Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Master i Projekt- og forandringsledelse

RUC - Roskilde Universitet
2 år
Masteruddannelser
Roskilde
Startdato: August/September - Roskilde

Kursusbeskrivelse

Tag din Master i Projekt- og forandringsledelse på RUC

Arbejder du projektorienteret, eller vil du gerne arbejde mere projektorienteret i dit daglige arbejde? Så skal du læse en masteruddannelse i projekt- og forandringsledelse på RUC. 

Dit udbytte med MPF

Målet med MPF er at styrke dine kompetencer til at arbejde projektorienteret. Efter endt uddannelse opnår du: 

  • At kunne lede og styre projekter og have en omfattende værktøjskasse hertil, som kan anvendes kritisk reflekteret og situationsafhængigt
  • At tage projektlederens lederrolle på sig og opnå generelle og situationsspecifik teori og metoder
  • At tage ansvar for procesforbedring med en stor og teoretisk forankret værktøjskasse
  • At arbejde videnskabeligt og metodisk.

Med MPF får du:

  • En uddannelse på akademisk niveau. Som anerkendt masteruddannelse kan den bruges både nationalt og internationalt
  • En forskningsbaseret uddannelse, der er lagt an på de nyeste forskningsresultater
  • Kompetencer til at skelne specifikt og målrettet mellem styring og ledelse af projekter, hvor styring omfatter de administrative aspekter som tidsplaner, opfølgning, budgetstyring m.m., mens ledelse handler om at skabe rum for nytænkning og kreativitet. 

Undervisningsform 

MPF er tilrettelagt som et halvtidsstudie med en vekselvirkning mellem weekendseminarer og selvstudier/gruppearbejde.

  • Et halvtidsstudie betyder at du skal regne med at bruge 18,5 timer/uge på uddannelsen tilpasset ambitioner, erfaringer og studievilkår.
  • Erfaringsmæssigt ligger der et forholdsmæssig stor tidsforbrug omkring færdiggørelse af projekter og opgaver.

Seminarerne

Der afholdes seminar 4 weekender pr. semester. 3 af dem afholdes på RUC fra fredag til lørdag eftermiddag, det 4. afholdes som internat uden for RUC fra torsdag til søndag. Der er krav om 80% tilstedeværelse ved seminarerne.

Undervisningssprog

Dansk og engelsk

Målgruppe

Uddannelsen er henvendt til nuværende og kommende projektledere, delprojektledere, projektmedarbejdere, ledere af projektporteføljer samt ledere af procesforbedring for enkeltprojekter og organisationer.

Uddannelsen henvender sig til et bredt udsnit af brancher og jobkategorier, eftersom projektorganisering foregår i næste alle typer virksomheder og organisationer. Det er vores erfaring at netop de studerendes forskellige faglige og jobmæssige baggrunde er et stort aktiv i uddannelsen.

Adgangskrav

For at blive optaget på MPF er det et krav, at du:

  • Enten har gennemført en uddannelse på bachelorniveau og har mindst 3 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse,
  • Har gennemført en uddannelse på kandidatniveau og har mindst 2 års relevant erhvervserfaring efter endt uddannelse,
  • Har engelskkundskaber, der gør at du kan læse engelsksproget faglitteratur og følge engelsksproget undervisning.

Om udbyderen

RUC - Roskilde Universitet

RUC udbyder både bacheloruddannelser, kandidatuddannelser, phd-uddannelser og efter- og videreuddannelse. Tværfaglighed, problemorienteret projektarbejde og kurser, samt kombination af praksis og teori, er bærende principper for studierne på RUC. Efter- og videreuddannelserne på RUC er først og fremmest masteruddannelser. Du kan...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

RUC - Roskilde Universitet

Universitetsvej 1
4000 Roskilde

Få information

Udfyld formularen for mere information om Master i Projekt- og forandringsledelse

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
Denne uddannelse er ikke blevet evalueret.

Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(4,8)
Baseret på 8 evalueringer
Se alle evalueringer