Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Succesfuld ONBOARDING af unge talenter

Teknologisk Institut
2 dage
Åben uddannelse
Taastrup
Startdato: 25-11-2019 - Taastrup
11.499 DKK ekskl. moms

Kursusbeskrivelse

Tiltrækning, fastholdelse og udvikling af virksomhedens unge talenter også kaldet millennials, generation Y, curling- eller mig, mig, mig generationen kan betale sig. Fokus er blandt andet på brugen af ny teknologi, nye kommunikationsformer, mentorordninger og ærlig feedback.

Få unge talenter godt ombord

Den unge generation af medarbejdere har et kedeligt ry for bl.a. at være dovne, mangle situationsfornemmelse, være illoyale og selvoptagede. Men det er ikke hele sandheden. Millennials er den bedst uddannede generation nogensinde og meget meningssøgende i deres arbejdsliv. Hvis din organisation ønsker at tiltrække, fastholde og benytte sig af morgendagens talenter for at ruste virksomheden til fremtiden, er det en god idé at lære dem at kende.

Deltagerprofil

Kurset er relevant for dig, der leder og arbejder med unge mennesker, eller dig der arbejder med organisationens rekruttering, HR, interne uddannelsesforløb eller fx onboarding.

Udbytte

  • Viden om og forståelse for, hvordan de digitalt ’indfødte’ møder nutidens arbejdsmarked
  • Indsigt i, hvordan du bruger de unge medarbejderes kommunikative præferencer til at skabe mere loyalitet hos den nye generation
  • Færdigheder i at kommunikere virksomhedens mål, værdier og holdninger, så de rammer plet
  • Indsigt i, hvad der skaber den vigtige mening for unge medarbejdere
  • Større forståelse for, hvordan du bedst bruger teknologi og nye platforme
  • Brug af metoden feedforward, som ikke-konfronterende udviklingsmetode
  • Handlingsplan for nye initiativer og procedurer, du kan indføre på din arbejdsplads

Indhold

  • Muligheder og udfordringer i sociale medier og digitale platforme
  • Hvordan påvirker samfundet unge menneskers opvækst?
  • Sådan bygger generation Y stærke relationer
  • Hvilke kommunikationsformer kan med fordel anvendes i dialogen?
  • Forskellen på mening og glæde i jobbet – forskellen på mig og dig
  • Hvordan bruges den optimale feedback-struktur i hverdagen?
  • Vigtigheden af ærlige udviklingssamtaler
  • Faldgruber og muligheder i mentorordninger
  • Håndtering af loyalitetsforskydning – fra brand til team
  • Kobling af teori til egen organisation

Form

Kurset bruger samtaleundervisning, oplæg og refleksionsøvelser, der kombineres med brugen af deltagernes egne oplevelser, udfordringer og cases med unge medarbejdere. For maximalt udbytte bedes du reflektere over organisationens egen situation inden kursusstart. Du går fra kurset med en handlingsplan til at omsætte ny viden og fakta, til praksis i hverdagen.

Undervisere

Morten tager udgangspunkt i at skabe udvikling gennem bedre relationer på tværs af generationer. Siden sin tid som officer og faglærer i Flyvevåbnet, har Morten fortsat sin passion med at undervise og formidle. Morten træner teams i virksomheder med primært fokus på feedback, coaching og målsætning. Mortens kernefilosofi, når det kommer til uddannelse og personligudvikling er, at ingen bliver mestre uden at træne.

Mikkel beskrives af deltagere som værende suveræn til at koble tung teori til hverdagens oplevelser. Med en baggrund bestående af ledelseserfaring fra både Forsvaret og detailbranchen, har Mikkel praktiske erfaringer med anvendelse af mange forskellige kommunikative tilgange i mødet med yngre medarbejdere. Derudover er Mikkel er uddannet coach og akkrediteret underviser på akademiuddannelsen i ledelse. I et undervisningsrum med Mikkel vil du opleve en dybt engageret og energisk underviser, som brænder for at dele ud af sin viden.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

Om udbyderen

Teknologisk Institut

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm.

Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000 personer på Teknologisk Instituts arrangementer, der dækker over en bred vifte af...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Få information

Udfyld formularen for mere information om Succesfuld ONBOARDING af unge talenter

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.