Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Introduktion til HR – starten på et spændende karriereforløb

Teknologisk Institut
Startdatoer
Århus
08-04-2019  
9.999 DKK
Taastrup
16-09-2019  
9.999 DKK
Aalborg
13-11-2019  
9.999 DKK

Kursusbeskrivelse

Øg dine muligheder for at udvikle en karriere inden for HR. Få en introduktion til Human Resource Management og indsigt i fire typiske HR fagområder: Rekruttering, kompetenceudvikling, trivsel og coaching. Du går fra kurset med en konkret handlingsplan for, hvilke initiativer du kan tage for at komme tættere på dine karrieremål inden for HR.

Tag hul på en karriere inden for HR – hvad skal der til, og hvordan kommer jeg videre?

Human Resource Management skaber værdi i virksomheden og hjælper med at rekruttere, understøtte og udvikle ledere og medarbejdere og byder på mange spændende karriereveje. På dette kursus bliver du fortrolig med faget og får prøvet dig selv af inden for flere vigtige områder. Du får også hjælp til at udarbejde en konkret karriereplan, således at du kan komme videre ad den vej, som er rigtig for dig.

Janne Persson præsterede et super godt kursus. Jeg fik en masse gode informationer med. Samt gode tips til kommende job søgning/samtale.
- Joan Jørgensen, Coop Danmark

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til dig der ønsker at skabe en karriere inden for HR. Du kan være HR assistent, eller administrativ medarbejder der har et ønske om at få en mere proaktiv rolle, hvor du eksempelvis får HR udviklingsopgaver, faciliterer, coacher, driver mindre projekter eller holder jobinterviews.

Udbytte

  • Forståelse og kendskab til centrale begreber, værktøjer og karrieremuligheder inden for HR
  • Praktisk træning i at coache, rekruttere og facilitere
  • Refleksion over egne styrker og karriereønsker inden for HR
  • Personlig handlingsplan for, hvordan du kommer videre med din karriere i HR

Indhold

Mine karriereønsker inden for HR
  • Hvad er mine faglige og personlige styrker inden for HR?
  • Hvilke erfaringer har jeg med i bagagen – hvad er mit fundament?
  • Hvilke områder er jeg nysgerrig på, og hvor har jeg behov for at lære nyt?
Introduktion til Human Resources
  • Virksomhedens behov og HR indsatsen
  • HR strategi
  • Centrale HR begreber og værktøjer
  • HR´s rolle i forhold til forretningen og interaktion med ledere
Rekruttering
  • Overblik over rekrutteringsprocessen
  • Behovsanalyse, job- & kandidatprofil
  • Anvendelse af test
  • Ansættelsesinterviewet – do´s and don’ts
  • Spørgeteknikker
  • Udarbejdelse af interviewguide
  • Evaluering af kandidater
  • Øvelser i spørgeteknik og jobinterviews
Kompetenceudvikling
  • Kompetence- og karriereudvikling
  • Afdækning af kompetencebehov
  • Evaluering og effektmåling
Trivsel
  • Hvordan skabes & måles trivsel og arbejdsglæde
  • Trivsel og performance
  • Stress Management
Coaching
  • Forskellen på rådgivning og coaching
  • Teoretisk og metodisk fundament for coaching
  • Lytte- og spørgeteknikker
  • Værktøjer til facilitering og styring af gruppeprocesser
  • Øvelser i coaching og facilitering
Min personlige handlingsplan

På baggrund af den nye viden og indsigt du har opnået på kurset, udarbejder du en personlig handlingsplan for, hvordan du kan anvende den erhvervede viden og indsigt til at fremme dine karrieremuligheder inden for HR.

Form

Kurset veksler mellem øvelser, oplæg samt refleksioner over egen praksis. Du henter inspiration til at blive klogere på fagområdet HR samt får mulighed for at reflektere over, hvordan du kommer videre med din egen karriereplan. Det er derfor en forudsætning for optimalt udbytte, at du allerede inden kursusstart har tænkt over dine egne behov og ønsker i relation til din fremtidige karriere inden for HR.

Underviser

Janne Persson har en lang karriere fra erhvervslivet inden for HR bl.a. fra virksomhederne Accenture og William Demant. Hun er uddannet cand.merc. HRM fra CBS, og som underviser beskrives hun som meget inspirerende. Hun har stor viden og et højt teoretisk fundament, som hun formår at koble til hendes praktiske erfaringer fra erhvervslivet. Hun har et intuitivt pædagogisk talent, som gør, at hun altid formår at gøre stoffet interessant for deltagerne. Janne har erfaring med karrierecoaching af ledere og medarbejdere, og kan derfor skabe gode rammer for, at du gennem kurset får koblet dine egne styrker og ønsker inden for HR til din nye faglige viden om Human Resource Management.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

Om udbyderen

Teknologisk Institut

Kurser i IT, Projektledelse, Ledelse, Energi, HR m.m

- Teknologisk Institut er det naturlige valg af kursusudbyder Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 100 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 15.000 personer på Teknologisk...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Få information

Udfyld formularen for mere information om Introduktion til HR – starten på et spændende karriereforløb

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.