Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Kompetencecertifikat til droneflyvning

Teknologisk Institut
Startdatoer
Kolding
16-08-2021  
8.995 DKK
27-09-2021  
8.995 DKK
25-10-2021  
8.995 DKK
Værløse
23-08-2021  
8.995 DKK
20-09-2021  
8.995 DKK
01-11-2021  
8.995 DKK

Hvorfor vælge Teknologisk Institut?

+110 års erfaring med kurser og uddannelse

+17.000 kursusdeltagere om året

4,4 ud af 5 stjerner i kundetilfredshed

Kursusbeskrivelse

Bliv klædt på til at foretage professionelle droneoperationer i bymæssigt område. Kurset indeholder begge teoriprøver i Open Category (A1/A3 og A2) samt praktisk flyvetræning, der giver mulighed for flyvning med droner op til 4 kg i byen samt op til 25 kg på landet. På kurset får du også en gennemgang af de professionelle droner på markedet samt mulighed for praktisk flyvetræning med dem. På den måde kan du bedst muligt vurdere potentialet og få integreret de rigtige droner i virksomheden.

Forudsætninger

Du behøver ikke at have investeret i en drone inden kurset. Men har du gjort det, er du velkommen til at tage den med, da vi har inkluderet praktisk flyvetræning. Vi stiller også professionelle droner til rådighed - uden ekstraudgift.

Der er intet krav om teoretisk eller praktisk forberedelse inden kurset. Men vi fremsender ved tilmelding vores egetudviklede kursusmateriale, skrevet af tidligere piloter, så du har muligheden for at se, hvad der venter dig på kurset.

Deltagerprofil

Kurset er for dig, der vil benytte droner i erhvervsmæssig sammenhæng. Det gælder uanset om formålet med flyvningerne er visuel inspektion, reklameoptagelser eller noget helt tredje.

Udbytte

Kurset klæder dig på til at foretage professionelle flyvninger med din drone i bymæssigt område. Du får undervisning i reglerne for droneflyvning samt den nødvendige teori for at bestå teoriprøverne til Open Category (A1/A3 og A2). Du vil samtidig også modtage et diplom, som bevis på gennemførsel af den praktiske dronetræning.

Indhold

  • Luftfartssikkerhed

  • Luftrumsrestriktioner

  • Luftfartsregler

  • Menneskelig ydeevne og menneskelige begrænsninger

  • Operationelle procedurer

  • Generel viden om UAS'er

  • Beskyttelse af privatlivets fred og databeskyttelse

  • Forsikring

  • Sikkerhed

  • Meteorologi

  • UAS-flyvepræstation

  • Tekniske og operationelle foranstaltninger til afbødning af risici på jorden

  • Praktisk flyvetræning

Form

Kurset består af 12 teorilektioner og 6 praktiske lektioner. Undervisningen er varieret med teoriundervisning, konkrete cases og praktiske øvelser.

Certificering

Kurset indeholder tid til at tage de 2 officielle teorieksamener i Open Category (A1/A3 og A2).

Open A1/A3 består af 40 multiple choice spørgsmål. Open A2 består af 70 multiple choice spørgsmål. Ved begge prøver er kravet for beståelse på min. 75% rigtige.

OBS: Prøvegebyr på 100 DKK pr. prøve er ikke inkluderet i prisen og afregnes direkte med Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen.

Tilvalg

Når du bestiller kurset, er det muligt at tilvælge 2 ekstra dages undervisning, der er vores overbygning på kompetencecertifikatet til droneflyvning. Prisen er kr. 6.000 for de to dage, og det tillægges kursusprisen.

De 2 ekstra dage indeholder:

  • Udvidet praktisk flyvetræning

Opnå langt større tryghed i den praktiske brug af din drone. Vi går i dybden med ATTI-mode flyvning og øver udvidede flyveteknikker.

  • Grundlæggende kamerateknikker

Vi sætter fokus på dronens kamera og stiller samtidig skarpt på komposition, ND filtre, objektiv, redigering, formatter og workflow.

  • Grundlæggende inspektion og mapping

Du får introduktion til de mest gængse softwareprogrammer til inspektion og mapping, og du får underviserens tips og tricks ift. opløsning og detaljegrad.

De 2 dage kan tages i enten direkte forlængelse af dit kompetencecertifikatkursus (dvs. torsdag og fredag i samme uge) eller i forbindelse med en senere afholdelse.

Underviser

Teknologisk Institut afholder dronebevis-kurset med en samarbejdspartner, der er certificeret af Trafik-, Bygge- og Boligstyrelsen. Det er din garanti for, at vores instruktører er opdaterede med den nyeste viden og korrekt information. Du får desuden kurset et sted med mange års praktisk erfaring med erhvervsmæssige droneoperationer.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

8995 DKK

Om udbyderen

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm. Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.