Akademimodul i global økonomi
Tag et akademimodul i global økonomi
Få overblik over internationale økonomiske sammenhænge, global markedsøkonomi og samfundsforhold med modulet Global økonomi, så du kan deltage i samarbejde om national og international økonomi.
Fagligt indhold på et akademimodul i global økonomi
Du får du en bred viden om global markedsøkonomi, samfundsforhold og de økonomiske sammenhænge, der ligger bag.
Global økonomi giver dig forståelse for verdensøkonomien. Du lærer de økonomiske grundbegreber og kredsløb at kende, og du får styr på de forskellige knapper, som politikere og økonomer kan skrue på for at regulere den samfundsøkonomiske balance.
Du lærer om:
- mikro- og makroøkonomiske problemstillinger
- økonomiske begreber, herunder samfundsøkonomiske mål og midler
- velfærdsbetragtninger og markedseffektivitet
- handelsteori, handelspolitiske indgreb samt penge- og valutamarkedet.
Dit udbytte på et akademimodul i global økonomi
Du får en grundig indføring i det internationale samfund med fokus på økonomi, samarbejde, handel og handelspolitik. Du bliver desuden klogere på penge- og valutamarkedet, økonomisk politik og faktorer som vækst og konjunkturer.
Efter Global økonomi kan du:
- redegøre for den globale økonomis grundlæggende begreber
- redegøre for konjunkturudviklingen ved hjælp af økonomiske indikatorer såvel nationalt som internationalt
- vurdere hensigtsmæssigheden af konkrete økonomiske politiske indgreb, samt vurdere begrænsningerne i den økonomiske politik for en åben økonomi
- anvende forskellige økonomiske modeller i forbindelse med mikro- og makroøkonomiske analyser.
Målgruppe
Akademimodulet i global økonomi er til dig, som arbejder eller vil arbejde med økonomi- og ressourcestyring med fokus på den globale økonomi.
Pris
Prisen for dette akademimodul i global økonomi er 5450 kroner ekskl. moms
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole

UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole har dækningsområde i Trekantområdet og Fyn med øer med et bredt udvalg af erhvervsakademiuddannelser og professionsbacheloruddannelser for studerende, der vil tage fuldtidsuddannelser. UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole tilbyder også akademi- og diplomuddannelser til dig, der er i arbejde...
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Kontaktinformation til UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
UCL Erhvervsakademi og Professionshøjskole
Udfyld formularen for mere information om Akademimodul i global økonomi