Vis finduddannelse.dk som: Mobile

PRINCE2® Practitioner

Teknologisk Institut
Startdatoer
Århus
06-05-2019  
9.499 DKK
27-05-2019  
9.499 DKK
Taastrup
27-05-2019  
9.499 DKK
17-06-2019  
9.499 DKK
Kolding
25-11-2019  
9.499 DKK

Kursusbeskrivelse

Dette 1½ dags kursus er en overbygning til PRINCE2® Foundation kurset. Efter kurset vil du være i stand til at varetage rollen som projektleder for komplekse projekter ved forudseende og systematisk at kunne planlægge, organisere og styre projekter målrettet og effektivt ved anvendelse af PRINCE2 metoden.

Overbyg din Foundation certificering med en Practitioner

Kurset forudsætter, at du har en god og sikker viden om PRINCE2®-metoden, og at du har bestået PRINCE2 Foundation eksamen.

Formålet med Practitioner-kurset er at klæde dig på til at løse Practitioner-eksamenopgaverne. Som afslutning på kurset gennemfører du Practitioner eksamen.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til PRINCE2 Foundation certificerede Projektledere, der ønsker større viden om PRINCE2, og at blive bedre til at anvende PRINCE2 i praksis, samt har et ønske om at kunne dokumentere det med den akkrediterede PRINCE2 Practitioner eksamen.

Forudsætninger

Det formelle krav for at deltage i kurset og gennemføre PRINCE2 Practitioner-eksamen er, at du har bestået PRINCE2 Foundation-eksamen.
Men det er vigtigt, at du er klar over, at du skal have lært PRINCE2-metoden på Foundation-kurset. Dette kursus – PRINCE2 Practitioner eksamenstræning - har fokus på træning i forhold eksamen og eksamensformen.

Vi anbefaler derfor, at du inden kurset har sikret dig en solid viden om PRINCE2-metoden:

  • har taget din PRINCE2-Foundation eksamen inden for det sidste halve år,
  • eller har taget din PRINCE2-Foundation eksamen inden for det sidste år og i perioden har anvendt metoden løbende

Hvis dette ikke er tilfældet, bliver kravene til din egen forberedelse inden eksamenstræningen betydeligt større: Du skal forberede dig ekstra grundigt i følge den vejledning, der indgår i kursusmaterialet, herunder læse grundigt op på din PRINCE2 viden i PRINCE2-manualen. Hvis du er i tvivl om anbefalingerne ovenfor, bedes du straks kontakte vores kursusafdeling, så vi kan rådgive dig. Er din eksamen ældre end 2009 versionen, er det nødvendigt at du selv køber og læser PRINCE2 manualen version 2009.

Udbytte

  • Giver dig dybde og bredde i din PRINCE2 viden, så du opfylder kravene til PRINCE2 Practitioner pensum
  • Forbereder dig til at afslutte kurset med den internationalt akkrediterede PRINCE2 Practitioner eksamen
  • Når PRINCE2 Practitioner eksamen er bestået, opnår du retten til at anvende betegnelsen 'Registered PRINCE2 Practitioner'

I forhold til PRINCE2 Foundation arbejdes der på Practitioner videre med yderligere krav til din PRINCE2 viden:

  • Generelt: Sikker og dyb viden om - samt forståelse af PRINCE2 metoden
  • Forstå tilpasning af metoden til projektet og til projektmiljøet
  • Kende sammensætningen af ledelsesprodukterne
  • Have dybere forståelse af, hvordan temaerne anvendes i praksis, herunder identificere rigtigt og forkert brug
  • Kunne begrunde anvendelsen af PRINCE2 i konkrete situationer

Indhold

  • Kurset fokuserer på eksamenstræning, således at du kan bestå eksamen.
  • Tilpasning af PRINCE2 metoden
  • Træning i at anvende PRINCE2 i forhold til projekt-cases, som de ses til Practitioner-eksamen
  • Eksamensteknik
  • Afsluttes med PRINCE2 Practitioner-eksamen den sidste halve dag

Form

Du gennemfører egen individuel forberelse efter vores vejledning.

