Søgningen gav ingen resultater. Venligst prøv en Ny søgning

Hvad er MOC On-Demand?

Vidste du, at det nu er muligt at tage Microsoft kurser via e-learning? Med MOC On-Demand foregår al undervisning og sparring foran din egen computerskærm, hvilket gør kurserne mere fleksible ─ og ikke mindst mere omkostningseffektive. Microsofts nye tiltag giver dig mulighed for at deltage på et Microsoft Official Curriculum (MOC) kursus – MOC On-Demand ─ som selvstudie. Du kan derfor deltage på kurset, hvor og hvornår det passer dig.

MOC On-Demand - Microsoft kurser via e-learning

Normalt er det kun muligt at opkvalificere dig inden for Microsofts mange programmer og teknologier via traditionelle kurser med fysisk fremmøde. Nu findes der imidlertid et alternativ til dette, nemlig MOC On-Demand.

Med MOC On-Demand får du et kursus, der består af:

  • videoer i høj kvalitet
  • officielt kursusmateriale
  • præsentationer
  • live hands-on og videnstjek med Microsoft Labs Online

En af de største fordele ved MOC On-Demand er, at du kan styrke dine kompetencer inden for Microsoft i dit helt eget tempo. Med online selvstudie får du derfor en fleksibel løsning, der både er tids- og omkostningsbesparende.

Hvordan foregår MOC On-Demand?

MOC On-Demand er delt op i flere moduler. Du vælger selv, om du vil tage alle moduler på en gang, eller om du vil tage et modul ad gangen. Når du først har købt et til MOC On-Demand, har du 90 dage til at fuldføre kurset.

Samtidig vælger du selv, hvor i verden du er, når du deltager på kurset. Om du er derhjemme, på en rejse eller sidder på din arbejdsplads er helt op til dig.

Med MOC On-Demand er du sikret:

  • Indhold, der er produceret af de mennesker, der har skrevet softwaren
  • Det samme officielle kursusmateriale, som bruges i fremmødeundervisningen
  • Mødet med engagerende eksperter i videoerne, håndplukket af Microsoft

Microsoft Labs Online og videnstjek

Når du tilmelder dig MOC On-Demand, får du eksklusiv adgang til et live, real-time miljø med masser af muligheder for hands-on træning og sparring. Dette live hands-on lab er det samme, der benyttes på kurserne med fysisk fremmøde.

Når du er færdig med et modul på dit online Microsoft kursus, har du desuden mulighed for at teste dig selv og dit niveau gennem et videnstjek. På den måde kan du sikre, at du er klar til at gå videre til næste modul.

Hvad koster MOC On-Demand?

Prisen for MOC On-Demand afhænger af, hvilket kursus, du vælger. Klik dig ind under det enkelte kursus og find detaljer såsom pris og indhold. Er du i besiddelse af Microsoft SoftwareAssurance Vouchere, kan du betale kurserne med disse.

Leder du efter andre kurser til IT-professionelle?

Er du IT-professionel på jagt efter andre kurser og uddannelser end MOC On-Demand? Tag et kig i vores samlede oversigt over kompetenceudvikling til IT-professionelle og find mere inspiration her.

Ønskeliste
Sådan kommer du videre

Find et kursus, du er interesseret i


Send en forespørgsel


Du bli'r kontaktet og får mere information af udbyderen