Hvorfor vælge UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole?
Kompetencegivende forløb
Med udgangspunkt i din egen hverdag
Kompetente undervisere
Startdato
Kursusbeskrivelse
Bliv klar til bestyrelsesarbejdet
Ønsker du kompetencerne til at være en del af en bestyrelse? Er du allerede i en bestyrelse, og vil du gerne bidrage endnu mere til arbejdet eller øge din indflydelse? Eller skal du samarbejde med en bestyrelse? Så får du nu en enestående mulighed for at tage en ambitiøs og praksisnær uddannelse i professionelt bestyrelsesarbejde i Odense.
Dit udbytte af kurset
Efter kurset kan du:
- indgå i bestyrelsesarbejdet eller samarbejdet med en bestyrelse
- skabe et godt samarbejde med banken
- bruge den nyeste viden om jura, økonomi og strategi
- udvikle et stærkt netværk inden for bestyrelsesarbejde
- nemmere få øje på fremtidige muligheder i forhold til bestyrelsesarbejde.
Indhold på kurset
På kurset vil vi blandt andet gennemgå følgende emner:
- Bestyrelsens ansvar og opgaver
- Samarbejde i bestyrelsen og mellem direktion og bestyrelse
- Samarbejdet med banken
- Det professionelle bestyrelsesmedlem
- Revision, erklæringer og risikostyring i etablerede virksomheder og i startups
- Datamodenhed, Digitale platformsøkonomier samt Cybercrime.
Mød eksperterne på kurset
Vi har samlet nogle af landets førende specialister, så du bliver klædt bedst muligt på til at varetage dit nuværende eller kommende bestyrelsesarbejde. I løbet af de 6 uddannelsesdage vil eksperterne dele ud af deres viden, som de har opnået efter mange års praksiserfaring med de talrige facetter, der er i bestyrelsesarbejdet. Derudover arbejder vi ud fra cases og praksiseksempler.
Du kan derfor se frem til at få viden og redskaber, som er direkte anvendelige og afprøvet i praksis.
Målgruppe
Uddannelsen består af 3x2 uddannelsesdage, som er tilrettelagt specielt til dig, der arbejder i små og mellemstore virksomheder. Det er f.eks. dig, der er virksomhedsejer, nuværende bestyrelsesmedlem, kommende bestyrelsesmedlem, leder eller kommende leder.
Eksamen og diplom
Modulet Udvidet bestyrelsesansvar består af 5 ECTS-point. Modulet kan tages som et enkeltfag eller i forbindelse med akademiuddannelsen Ledelse.
Dette modul afsluttes med en mundtlig prøve kombineret med en individuel erhvervscase og bedømmelse efter 7- trinsskalaen. Erhvervscasen indgår med en helhedsvurdering som en del af bedømmelsen.
Pris
Prisen for modulet Udvidet bestyrelsesansvar er 7.800 kroner.
Få information
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder også akademi- og diplomuddannelser til dig, der er i arbejde...