Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Jobrelateret engelsk, basis

Tietgen
5 dage
AMU - Arbejdsmarkedsuddannelser
Odense
940 DKK ekskl. moms

Kursusbeskrivelse

Jobrelateret engelsk, basis

Jobrelateret engelsk, basis - Har du brug for et større engelsk ordforråd, og befinder du dig indimellem i en (arbejds)situation, hvor du skal tale engelsk?

Du lærer at anvende engelsk i typiske og basale situationer, så du kan udføre dine daglige arbejdsopgaver og bruge sproget mere spontant. Vi har fokus på, at du opnår erhvervs- og fagtermer, som er relevante i dit job og din branche, men også på, at du kan begå dig i hverdagssituationer.

I løbet af kurset opnår du et niveau i engelsk, hvor du kan forvente at bruge sproget situationsbestemt i forhold til branche, målgruppe, sted og medie.

Dit udbytte af kurset Jobrelateret engelsk, basis

Alle deltagere får talt så meget som muligt individuelt og i grupper. De grundlæggende sprogkundskaber bliver opdaterede, så du får en større sproglig selvtillid. Dette sker bl.a. gennem øvelser i udtale, oplæsning, grammatik, referat af tekster, korrespondance og individuelle præsentationer tilrettelagt i forhold til det basale ordforråd. Du får feedback og vejledning på dine fokusområder for at sikre det størst mulige udbytte af kurset.


Indhold på kurset

  • Forventningsafstemning
  • Sproglig selvtillid
  • Kulturforståelse
  • Oplæg fra deltagere om selvvalgte emner
  • Præsentationer
  • Grammatik

Kurset foregår på engelsk, men underviseren forklarer sig på dansk, når det er nødvendigt. Sværhedsgraden tilpasses i høj grad efter deltagernes niveau.

Forudsætninger

Du skal have engelskkundskaber svarende til folkeskolens afgangsniveau eller handelsskolens niveau F. Du taler og forstår engelsk, men du bruger det ikke aktivt i hverdagen eller har måske ikke brugt det i en årrække i jobsituationer.

Målgruppe

Jobrelateret engelsk med basalt ordforråd er til dig, der ønsker at forbedre dit grundlæggende engelsk. Du taler og forstår engelsk og skal i mindre grad bruge sproget aktivt i forbindelse med job eller lignende.

Pris

Prisen for dette AMU-kursus er

Ufaglært/faglært: kr. 940,00
Højtuddannet: kr. 2.638,75

Om udbyderen

Tietgen

Tietgen er et moderne videns- og kompetencecenter, der udvikler målrettede uddannelser i tæt samarbejde med store og mellemstore virksomheder over hele landet. Vi er med i landsdækkende uddannelsesnetværk og har en markant position inden for lederuddannelser og efteruddannelse generelt. Gennem...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Tietgen

Ejlskovsgade 3
5000 Odense C

Telefon: +45 65 45 25 25
www.tietgen.dk


Få information

Udfyld formularen for mere information om Jobrelateret engelsk, basis

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

Du vil måske også være interesseret i: