Vis finduddannelse.dk som: Mobile

User Experience (UX) design og adfærdspsykologi

Teknologisk Institut
Startdatoer
Taastrup
15-09-2021  
5.999 DKK
02-02-2022  
5.999 DKK
04-05-2022  
5.999 DKK
Århus
03-11-2021  
5.999 DKK

Hvorfor vælge Teknologisk Institut?

+110 års erfaring med kurser og uddannelse

+17.000 kursusdeltagere om året

4,4 ud af 5 stjerner i kundetilfredshed

Kursusbeskrivelse

Lær, hvordan du integrerer adfærdspsykologiske indsigter i din digitale designproces. Optimere din app eller hjemmeside, så den bliver mere brugervenlig. Hør, hvordan brugerens adfærd guides på et underbevidst niveau.

På kurset introduceres du til de grundlæggende tanker bag User Experience (UX) design. Samtidig får du - via konkrete cases - indblik i, hvordan adfærdspsykologiske principper kan forbedre UX-design. Du går fra kurset med konkrete værktøjer og eksempler som du kan anvende i din egen digitale designproces.

Skab bruger-centrisk digitalt design, der taler til brugerens hjerne

UX-design handler om at skabe digitale produkter, der styrker og forbedrer brugeroplevelsen – også kaldet brugercentrisk design. Typisk inddrages brugerne i løbet af designprocessen via fokusgrupper, interviews og produkttests. Hvad der dog overses i denne proces, er, at der ofte er forskel på, hvad brugerne siger, de kan lide, og hvad deres hjerne kan lide. Det er her, at adfærdspsykologien kan bidrage med brugbare indsigter til UX-design. Fokus i adfærdspsykologien er nemlig at forstå, hvad der “trigger” vores hjerne på et underbevidst plan.

Deltagerprofil

Kurset er relevant for alle, der ønsker at optimere hjemmesider eller apps. Det er en fordel, men ikke et krav, hvis du har en grundlæggende forståelse for UX-design og Design Thinking på forhånd.

Udbytte

  • Forstå hvad User Experience (UX) design er, og hvad der “trigger” vores hjerne på et underbevidst plan
  • Indblik i hvordan UX-design udvikles ved hjælp af Design Thinking
  • Indsigt i hvad adfærdspsykologi er
  • Indsigt i relevante adfærdspsykologiske principper, og hvordan de kan integreres i Design Thinking, så UX-design optimeres
  • Større brugervenlighed

Indhold

  • Introduktion til User Experience (UX) design
  • Introduktion til Design Thinking
  • Introduktion til adfærdspsykologi
  • Gennemgang af relevante adfærdspsykologiske principper
  • Praktiske cases, hvor du lærer at oversætte adfærdspsykologiske principper til konkrete værktøjer, der kan bruges i UX-design

Form

Kurset veksler mellem teori, praktiske øvelser (cases) og diskussion. På kurset præsenteres du for en række adfærdspsykologiske principper, som du lærer at oversætte til brugbare værktøjer i din digitale designprocess ved hjælp af konkrete cases. Der vil også være mulighed for at inddrage og diskutere deltagernes egne cases.

Underviser

Marie er uddannet inden for adfærdsvidenskab på Københavns Universitet og påbegynder i 2021 en PhD med fokus på selvsamme emne i samarbejde med en af Danmarks største og ældste virksomheder. Hun er stifter og ejer af en designvirksomhed, hvor igennem hun underviser og formidler viden om adfærdsvidenskab.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

5999 DKK

Om udbyderen

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm. Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.