Hvorfor vælge Seminarer.dk?
Mere end 5000 kursister bruger os om året
Udviklet i tæt dialog med brugere
Vi har mere end 25 års erfaring
Startdato
Kursusbeskrivelse
Skam, skyld og ny udsathed: unges mistrivsel i en præstationskultur
Unges mistrivsel er et komplekst felt, og der er ikke ét enkelt svar på, hvorfor et stigende antal unge har det svært – ligesom der heller ikke er én løsning på mistrivslen.
Psykolog Maja Vain Gilbert peger dog på, at du som fagperson skal have øje for præstationskultur og de unges oplevelse af ikke at kunne leve op til den.
På dette kursus zoomer hun ind på utilstrækkelighedsfølelser og præstationskultur, og efter kurset har du nye tilgange til at skabe positiv forandring for de unge, bl.a. ved at kunne hjælpe dem med at opnå en større grad af livsmestring.
Undervejs lærer du bl.a. om:
- Begrebet ”ny udsathed” og de unges forestillinger om normalitet og følelser som skyld og skam
- Sammenhængen mellem præstationskulturen og diagnosekulturen
- Hvordan du arbejder med præstationskulturen hos den enkelte unge
- Paradokset i at finde en balance – hvordan kan de unge følge med uden at overpræstere?
- Understøttelse af livsmestring
Indhold og udbytte
Landet over, på tværs af alle sociale lag, synes mængden af unge i mistrivsel at være konstant stigende.
Men hvordan kan du som fagperson understøtte, at de unge får det bedre?
Mistrivsel blandt unge er en kompleks størrelse, og ifølge psykolog Maja Vain Gilbert er det nødvendigt med et fokus på både den enkelte unges udfordringer og på, hvordan præstationskulturen indvirker på den unge.
Det kan dog være lettere sagt end gjort, for det kan være svært at navigere mellem de forskellige perspektiver, indsatser og tilgange og møde den unge netop der, hvor behovet er. Desuden er feltet omkring præstationskultur nyt for mange at arbejde mere bevidst med.
Derfor tager vi fat på utilstrækkelighedsfølelser og præstationskultur på dette kursus.
For at gøre kurset ekstra praksisnært kan du forud for kurset indsende dine oplevelser fra praksis, så de kan blive inddraget i undervisningen i det omfang, der er muligt.
På kurset kommer du desuden til at arbejde med en idébank, der baserer sig på viden om mistrivsel og præstationskultur.
Målgruppe
Kurset er relevant for alle fagpersoner, der arbejder med at understøtte trivslen hos unge i alderen 12-25 år. Det kan være, at du er ansat i grundskolen, er efterskolelærer, kontaktperson, UU-vejleder, studievejleder, psykolog, psykoterapeut, eller at du arbejder på ungdomsuddannelserne, i kommunalt regi eller inden for fritidsområdet.
Pris
Pris for deltagelse er 2.995 kr. (ekskl. moms). Prisen er inkl. morgenmad, frokost og eftermiddagskaffe samt kaffe og te ad libitum.
”Jeg kan kun anbefale en uddannelse ved Seminarer.dk. Det er vigtigt, når man i en travl hverdag vælger at bruge tid på uddannelse, at det giver mening. Det giver mening, når Seminarer.dk vælger undervisere, som har erfaring med almindelige hverdagsudfordringer,...