Startdato
Video
Kursusbeskrivelse
8 ugers træning i compassion (TIC)
Hvorfor TIC?
TIC står for træning icompassion. Det er et videnskabeligt baseret 8-ugers program, der har fokus på at håndtere svære følelser og kan hjælpe dig til at have modet og styrken til at være med smerte og lidelse, når livet er svært.
Med systematisk compassiontræning skaber du opmærksomhed om og forståelse for dine tanker, følelser og adfærd. Du udvikler redskaber og færdigheder til at indgå i sundere relationer til dig selv og andre.
Dette 8-ugers kursus udbydes separat, men er også en del af den 4-årige uddannelse til psykoterapeut på Ruben Instituttet. Kurset er adgangsgivende til Compassion for professionelle påÅrhus Universitet.
At være med smerte og lidelse
Formålet med træning af compassion er mere end bare at mærke empati, tolerere svære følelser eller at bekymre sig for et andet menneske. Træning af compassion hjælper os til at have modet og styrken til at være med smerte og lidelse, både hos os selv og andre, når livet er svært. Compassion-træningen giver os aktive redskaber til at vide, hvad vi skal eller kan gøre, når vi møder lidelse.
Når vi træner compassion, træner vi evnen til at møde de svære daglige situationer, som alle mennesker oplever, med compassion og med venlig omsorg for os selv, vores kære og andre mennesker. Vi undersøger, hvilke barrierer der kan opstå i vores træning, og vi træner evnen til at se og forstå, at vi som mennesker er meget mere ens, end vi er forskellige.
Den røde tråd igennem kurset er, at vi begynder at få en fornemmelse og forståelse for, at vi har muligheden og evnen til at træne vores egen mentale sundhed på en hensigtsmæssig måde. Med tiden kan det medføre, at vi kan bidrage til de problematikker, der er i vores samfund fra et sted i os selv af compassion og medmenneskelighed.
Arbejdsmæssigt er compassion-træning især relevant for sundhedspersonale, ledere og andre der arbejder med mennesker, da de dagligt møder lidelse. Er du i dit privatliv pårørende til mennesker med sygdom eller andre svære udfordringer i deres liv, kan du også have stor glæde af compassion-træning.
Mange vælger også at tage kurset for at få redskaberne til at være i forskellige relationer på arbejdspladsen, hvor det er vigtigt at kunne rumme andre med compassion og venlighed.
Hvad får jeg ud af at træne compassion?
Med den systematiske træning af compassion skaber vi altså mere opmærksomhed om og forståelse for egne tanker, følelser og adfærd for derved at udvikle redskaber og færdigheder til at indgå i sundere relationer til os selv og andre.
Forskning peger på, at systematisk træning af compassion giver øget psykisk trivsel, nærvær, selvomsorg, modstandskraft og social forbundethed. Desuden nedsætter det stress, angst og depression. Forskning viser, at træning i compassion kan give:
- Mere glæde
- Mere ro
- Færdigheder til at regulere følelser
- Selvaccept
- Accept af følelser, som de er
- Tilfredshed med jobbet
- Blive bedre til at passe på sig selv
- Compassion for en selv og andre
- Åbenhed for at modtage compassion fra andre
De “redskaber” og evner, som du tilegner dig, kommer dig til gode på arbejdet såvel i dit privatliv. Evnen til at passe på dig selv og indgå i relationer på en hensigtsmæssig måde er noget, du bruge både på arbejdet som privat.
Indhold af kurset
Det 8-ugers træningsprogram i TIC er opbygget efter forskellige temaer, der hver især bygger oven på det forrige og uddyber praksis i compassion.
Til hvert tema er det en tilhørende meditationsøvelse og en guiden meditation.
- 1. uge - Compassion og mindfulness
- 2. uge - Bevidsthed om kroppen
- 3. uge - Empatisk lidelse vs. compassion
- 4. uge - At være din egen bedste ven
- 5. uge - Compassion for dig selv
- 6. uge - Fælles medmenneskelighed
- 7. uge - Aktiv compassion
- 8. uge - Dedikation
Om TIC programmet
Sådan foregår det
Gruppeundervisning, diskussioner og gruppeøvelser.
TIC-kurset er et 8-ugers kursus med ugentlige sessioner af 2 timers varighed, som indeholder undervisning, diskussioner og små gruppeøvelser.
Derudover er der hjemmearbejde af 20-30 minutters varighed dagligt, seks dage om ugen. Hjemmearbejde hjælper til at integrere compassion i dagligdagen og opbygge en vane for regelmæssig træning/praksis i compassion.
Sindet kan trænes
TIC-kurset er udviklet ved Aarhus Universitet, Dansk Center for Mindfulness. Kurset er udviklet på baggrund af de mange års erfaring, som centret har med undervise i compassion og mindfulness-baseret træning.
Kurset er udviklet som et program, der giver en god introduktion til træningen af compassion og kærlig venlighed for os selv, vores kære og andre mennesker i verden, og som kombinerer traditionelle buddhistiske compassion-praksisser med vestlig psykologisk tænkning og forskning.
Træning i compassion - også i dagligdagen
På baggrund af vores viden og erfaringer med at undervise i Compassion Cultivation Training (CCT, udviklet ved Stanford University) har vi udviklet TIC-programmet, som vi mener, bedst understøtter compassion-træningen. Programmet bygger på de samme principper som i CCT-programmet, men der er større fokus på at lære kroppen at kende og vide, hvordan den reagerer, når man eller en, man holder af, lider.
Der er større fokus på at trænen evnen til at vide, hvornår man reagerer i empatisk lidelse (ens egen overvældelse af den lidelse, der er til stede), samt hvordan man kan anvende træningen i de daglige svære situationer, som alle mennesker står med, store som små. Der er ligeledes større fokus på de barrierer, der kan opstå, når man starter compassion træningen.
Eksamen og diplom
Ved fuld deltagelse i kurset udstedes der kursusbevis.
Pris
kr. 4.500,- (standard)
kr. 3.800,- (studerende, ledige, pensionister)
Det er muligt at opdele betalingen i afdrag. Kontakt os, hvis du ønsker en afbetalingsordning.
Få information
Bliv Psykoterapeut
Psykoterapeutuddannelsenhos Ruben Instituttet ergodkendtog tilbyder en unik blanding af personlig vækst og faglig udvikling. Studerende lærer at kombinere personlig modenhed med faglig kompetence. Det er vigtigt for en psykoterapeut at kunne møde sine klienter med sin egen personlighed, samtidig med...