Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Personlig effektivitet

Teknologisk Institut
Startdatoer
Kolding
19-08-2021  
11.499 DKK
Taastrup
28-09-2021  
11.499 DKK
04-11-2021  
11.499 DKK
Århus
04-04-2022  
11.499 DKK

Hvorfor vælge Teknologisk Institut?

+110 års erfaring med kurser og uddannelse

+17.000 kursusdeltagere om året

4,4 ud af 5 stjerner i kundetilfredshed

Kursusbeskrivelse

Bliv bedre til at styre din tid og prioritere dine arbejdsopgaver. På dette kursus får du inspiration og konkrete værktøjer til, hvordan du øger din effektivitet via motivation, bedre prioritering og planlægning.

Effektiv hverdag med de rigtige værktøjer

Har du svært ved at prioritere dine opgaver og planlægge din dag? Bliver du hele tiden forstyrret af kollegaer eller telefonopkald? Har du konstant ti bolde i luften og taber den 11?

Hvis det er ting, der præger din hverdag, vil du få stort udbytte af dette kursus. Det er nemlig muligt at skabe en mere effektiv hverdag med de rigtige værktøjer.

Meget brugbart indhold, som nemt kan implementeres i den travle arbejdsdag.

- Helle Riis Jakobsen, Undervisningsministeriet.

Udbytte

Personlig effektivitet er en disciplin og du kan lære den. På dette kursus bliver du trænet i denne disciplin og du får værktøjskassen fyldt op, så du kan være effektiv hver dag på arbejdet, uanset dit humør, din motivation og din arbejdssituation. Du får:

  • Indsigt i, hvorfor du føler dig bagud og hvad du kan gøre ved det
  • Flere konkrete og brugbare metoder til knivskarp prioritering af dine opgaver
  • En enkel, sikker og hurtig metode til at skabe fuldt overblik over alle dine opgaver – så du aldrig glemmer noget
  • Metoder til at motivere dig selv, når opgaverne virker uoverkommelige
  • Fuld kontrol over dine opgaver og din kalender – med Outlook
  • Fuld kontrol over din indbakke – inkl. tidsbesparende tips og tricks til mailhåndtering
  • En planlægningsrutine – fra årsplan til daglig planlægning
  • Træning i at sige nej på en måde, der får dine kolleger til at respektere dig
  • Forebyggelse og håndtering af tidsrøvere – strategier, der faktisk virker
  • Fornyet energi og overskud på jobbet og i hverdagen
  • Kickstart af nye arbejdsvaner

Fantastisk godt kursus, som alle uden tvivl ville have gavn af.
- Morten Bøgeholm, CSC Danmark

Indhold

  • Årsager til at tid er en knap ressource
  • Realistisk planlægning og estimering af opgaver – hvilke fejl begår du og hvad kan du gøre ved det?
  • Fuld fokus med prioriteringsværktøjet ABC
  • Overblik, opgavestyring og struktur – 3 trin, der virker
  • Brug af Outlook til opgavestyring
  • Få helt styr på indbakken og alle dine e-mails
  • Spar tid med geniale (men oversete) funktioner i Outlook
  • Fokus på det vigtige fremfor det der haster – planlægning på den lange bane med Vigtig/Haster-matricen
  • Metoder til at holde fokus i en hverdag med mange afbrydelser
  • Afbrydelser – sådan forebygger og håndterer du dem
  • Find din strategi til at håndtere tidsrøvere
  • Kunsten at sige fra uden at sige nej
  • Overskud, energi og arbejdsglæde frem for stress
  • Lav en handlingsplan og bryd vanen!

Form

Kurset veksler mellem korte motiverende oplæg og små øvelser med meget konkrete værktøjer til tidsstyring og prioritering. Undervejs på kurset bygger du din egen værktøjskasse op med netop de tips og tricks og værktøjer fra kurset, der passer til dig og din hverdag. Du skal forvente at være aktiv undervejs og bidrage til dialog i plenum og i små grupper. Du opfordres til at medbringe din bærbare computer, så du kan spare tid implementere de gode råd allerede, mens du er på kurset.

NB! Kursets første dag har en række ligheder med endagskurset ”Personlig Planlægning”. Vi anbefaler dig at tage dette 2-dagskursus, hvis du ønsker at komme i dybden med værktøjerne og få et fuldt overblik over de gode planlægningsrutiner. Personlig Effektivitet er desuden det rette kursus at vælge, hvis du ønsker at træne evnen til at sige nej, at lægge en strategi til at håndtere tidsrøvere og få indsigt i, hvordan du styrer din egen energi og bevarer dit overskud.

Underviser på Sjælland

Line er specialist i effektive arbejdsvaner og underviser i en række emner, der alle bidrager til at kursusdeltagere får mere ud af deres tid. Emnerne dækker bl.a. Personlig Planlægning og Effektivitet, Mødeledelse, Facilitering, Kollegasparring, Konflikthåndtering og Kunsten at sige nej på jobbet. Line har været beskæftiget i kursusbranchen siden 2001 og har siden 2013 udelukkende beskæftiget sig med undervisning. Lines fokus er at gøre det vi godt alle sammen ved, til noget vi også gør – at flytte kursusdeltagere fra viden til handling. Med Line som underviser får du engageret og motiverende formidling i et sprog alle kan forstå. Line har desuden udgivet bogen ”10 effektive arbejdsvaner – sådan tackler du strømmen af opgaver, e-mails og afbrydelser.”

Underviser i Jylland

Mette er uddannet Human Ressource Manager og har gennem de sidste 15 år arbejdet med udvikling af ledere og medarbejdere i både offentlige og private virksomheder. Hendes kernekompetencer ligger inden for effektivitet, kommunikation og ledelse. Som underviser er Mette engageret og levende. Hun er god til, at skabe den kobling mellem teori og praksis, som gør det muligt for den enkelte at omsætte mål og ønsker til konkret adfærd og handling i hverdagen.

Aktuelt online kursus

Online kurset "Improving Your Personal Productivity" kunne også være interessant for dig.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Om udbyderen

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm. Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.