Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Kursusbeskrivelse
FVU-matematik
FVU-matematik er et kort og effektivt kursus, som gør, at du regner og gennemskuer tal med færre fejl og misforståelser.
Bliv bedre til at gennemskue tal
På FVU-matematik lærer du:
- at forstå de tal og regnestykker du møder i hverdagen
- at blive bedre til at regne
- de grundlæggende funktioner indenfor matematikken
- at kunne hjælpe dine børn med matematik
Indhold på FVU-Matematik
Du arbejder med dagligdags matematik og regning. Du oplever, hvor stor en kubikmeter er, og hvor kommaet skal stå, for at det giver mening. Du får viden, som sætter dig i stand til at se, hvorvidt du har tastet rigtig ind på mobilen eller i regnearket. Det giver god mening, når du vil have styr på din økonomi eller vide, hvor meget du skal købe ind til en middag.
FVU trin på FVU-Matematik
FVU-matematik er bygget op af 2 trin. Du kan deltage på samme trin flere gange. Efter hvert trin kan du tage en trinprøve.
Trin 1
(40 – 80 lektioner)
Her lærer du bl.a. at bruge mål og vægt, brøker og procenter samt at vurdere tal og give et overslag over fx en samlet pris.
Trin 2
(60 – 80 lektioner)
Bygger oven på det, du har lært på trin 1. Du lærer om mønstre og relationer, form og dimension samt data og chance, f.eks. at aflæse, sammenligne og vurdere angivelser af længde, areal og rummål, genkende og tegne geometriske figurer (trekant, firkant, cirkel) og læse og forstå angivelser af chance og risiko. Du lærer at forstå lidt mere krævende opgaver med tekst, tal og figurer.
Kom godt i gang
Inden du starter, er det vigtigt at finde ud af, både om FVU er det rigtige tilbud for dig, og på hvilket trin du skal starte. Det sikrer vi med både en indledende samtale og en efterfølgende grundig afklaringssamtale med udgangspunkt i en test.
Målgruppe
Du skal være fyldt 25 år. Der er dog en række undtagelser, som kan ses i følgeloven til FGU-loven. Eksempelvis kan du deltage i FVU, når du er fyldt 18 år og er i arbejde eller du har afsluttet/er i gang med en ungdomsuddannelse (fx eud business eller hhx).
Pris
Undervisningen er gratis.
Når du er på dagpenge eller anden offentlig forsørgelse, kan FVU være en del af din jobplan. Hvis du ikke er i aktivering, kan du stadig godt gå til FVU. Blot skal du huske at informere din a-kasse/din sagsbehandler om, at du går til undervisning.
Om udbyderen

På Tietgen udvikler vi kurser og uddannelser i tæt samarbejde og dialog med erhvervslivet. Vores undervisere har praktisk erfaring og ligger en ære i at være opdateret med det nyeste inden for deres område. Uanset om du er leder eller...
Få information
Kontaktinfo
Tietgen
Udfyld formularen for mere information om FVU-Matematik