomme i vores behandlingsarbejde? Hvordan kan vi øge effekten og mindske dropouts? Hvordan får vi borgerens stemme i centrum? Hvordan kan vi arbejde evidensbaseret uden at skulle give køb på vores foretrukne behandlingsmetoder?
Disse og mange andre spørgsmål besvares med solid basis i den tilgængelige forskning og med konkrete bud på en mulig behandlingspraksis.
Indhold på forløbet
I samarbejde med ICCE, udbyder Vinther og Mosgaard Kurser de to moduler ”FIT Advanced Intensive” og ”FIT-Supervision” i en samlet pakke. Scott Miller og Susanne Bargmann underviser på dette 5-dages intensive forløb, som er et led i den obligatoriske række af kurser i uddannelsen til ”Certificeret FIT-træner”. De to moduler er normalt hver for sig i alt 6 dages undervisning, men kan altså her tages i et samlet intensivt forløb på 5 dage.
Modul 1. Advanced Intensive
De to første dage er specifikt målrettet behandlere og behandlingsindsatser, der søger praktisk og empirisk validerede metoder til at øge den behandlingsmæssige effekt. Modulet retter sig således bredt mod sagsbehandlere, familieterapeuter, psykologer, psykiatere, misbrugsbehandlere og andre fagpersoner, der på forskellige måder arbejder med sundhedsfremme og forandringsarbejde. Modulet har desuden til hensigt at forberede og understøtte offentlige og private ledere og behandlingsansvarlige, der planlægger eller allerede er i gang med at implementere Feedback Informed Treatment (FIT). I en kombination af præsentationer, kompetenceskabende øvelser og
dialog vil du som deltager lære:
- Det empiriske fundament for Feedback Informed Treatment (FIT)
- Evidensbaserede færdigheder til at øge klientens engagement og
mindske dropout i behandlingsforløb - Hvordan du integrerer effekt- og alliancemålinger i den konkrete
kliniske praksis - Hvordan du kan måle og forøge den kliniske effekt hos individuelle
behandlere, indsatser og større behandlingsinstitutioner. - Hvordan du kan udvikle og gennemføre en evidensbaseret plan for at forbedre kvaliteten og effekten af behandling.
Modul 2, FIT Supervision
Modul 2 understøtter din egen eller hele organisationens FIT praksis ved at fokusere på, hvordan supervisionen kan tilrettelægges, således at den forbedrer behandlingens effekt. Gennem en kombination af undervisning, færdigheds-målrettede øvelser og konkret feedback vil deltagerne få viden om:
- Hvad der adskiller FIT supervision fra traditionel supervision
- Hvordan du kan benytte klientens feedback til at guide FIT supervisionen og hjælpe dig til at opnå bedre kliniske resultater
- De hyppigste udfordringer i FIT supervision og hvordan du kan
overvinde dem - Strategier til at identificere og håndtere behandlingsforløb, der er i
risiko for ikke at være hjælpsomme.
Undervisningen vil foregå på engelsk, men Scott Miller taler og forstår
svensk (og en del dansk). Desuden vil Susanne Bargmann være behjælpelig med at oversætte løbende.
Få information
Vinther og Mosgaard
Vinther og Mosgaard Kurser er startet af Bruno Vinther og Jacob Mosgaard, der begge er psykologer og har stor lyst til at udfordre det eksisterende udbud af kurser for psykologer. Vi ønskede at skabe kurser særligt gældende til specialistuddannelserne, som...