Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Akademiuddannelse i Ledelse

UC SYD
Startdatoer
Esbjerg
Kontakt for information 
Haderslev
Kontakt for information 
Kolding
Kontakt for information 

Kursusbeskrivelse

Akademiuddannelse i Ledelse

Styrk din personlige ledelsespraksis og få struktur og strategi i virksomhedens processer

God og kompetent ledelse binder virksomheder sammen, og det fællesskab er vigtigere end nogensinde før.

Ledelse er et håndværk, og præcis som en håndværker har du brug for den rigtige værktøjskasse til at udføre jobbet tilfredsstillende og lede på en motiverende og effektiv måde. Med en Akademiuddannelse i ledelse bliver din ledelsesmæssige værktøjskasse opdateret, så du får et skarpere blik for at analysere, planlægge og udføre ledelse – såvel nationalt som internationalt.

Uddannelsen sætter fokus på din personlige udvikling, ledelsen af medarbejdere, såvel individuelt som i teams, samt ledelse af organisatoriske forandringer.

Dit udbytte med akademiuddannelsen i ledelse

  • Styrk din rolle som leder med de nyeste teorier og metoder.
  • Få viden om almen ledelse, ledelsesbegreber og ledelsesroller.
  • Lær at afdække og udvikle medarbejdernes personlige og faglige kompetencer og udviklingspotentialer ud fra virksomhedens helhed.  

De personlige og ledelsesfaglige kompetencer, som du får med en Akademiuddannelse i ledelse gør dig i stand til at gennemføre personaleledelse i både private og offentlige virksomheder. Du bliver rustet til at håndtere både strategisk og praktisk lederskab og til at finde din egen personlige ledelsesstil. Gennem forløbet sikrer du desuden både dig selv og dine medarbejdere faglig såvel som personlig udvikling.

Når du afslutter uddannelsen, har du ret til at anvende betegnelsen AU i Ledelse og den engelske titel; Academy Profession (AP) Degree in Leadership & Management.

Læs på fuldtid eller deltid

Uddannelsen er normeret til 1 år. Det betyder, at uddannelsen tager et år, hvis du studerer på fuld tid. De fleste vælger dog at læse på deltid i 3 år, så der er plads til familie- og arbejdsliv.

Du kan vælge at læse over en endnu længere periode, så længe du afslutter uddannelsen inden for seks år fra den dag, du starter. 

    Målgruppe

    For at blive optaget på modulerne på uddannelsen skal du have gennemført en studie- eller erhvervsforberedende uddannelse, som for eksempel en gymnasial uddannelse eller en erhvervsuddannelse (EUD). Derudover skal du have mindst to års relevant erhvervserfaring efter gennemført adgangsgivende uddannelse.

    Har du andre eller tilsvarende forudsætninger, kan du optages på baggrund af en individuel kompetencevurdering.

    Uddannelsens opbygning

    Uddannelsen udgør 60 ECTS og består af obligatoriske fagmoduler og valgfrie fagmoduler. Du kan vælge valgmoduler fra andre akademiuddannelser. 

    Akademiuddannelsen bliver afsluttet med et afgangsprojekt.

    Om udbyderen

    UC SYD Efter- og videreuddannelse giver dig mulighed for at skabe fremdrift i dit arbejdsliv. Tilbud om at lægge til, forme og vokse – både som menneske og medarbejder. Vi uddanner og videreuddanner studerende i et fagligt internationalt uddannelses- og...


    Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

    Kontaktinfo

    UC SYD

    Degnevej 16
    6705 Esbjerg Ø

    Telefon: Studievejleder: +45 7266 5234 Videreuddannelseschef: +45 7266 5212 Souschef: +45 7266 5226
    www.ucsyd.dk


    Evalueringer
    Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

    Du vil måske også være interesseret i: