Hvorfor vælge UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole?
Kompetencegivende forløb
Med udgangspunkt i din egen hverdag
Kompetente undervisere
Kursusbeskrivelse
Vil du arbejde med vejledning i forbindelse med den kliniske undervisning? Opnå værdifulde redskaber du kan bruge i dit arbejde som underviser og vejleder i sundhedsfaglige professionsuddannelser.
Dit udbytte af modulet Klinisk vejleder
Når du har gennemført Klinisk vejleder, svarende til 10 ECTS-point, kan du anvende betegnelsen klinisk vejleder.
Du lærer at sætte fokus på pædagogik og didaktik i relation til klinisk undervisning samt at håndtere den kompleksitet, der knytter sig til klinisk undervisning.
Efter Klinisk vejleder kan du:
- Analysere og vurdere deltagerforudsætninger i forhold til vejledning og undervisning ud fra et pædagogisk perspektiv
- Iagttage, analysere, begrunde, vurdere og formidle klinisk undervisning
- Evaluere og bedømme studerende i forhold til beskrevne mål, gældende love, bekendtgørelser og regler
Indhold på modulet
Med udgangspunkt i dine erfaringer lærer du om lærings-, vejlednings- og didaktisk teori, samt hvordan du kan anvende dem i praksis med fokus på styrkelse og udvikling af den kliniske undervisning.
Du får viden om:
- Pædagogik og didaktik i relation til klinisk undervisning
- Underviser- og vejlederprofessionalitet
- Iagttagelse og vurdering af kliniske undervisnings- og læreprocesser
- Læringsmiljø i klinisk undervisning
- Vejledning og bedømmelse, herunder den studerendes egen vejlederpraksis
Målgruppe
Modulet er for dig, der arbejder som vejleder på en professionsuddannelse.
Eksamen og diplom
Modulet Klinisk vejleder består af 10 ECTS-point. Modulet kan tages som et enkeltfag eller i forbindelse med diplomuddannelsen Sundhedsfaglig.
Pris
Prisen for modulet i Klinisk vejleder er 14.500 kroner.
Få information
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder også akademi- og diplomuddannelser til dig, der er i arbejde...