Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Mindfulness baseret konflikthåndtering (MBK)

Teknologisk Institut
Startdatoer
Taastrup
26-03-2020  
11.499 DKK
11-06-2020  
11.499 DKK
03-12-2020  
11.499 DKK
Århus
17-09-2020  
11.499 DKK

Kursusbeskrivelse

Konflikter på arbejdspladsen kan være kilde til positiv udvikling, men kan også nedsætte effektivitet mindske trivsel og i værste fald føre til stress, sygemeldinger og skift af arbejdsplads.

Lær, hvordan visse konflikter kan tages i opløbet samt undgå at andre konflikter udvikler sig negativt. Konflikter er nemlig i sig selv hverken gode eller dårlige. Det er vores håndtering af dem, der afgør, om en given konflikt skaber frustration og ineffektivitet, eller om den skaber inspiration, forbedret forståelse og styrket samarbejde.

Mindfulness-baseret konflikthåndtering (MBK) er designet til at styrke etableringen af et positivt konfliktmiljø, samt til at imødegå og styrke håndteringen af såvel større som mindre konflikter, til fordel for det enkelte individ, teams og arbejdspladsen som helhed. MBK kombinerer konflikthåndtering med mindfulness som teori og praksis.

Forskning viser, at mindfulness øger den psykiske og fysiske kapacitet markant. Du får desuden tilstrækkelige redskaber og viden til at fortsætte en mindfulness-praksis efter kurset - en praksis, der vil give endnu mere overskud til god kommunikation, samarbejde og konflikthåndtering.

Deltagerprofil

Dette kursus er for medarbejdere og ledere, der ønsker at forbedre konfliktmiljøet omkring dem samt forbedre deres konkrete håndtering af konflikter, og som kan se fordele i at være bl.a. mere fokuserede, bevidste og autentiske i deres arbejdsliv.

Udbytte

  • Konkrete kompetencer i konflikthåndtering.
  • Styrket nærvær, overblik og fokus – herunder, at håndtere en konflikt bevidst, åbent og anerkendende frem for med angreb eller undvigelse.
  • Styrket mental skarphed, præcision og spændstighed – herunder indsigt i samt tilpasning til konkrete konflikter, når de opstår.
  • Øget selvindsigt samt følelsesmæssig robusthed – herunder, at forandre negative konfliktmønstre samt håndtere ubehag med ligevægt.
  • Styrkede kommunikations- og samarbejdsevner – herunder etablering af gensidig forståelse samt gennemslagskraft i konfliktfyldte situationer.
  • Forbedret evne til ledelse og selvledelse – herunder evnen til at etablere et positivt konfliktmiljø.

Indhold

Med udgangspunkt i mindfulness, er fokus på læring i at agere bevidst, værdibaseret og ligevægtigt i konfliktsituationer frem for reaktivt og impulsivt. Indholdet er baseret på konflikthåndtering og mindfulness som filosofi og praksis.

  • Konflikters definitioner og dimensioner
  • Konflikters mønstre og udvikling
  • Virkelighedsforståelser, ønsker og behov
  • Anerkendelse i konflikthåndtering
  • Nærvær, åbenhed, venlighed og ligevægt

Form

Dette er et stærkt og transformerende kursus, som griber fat ved rødderne af, hvordan vi oplever og forholder os til konflikter, og til andre mennesker generelt. Undervisningen bygger på en veldokumenteret læringsform, der via teoretisk indsigt, meditationer samt refleksions- og dialogbaserede øvelser vil styrke deltagere markant, privat såvel som professionelt.

  • En uge inden kursusstart vil deltagerne få tilsendt instruktioner til en simpel øvelse i mindfulness, som de opfordres til at udføre 10 minutter dagligt op til kursusstart.
  • Efter kurset vil deltagerne modtage links til en række meditationer, der vil understøtte deres videre arbejde med mindfulness-baseret konflikthåndtering.

Underviser

Julieer specialiseret i udvikling af individer og teams gennem facilitering, undervisning og coaching. Hun er en inspirerende, højt evalueret underviser, med mange års erfaring fra ind- og udland. Julie har en kandidatgrad i kommunikation (cand.comm.) og en uddannelse som journalist. Hun er certificeret instruktør i mindfulness (bl.a. MBSR, MBCT), coach og kognitiv ACT-terapeut. Desuden er Julie ekstensivt uddannet i såvel vestlig som østlig psykologi og filosofi samt i meditations- og mentaltræningsteknikker.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

Om udbyderen

Teknologisk Institut

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm.

Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000 personer på Teknologisk Instituts arrangementer, der dækker over en bred vifte af...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Få information

Udfyld formularen for mere information om Mindfulness baseret konflikthåndtering (MBK)

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.