På kurset arbejdes der i grupper, individuelt og i plenum med diskussioner, udveksling af erfaringer og opfølgninger. Vi arbejder med de officielle prøveeksaminer, så du bliver fortroligt med at vise din PRINCE2-viden i forhold til eksamensopgaverne.

Vi har erfaring for, at denne metode giver højere beståelsesprocent end gennemsnitlig.

Du får tilsendt kursusmaterialer til din forberedelse ca. 4 uger før kurset. Du skal påregne ca. 10 - 15 timers forberedelse, afhængig af din PRINCE2 Foundation-viden.

Certificering

Kurset afsluttes med den internationalt akkrediterede PRINCE2 Practitioner-eksamen, der giver dig ret til at anvende betegnelsen 'Registered PRINCE2 Practitioner'. Eksamen er inkluderet i kursusprisen.

Teknologisk Institut tilbyder denne certificering som akkrediteret træningsorganisation (ATO) under eksamensinstituttet Peoplecert, som på vegne af Axelos er ansvarlige for godkendelse af undervisere, auditering af administrative processer samt levering af akkrediteret materiale og eksamener.

Læs mere om Practitioner-certificeringen her.

Undervisere, du vil på kurset møde en af disse:

Anne Dam Jensen er uddannet Cand.Scient./Ph.D og har gennem de sidste 15 år arbejdet med projekter og ledelse indenfor grundforskningen og Biotek/Medico. Anne har gennem de sidste 9 år arbejdet som konsulent og underviser. Blandt andet har Anne gennem det sidste 6 år uddannet ca. 2600 projektledere i projektstyring og PRINCE2. Udover undervisning i PRINCE2 Foundation og Practitioner, underviser Anne også i PRINCE2 Agile Practitioner. For Anne er det vigtigt at inddrage praksisnære eksempler og kursisternes medbragte viden i undervisningen.

Steen Knudsen, cand. mag, har mange års erfaring som konsulent, projektleder og underviser. Steen har arbejdet med IT Governance og IT Service Management og har som projektleder gennemført forandringsprojekter inden for disse områder i talrige store og små private og offentlige virksomheder. Steen har i de seneste 5 år undervist adskillige hundrede kursister inden for disse områder. Steen har endvidere erfaring med portefølge- og programstyring, samt med rollen som seniorleverandør i styregrupper.

Michael Fleron har en Master i Projektledelse og har arbejdet med forandrings- og udviklingsprojekter de seneste 17 år, herunder som konsulent i forbindelse med etableringen af projekter. Siden 2009 undervist i projektstyring og ledelse på dels Akademi- og på Diplomniveau samt i PRINCE2, hvilket er blevet til over 1200+ kursister, indenrigs og internationalt.

Flemming Wegeberg har gennem mere end 20 år været ansvarlig for gennemførelse af en lang række projekter og større opgaver på såvel projektledelses- som ledelsesniveau inden for flere brancher, herunder it-telekom, finans-/pensionssektor, fagforeninger/A-kasser og den offentlige sektor. Udover PRINCE2 er Flemming certificeret i PRINCE2 Agile, MSP, Agile PM og ITIL. Som erfaren underviser er Flemmings varemærke aktiv inddragelse af kursisterne i undervisningen med fokus på såvel kursisternes praktiske erfaring som Flemming egen erfaring. Flemming er oprindeligt uddannet i engelsk og sprogvidenskab og fungerer i dag også som beskikket censor på universitetet.

PRINCE2® is a registered trade mark of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. The Swirl logo™ is a trade mark of AXELOS Limited, used under permission of AXELOS Limited. All rights reserved.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

Om udbyderen

Teknologisk Institut

Kurser i IT, Projektledelse, Ledelse, Energi, HR m.m

- Teknologisk Institut er det naturlige valg af kursusudbyder Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 100 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 15.000 personer på Teknologisk...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Få information

Udfyld formularen for mere information om PRINCE2® Practitioner

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.