Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Ferieloven i praksis

Teknologisk Institut
Startdatoer
Århus
11-09-2019  
5.999 DKK
Taastrup
20-11-2019  
5.999 DKK

Kursusbeskrivelse

Bliv opdateret på èn dag. Deltag på kurset og bliv fortrolig med de gældende ferieregler og hør, hvordan du skal håndtere gråzonerne. I løbet af dagen får du en grundig gennemgang af ferielovgivningen, herunder i basisreglerne, og du bliver opdateret på de seneste lovændringer og retspraksis. Reglerne i den nye ferielov, der træder i kraft den 1. september 2020, orienterer vi dig også om.

Bliv opdateret på feriereglerne – undgå gråzonerne

Du får en dybere forståelse for de gældende ferieregler, og bliver klædt på til at håndtere de forskelligartede sager, som du skal forholde dig til i hverdagen. Få et overblik over, hvordan reglerne er for ledelse, funktionærer og timelønnede og hvordan de udmønter sig i praksis.
Både en specialiseret ansættelsesrets-advokat og en erfaren HR-chef, der selv forestår håndtering af ferie og betaling af feriepenge, tager dig igennem dette væsentlige emne. Sammen gennemgår de en række cases og laver beregninger af feriepenge, så du får prøvet emnet i praksis.
EU har lagt op til, at Danmark skal indføre nye regler om afholdelse af ferie, den omtalte ”samtidighedsferie”- få en status på de nye regler, der vil være gældende fra 1. september 2020, og som forudsætter en grundlæggende forståelse for de nugældende ferieregler og -principper.

Deltagerprofil

Kurset henvender sig til ledere og medarbejdere i både den offentlige og private sektor, der har HR og lønbogholderi som deres opgave. Det kan være løn- og personalekonsulenter, regnskabsmedarbejdere, controllere, HR-konsulenter, sagsbehandlere, fuldmægtige og andre der skal håndtere og administrere feriereglerne.

Indhold

  • Den nye medarbejders optjening og afholdelse af ferie
  • Organisering af medarbejdernes afholdelse af ferie i løbet ferieåret, herunder hvordan du håndterer en manglende enighed om placering af ferie
  • Ferie for sygemeldte, barslende og medarbejdere på orlov
  • Kan man modregne virksomhedens tilgodehavende i feriepenge?
  • Hvad skal betales hvornår og hvortil? Fristerne for betaling af feriepenge, ferietillæg, løn under ferie, m.v.
  • Overførsel af ferie til næste ferieår - er det muligt?
  • Rammerne om varsling og afholdelse af ferie ved medarbejderens fratræden og i fritstillingsperiode
  • Mulighederne for direkte udbetaling af feriepenge til medarbejderen ved fratræden
  • Forældelse af feriepenge og feriedage
  • Hvordan reguleres feriefridage? Den 6. og den 7. ferieuge!
  • Et overblik over de nye ferieregler per den 1. september 2020

Undervisere

Nina Wedsted er advokat (H) og partner og har specialer i arbejds- og ansættelsesret og rets- og voldgiftssager. Hun har siden 1991 arbejdet i ansete advokatfirmaer. Nina har gennem tiden afholdt en hel del kurser og er en respekteret og usædvanligt inspirerende foredragsholder.

Gitte Rygaard er HR-chef og har mange års erfaring med HR, løn og ferieforhold i praksis for ledere, funktionærer, flere overenskomstområder samt for ind- og udstationerede medarbejdere.

Video

Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.

>> Bestil mere information

Pris

Om udbyderen

Teknologisk Institut

Kurser i IT, Projektledelse, Ledelse, Energi, HR m.m

- Teknologisk Institut er det naturlige valg af kursusudbyder Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 100 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 15.000 personer på Teknologisk...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Teknologisk Institut

Gregersensvej 3
2630 Taastrup


Få information

Udfyld formularen for mere information om Ferieloven i praksis

Tilmeld dig vores nyhedsbrev!
Evalueringer
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.