Startdato
Kursusbeskrivelse
Psykoterapeutuddannelse | Bliv certificeret psykoterapeut her
Denne 4,5 årige psykoterapeutuddannelse er opbygget i 3 dele med sammenlagt 19 moduler, og tager afsæt i to stærke psykologiske traditioner: Den psykodynamiske og relationelle. Du vil opleve og lære, hvordan foreningen af netop disse kræfter skaber et unikt og balanceret rum for læring, udvikling og forandring.
Gennem uddannelsen vil du på et solidt teoretisk fundament, via personligt arbejde og under superviseret træning tilegne dig personlige, faglige og erhvervsmæssige kompetencer så som:
- Følelsesmæssig kyndighed: Lær at tage ejerskab for dine egne følelser, udvikl din dømmekraft, forstå dine følelsers funktion og derved frigør dig fra egne usunde mønstre.
- Følelsesmæssig robusthed: Mærk og bevar dig selv sammen med andre, oprethold din integritet samt forstå dit eget stress-, angst- og energisystem – og derved bliv i stand til at sætte mål, træffe beslutninger og styrke din vilje.
- Evnen til at manøvrere i livet på livets vilkår– ikke mindst i forbindelse med kriser, trusler, tab, sorg og særlige belastninger.
- Kompetencer til at se det væsentlige: Lær at spotte og italesætte væsentlige problemstillinger, som ikke er synligt for øjet – både hos dig selv og i dit klientarbejde.
- Øget bevidsthed om dig selv og andre: Få bedre grundlag til at træffe valg, som øger livskvaliteten – for dig selv og din klient.
- Solidt teoretisk fundament og praktisk anvendelse: Bliv kompetent til at udvælge og anvende terapiformer, der er egnet i arbejdet med klienten – fagligt og etisk forsvarligt.
- Varetagelse af det terapeutiske rum: Lær at skabe et trygt og tilpas udfordrende rum sammen din klient, hvor klienten kan se ærligt på sig selv og sine følelser.
- Personlig målsætning: Bliv skarp i både din egen personlige målsætning samt at sætte mål for terapien med din klient.
- Relationsdannelse og udvikling: Skab en hjælpsom og udviklende relation til dine klienter for at fremme klienternes udvikling.
Psykoterapeutuddannelsens 3 dele
- Dit Personlige Fundament - 1. del af den samlede uddannelse
- Det Psykoterapeutiske Håndværk - 2. del af den samlede uddannelse
- Den Praktiserende Psykoterapeut - 3. del af den samlede uddannelse
Målgruppe
Alle der har afsluttet grundforløbet “Dit Personlige Fundament” kan søge om optagelse på uddannelsen.
Du kan søge optagelse i kvote 1, kvote 2 eller kvote 3 afhængig af din uddannelses- og erfaringsmæssige baggrund. Det er ligeledes muligt at blive optaget på merit fra andre kvalitetsvurderede psykoterapeutuddannelser af længere varighed, arbejde som plejefamilie, frivilligt socialt arbejde, ordinært højskoleophold, egen terapi og/eller supervision i arbejdsmæssige sammenhænge af rimeligt omfang.
Eksamen og diplom
Du vil efter uddannelsen være certificeret psykoterapeut og modtage et certifikat herpå.
Du vil derefter have mulighed for at anvende dine psykoterapeutiske professionskompetencer i både privat og offentligt regi.
Pris
Pris: 36.625 kr. pr. år (2025 priser)
Prisen er inkl. overnatning på delt dobbeltværelse på Hotel Velling Koller samt te, kaffe, morgenmad, frokost og aftensmad under modulerne.
Enkeltværelse og specialkost m.m. kan mod tillæg bestilles.
I forbindelse med den afsluttende eksamen på modul 19 opkræves der et eksamensgebyr.
Få information
Uddannelsescenter Velling Koller
På Uddannelsescenter Velling Koller får du et solidt fagligt miljø samt unikke rammer til din læring og udvikling. Uanset om du vælger psykoterapeutuddannelse, efteruddannelse, grundforløb eller overbygning, så får du en række redskaber til din indre værktøjskasse, som ruster dig til at kunne forstå og...