Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Ferieloven inkl. den nye ferielov

Teknologisk Institut
Startdatoer
Århus
25-09-2019  
5.999 DKK
Taastrup
20-11-2019  
5.999 DKK

Kursusbeskrivelse

Bliv opdateret på èn dag. Deltag på kurset og bliv fortrolig med de nugældende og med de kommende ferieregler og hør, hvordan du skal håndtere gråzonerne. Du får en grundig gennemgang af ferielovgivningen, herunder i basisreglerne, den nye ferielov samt en opdatering på de seneste lovændringer og retspraksis. Vi drøfter også, hvilke beslutninger, jeres virksomhed skal tage om de nye regler, og hvordan I kan kommunikere dem til kollegerne.

Bliv opdateret på feriereglerne – undgå gråzonerne

Du får en dybere forståelse for de gældende ferieregler og for de nye ferieregler, der træder i efteråret 2020, men som allerede den 1. september 2019, får en betydning for håndteringen af ferie, og bliver klædt på til at håndtere de forskelligartede sager, som du skal forholde dig til i hverdagen. Få et overblik over, hvordan reglerne er for ledelse, funktionærer og timelønnede, og hvordan de udmønter sig i praksis.
En specialiseret ansættelsesretsadvokat, der håndterer mange feriespørgsmål, tager dig igennem dette væsentlige emne. Sammen gennemgår I teori og en række cases og laver beregninger af feriepenge, så du får prøvet emnet i praksis.
Vi underviser både i ”gamle” og ”nye” ferieregler, da der er regler og principper, der går igen i den nye ferielov. Du får derfor viden om i den omtalte ”samtidighedsferie” og en status på de øvrige nye regler, der vil være gældende fra 1. september 2020, og som forudsætter en grundlæggende forståelse for de nugældende ferieregler og -principper.

100% af kursets tidligere deltagere anbefaler Teknologisk Institut

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere i både den offentlige og private sektor, der har HR og lønbogholderi som deres opgave, eller som blot skal kunne svare på spørgsmål fra deres kolleger om de nye regler og overgangen til dem. Det kan være løn- og personalekonsulenter, regnskabsmedarbejdere, controllere, HR-konsulenter, sagsbehandlere, fuldmægtige og andre, der skal håndtere, administrere og forklare feriereglerne.

Indhold

  • Den nye medarbejders optjening og afholdelse af ferie – både efter gamle og nye regler
  • Organisering af medarbejdernes afholdelse af ferie i løbet ferieåret, herunder hvordan du håndterer en manglende enighed om placering af ferie
  • Ferie for sygemeldte, barslende og medarbejdere på orlov
  • Kan man modregne virksomhedens tilgodehavende i feriepenge?
  • Hvad skal betales hvornår og hvortil? Fristerne for betaling af feriepenge, ferietillæg, løn under ferie, m.v.
  • Overførsel af ferie til næste ferieår - er det muligt? Også efter de nye regler?
  • Rammerne om varsling og afholdelse af ferie ved medarbejderens fratræden og i fritstillingsperiode
  • Mulighederne for direkte udbetaling af feriepenge til medarbejderen ved fratræden
  • Forældelse af feriedage
  • Hvordan reguleres feriefridage? Den 6. og den 7. ferieuge! Og samspillet med den nye ferielovs principper
  • Overgangen fra gamle ferieregler til de nye regler
  • Indbetaling af feriepenge til den nye feriefond for overgangsperioden eller ej? Vi gennemgår de relevante overvejelser herom
  • Et overblik over de nye ferieregler per den 1. september 2020 og en orientering om, hvilke beslutninger jeres virksomhed skal tage samt kommunikationen heraf

Underviseree

Sjælland: Nina er advokat (H) og partner og har speciale i arbejds- og ansættelsesret og rets- og voldgiftssager. Hun har siden 1991 arbejdet i ansete advokatfirmaer og rådgiver danske og udenlandske virksomheder. Nina har undervist på mange kurser og workshops indenfor ansættelsesret og arbejdsret og er en respekteret og usædvanligt inspirerende foredragsholder, der kan koble teori med praksis.

Jylland: Gitte er advokat (H) og beskæftiger sig særligt med udarbejdelse af ansættelseskontrakter, direktørkontrakter, rådgivning om afskedigelser, fratrædelsesaftaler, forskels- og ligebehandlingsregler samt kunde- og konkurrenceklausuler. Dertil beskæftiger hun sig med rådgivning og konfliktløsning inden for ansættelses- og arbejdsret og rådgiver i den forbindelse både danske og udenlandske virksomheder.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

Om udbyderen

Teknologisk Institut

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm.

Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000 personer på Teknologisk Instituts arrangementer, der dækker over en bred vifte af...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Få information

Udfyld formularen for mere information om Ferieloven inkl. den nye ferielov

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.