Hvorfor vælge Roskilde Universitet - RUC?
Bliv en del af et involverende og inspirerende universitetsmiljø
Undervisningen tager udgangspunkt i din virkelighed, og kan omsættes og bruges fra dag 1
Forskningsbaseret undervisning på højeste internationale niveau
Startdato
Kursusbeskrivelse
Håndtering af digitalt stress i arbejdslivet
Tag styringen over din digitale hverdag og skab et sundere arbejdsmiljø for dig selv og dine kolleger.
Om kurset
I en tid, hvor digitalisering gennemsyrer alle aspekter af arbejdslivet, står du sandsynligvis over for udfordringer med digitalt stress. Konstante notifikationer, nye teknologier og et væld af it-systemer med dårlige brugeroplevelser kan føre til tab af arbejdsglæde, stress og i sidste ende sygemelding.
At ignorere digitalt stress kan mindske potentialet i den digitale transformation, som vi som samfund, organisation og medarbejder gennemgår. Organisationen mister produktivitet, kreativitet og innovationskraft; staten mister indtægter på grund af sygefravær og langtidseffekter af stress. Som medarbejder mister du motivation, sundhed, familietid og meningen med arbejdet.
Dette kursus, udviklet af hovedforfatteren bag bogen Digital stress på arbejdspladsen, Raluca A. Stana, tilbyder dig som leder, HR-medarbejder, arbejdsmiljørepræsentant eller anden interesseret praktiske værktøjer til at navigere i det digitaliserede arbejdsmiljø med større indsigt og ro.
Få strategi og værktøj til at håndtere og forebygge digitalt stress
Kursets primære mål er at udstyre dig med strategier og redskaber til at identificere, håndtere og forebygge digitalt stress på både individuelt og organisatorisk niveau. Gennem evidensbaserede metoder vil du lære at skabe en sund digital kultur, der fremmer trivsel og produktivitet.
Skræddersyet til virksomheder
Kurset er særligt velegnet til virksomheder, herunder HR-teams og ledergrupper, der ønsker at styrke deres medarbejderes trivsel i en digital hverdag. Ved at deltage som virksomhed kan I sammen implementere effektive strategier til at reducere digitalt stress og fremme en sund arbejdskultur.
Dit udbytte
Efter afslutningen af kurset vil du:
- Have en dybere forståelse for digitalt stress og dets påvirkning.
- Være i stand til at identificere og adressere digitale stressfaktorer.
- Have konkrete værktøjer til at implementere stressreducerende tiltag i din organisation.
- Kunne fremme en arbejdskultur, der balancerer digital effektivitet med medarbejdertrivsel.
Målgruppe
- Ledere, der ønsker at støtte deres teams i en digital hverdag.
- HR-professionelle, der arbejder med medarbejdertrivsel og arbejdsmiljø.
- Arbejdsmiljørepræsentanter, der fokuserer på at skabe sunde arbejdspladser.
- Alle andre, der har interesse i at reducere digitalt stress og forbedre arbejdslivet.
Kurset kan også tilpasses til din virksomhed.
Pris
Kurset koster: 6500 kr. ekskl. moms men inkl. bogen "Digital stress i arbejdslivet".
Få information
RUC udbyder både bacheloruddannelser, kandidatuddannelser, phd-uddannelser og efter- og videreuddannelse. Tværfaglighed, problemorienteret projektarbejde og kurser, samt kombination af praksis og teori, er bærende principper for studierne på RUC. Efter- og videreuddannelserne på RUC er først og fremmest masteruddannelser. Du kan...