Hvorfor vælge Teknologisk Institut?
+110 års erfaring med kurser og uddannelse
+17.000 kursusdeltagere om året
4,4 ud af 5 stjerner i kundetilfredshed
Kursusbeskrivelse
Lær at håndtere egne og andres følelser konstruktivt, med et kursus som over 100 personer allerede har deltaget i. På dette kursus bliver du fortrolig med anerkendende og empatisk kommunikation og lærer at være nærværende i kontakten med andre, så der skabes grundlag for at fremme forståelse, udvikling og samhørighed.
Skab gode relationer
Klar og nærværende kommunikation er omdrejningspunktet for empatisk kommunikation – du får sagt, hvad du mener, uden at træde andre over tæerne. Gennem en empatisk tilgang med øget bevidsthed om behovene bag det, vi siger, kan vi skabe åbne, ærlige og konstruktive relationer. Resultatet af dialog med udgangspunkt i empatisk kommunikation er et personligt udviklende og berigende samspil og samarbejde imellem mennesker. Kurset udbydes også som internt kursus i din virksomhed. Kontakt os for at høre nærmere.
Udbytte
- Forståelse for den empatiske tilgang i kommunikationen
- Større forståelse af dig selv og andre mennesker
- Positiv håndtering af følelsesladede og konfliktfyldte situationer
- Forbedret samarbejde
- Større arbejdsglæde
Indhold
- Hjernens følelsesmæssige anatomi - få kontrol over din automatpilot
- Ikkevoldelig Kommunikation/Girafsprog - vejen til kontakt
- Aktiv lytning - lyt så andre taler
- Når kroppen fortæller - om kropssprogets betydning
- Emotionel Intelligens - når fornemmelsen fortæller
- Empatisk kommunikation som personligt udviklingsværktøj - hvordan kommer jeg videre
Der veksles mellem oplæg, øvelser og dialog. Teori og praksis integreres i undervisningen, således at kurset får et logisk og sammenhængende forløb. Du vil i løbet af kurset få mulighed for at deltage i øvelser med feedback.
Underviser
Gitte er kommunikationskonsulent, certificeret træner i Ikkevoldelig Kommunikation siden 1997, underviser, supervisor, mediator og psykoterapeut. Hun har eksamen fra Århus Universitet i konfliktløsning og mediation og har trænet i IVK i bl.a. USA, Schweiz og England og har været tilknyttet det internationale Center for NonViolentCommunication. Gitte har gennemført projekter for bl.a. Velfærdsministeriet, Socialministeriet, Fødevarestyrelsen samt afholdt kurser for kommuner, institutioner, private virksomheder, Lederforum og FOA.
Se vores udvalg af kurser i kommunikation og samarbejde
Video
Teknologisk Instituts vigtigste opgave er at sikre, at ny viden og teknologi hurtigt kan omsættes til værdi for vores kunder i form af nye eller forbedrede produkter, materialer, processer, metoder og organisationsformer.
Pris
Om udbyderen

+1000 kurser inden for bl.a. IT, projektledelse, ledelse, kommunikation, personlig udvikling mm. Teknologisk Institut har leveret uddannelse til det danske erhvervsliv siden 1906, og har derfor over 110 års erfaring med kurser og uddannelser. Hvert år deltager flere end 17.000...