Kursusbeskrivelse
Som leder eller ledende medarbejder i en virksomhed uden en formel uddannelse indenfor økonomi og regnskab kan det til tider være en udfordring at navigere og orientere sig i den økonomiske verden og termer. Hvilke spørgsmål skal jeg stille for at for at kunne gennemskue årsrapporten? Hvor og hvordan finder jeg det essentielle i årsrapporten?
Disse og mange flere spørgsmål besvarer vi på kurset, der giver dig den viden og de værktøjer der skal til, således at du har grundlaget for at forstå og analysere en årsrapport – og dermed kan tale med om regnskaber på et rimeligt niveau.
Det kræver en grundlæggende forståelse af et regnskabs opbygning og indhold. Herudover kommer vi i kurset ”Regnskab for ledere” ind på en række interessante og nyttige emner, som er skitseret herunder:
Indhold til regnskabskursus for ledere
- Regnskabsregler og -principper med udgangspunkt i Årsregnskabsloven
- Regnskabets opbygning og indhold
- Påtegninger og beretninger – hvordan læses de?
- Regnskabets “varme punkter”
- Udarbejdelse og brug af nøgletal (case opgave)
- Metoder til analyse og rensning af årsrapporten
- “Blinkende lygter” Faresignaler i regnskabet
- Regnskabsanalyse (case opgave)
- Virksomheders værdi contra regnskabers tal, blandt andet Børskurser
- Nyere begreber og tendenser i regnskaber, herunder
- Finansiel gearing
- Working Capital
- Supplerende regnskaber
- Intellektuel Kapital
Kurset er baseret på case-eksempler fra danske virksomheder.
Som deltager på det her regnskabskursus får du – gratis – en komplet oversigt over alle væsentlige begreber fra regnskabets verden. Ifølge mange tidligere kursister en uundværlig oversigt, når det gælder om at fastholde de mange facts fra undervisningen.
Målgruppe
Kurset henvender sig primært til ejere og ledende medarbejdere, der ikke har en formel uddannelse inden for regnskab. Mennesker, der sidder i bestyrelser og andre besluttende organer, hvor de tager stilling til økonomi og regnskaber.
Underviser: H. P. Hansen
Har i praksis arbejdet med: Marketing, økonomistyring, organisationsudvikling, management og eksport gennem ledende stillinger i bl.a. computerbranchen, entreprenørbranchen og restaurationsbranchen. Startede kursusvirksomheden SUPPLEMENT AS i 1993.
Kompetenceområder: regnskab/økonomi, kommunikation og projektarbejde/-ledelse samt studie- og eksamensteknik.
Ekstern lektor i international marketing og strategi på Institut for Afsætningsøkonomi og tidligere ekstern lektor i økonomistyring på Institut for Regnskabsvæsen og Økonomistyring på Copenhagen Business School (Handelshøjskolen i København).
Forfatter og medforfatter til litteratur inden for økonomistyring, marketing og eksamens- og studieteknik.
Pris
Kr. 6.600 excl. moms
Om udbyderen

DIT LÆRINGSPOTENTIALE ER VORES OMDREJNINGSPUNKT
Hos SUPPLEMENT AS har vi siden 1993 erfaring med at holde kurser og det er med stor fornøjelse, at vi igen og igen hører vores kunder og kursister fortælle, at de hos SUPPLEMENT AS får formidabel undervisning! Og med over...
Få information
Kontaktinfo
SUPPLEMENT
Evalueringer
Gennemsnit 4,8
Baseret på 12 evalueringerUdfyld formularen for mere information om Regnskab for ledere