Vis finduddannelse.dk som: Mobile

Koordinator Uddannelsen (5 moduler)

Montus Business Academy
Startdatoer
Århus
25-05-2021  
21.900 DKK
31-08-2021  
21.900 DKK
16-11-2021  
21.900 DKK
København
27-05-2021  
21.900 DKK
02-09-2021  
21.900 DKK
18-11-2021  
21.900 DKK

Fremragende Kundekontakt


Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt. 

Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.

Hvorfor vælge Montus Business Academy?

Tilfredshedsgaranti

5-stjernede hotelomgivelser

Branchens bedste undervisere

Kursusbeskrivelse

Koordinator Uddannelsen (5 moduler)

Udvikl din karriere som koordinator, sekretær el.lign., og bliv rustet til at håndtere en spændende, udfordrende og travl hverdag.

Som koordinator, sekretær el.lign. er du virksomhedens centrale sparrings- og samarbejdspartner, og du har derfor en afgørende rolle. En rolle som i de offentlige såvel som private virksomheder undergår en rivende udvikling. Netop dét faktum gør at der stilles enorme krav til dig. Du kræves især meget indsigt, overblik, højt arbejdstempo og professionalisme samt evnen til at kunne håndtere konstante forandringer, forventninger og mange nye opgaver.

Din centrale rolle i virksomheden udfordrer derfor hele tiden din faglige og personlige udvikling, hvilket understreger nødvendigheden af at have de helt rigtige og fornyede værktøjer til at kunne navigere i selv de mest dynamiske og hektiske arbejdsdage.

Dit udbytte efter uddannelsen

På denne yderst lærerige og praksisbaserede uddannelse gennemgår du i løbet af fem moduler de afgørende elementer til at kunne navigere succesfuldt i dit arbejde som koordinator, sekretær el.lign. Uddannelsen sætter fokus på, hvordan du fagligt såvel som personligt kan realisere dit fulde udviklingspotentiale, samt hvordan du styrker dine forudsætninger for at kunne trives under konstante forandringer. Ikke mindst fokuserer uddannelsen på, hvordan du skaber balance mellem dit arbejds- og privatliv og kan bruge mindfulness som et givende værktøj til ro, nærvær og fokus i dit daglige arbejde.

Endvidere skærper uddannelsen dine evner inden for din daglige kommunikation – både den kommunikation, som går på tværs af eller uden for organisationen samt din mundtlige og skriftlige kommunikation for at sikre, at dit budskab kommer frem, bliver bemærket og ikke mindst forstået. Uddannelsen gør dig også klogere på, hvordan du med simple metoder og gode værktøjer bliver endnu mere effektiv i dit arbejde, når du skal strukturere og håndtere den store mængde data, du dagligt modtager og skal tage stilling til. Desuden bliver du guidet til den mest optimale brug af Outlook, som gemmer på en lang række smarte metoder til, hvordan du bedst planlægger, kommunikerer og arbejder – metoder, der frigiver tid til vigtigere og mere spændende opgaver.

Indhold på uddannelsen

Denne uddannelse fokuserer på følgende emner:

  • Din rolle som koordinator
  • Kommunikation på tværs af organisationen
  • Din skriftlige kommunikation
  • Personlig planlægning og effektivitet – for sekretærer, koordinatorer m.fl.
  • Outlook, OneNote og Word – og deres sammenhænge.

Uddannelsens undervisere

Uddannelsen gennemføres i tæt samarbejde med erfarne og passionerede undervisere. Uddannelsens fem moduler berører forskellige faglige områder, herunder bl.a. kommunikation og personlig planlægning, hvorfor der er tilknyttet en række forskellige undervisere med dertilhørende forskellige spidskompetencer. Dette for at sikre størst muligt udbytte for deltagerne.

5-stjernede hotelomgivelser

Uddannelsen afholdes i luksuriøse, 5-stjernede omgivelser på Copenhagen Marriott Hotel i København og på Radisson Blu Scandinavia Hotel i Aarhus. Begge hoteller tilbyder fantastiske og inspirerende kursusfaciliteter og vil sørge for en udsøgt fuld forplejning i deres delikate restauranter. Du går altså ikke kun hjem med ny viden og brugbare arbejdsværktøjer, du går også hjem med en uforglemmelig oplevelse.

Målgruppe

Uddannelsen er for dig, som arbejder som koordinator, sekretær el.lign. og ønsker viden om og værktøjerne til at effektivisere din travle hverdag og ikke mindst udfordre dine faglige og personlige kompetencer. Du kan både som erfaren eller nystartet koordinator, sekretær el.lign. deltage på uddannelsen.

Uddannelsen strækker sig over 5 moduler á 7 timers varighed, fra kl. 09:00-16:00, med en uges mellemrum mellem hvert modul. Der vil være morgenmadsbuffet og mulighed for at lære de øvrige kursister at kende fra kl. 8:30. Alle moduler indeholder forelæsninger, gruppedebatter, plenumdiskussioner, cases og en lang række praktiske øvelser, som gør det nemt at indføre direkte i dit daglige virke.

Uddannelsen er dynamisk opbygget således, at de fem moduler ikke nødvendigvis skal afvikles i rækkefølgen nedenfor. Find den opstart, der passer dig bedst eller ring til os, så vi sammen kan skræddersy den rigtige løsning for dig.

Koordinator Uddannelsen ligger under 6-ugers jobrettet uddannelse. Vi har haft mange deltagere, som har fået uddannelsen godkendt gennem a-kassen.

Eksamen og diplom

I forbindelse med uddannelsens moduler får du adgang til et spændende e-learning materiale med indsigtsgivende viden om og en lang række praktiske værktøjer til at styrke din rolle som koordinator, sekretær el.lign. Du kan i høj grad også få glæde af materialet efter endt uddannelse.

Ved afslutning på uddannelsen modtager du et uddannelsesdiplom som bevis på din deltagelse.

Pris

Prisen for denne uddannelse er 21.900 kroner ekskl. moms. 

Prisen inkluderer fuld forplejning, e-learning materiale samt diplom som bevis for din deltagelse.

Om udbyderen

Montus Business Academy

Montus Business Academy er et efteruddannelsesinstitut, der videreudvikler og udfordrer medarbejdernes kompetencer og karrieremæssige muligheder både nu og i fremtiden. Dette gøres ved at udbyde kvalitetssikrede og højaktuelle arrangementer i inspirerende miljøer i hele landet og i samarbejde med en...


Læs mere og vis alle uddannelser fra denne udbyder

Få information

 

Kontaktinfo

Montus Business Academy

Montus Business Academy
Strandvejen 70
2900 Hellerup

Telefon: +45 5372 8000


Evalueringer

Gennemsnit 5

Baseret på 4 evalueringer

Maybritt Linde Mikkelsen
(5)
Meget professionelle og dygtige undervisere.
Helle Wejendorp
(5)
Jeg har nydt alle dagene. Ros til et rigtig godt, sammensat kursus.
Inger Viborg Grarup
(5)
Tak for masser af ny viden, brush-up, mulighed for networking, skønne undervisere og et dejligt kursussted :o) Gode undervisere. Godt med en hel dag til et emne, og at forløbet kunne tages 5 uger i træk.
Få information

Udfyld formularen for mere information om Koordinator Uddannelsen (5 moduler)

Tilmeld dig finduddannelse.dk's nyhedsbrev!
Evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om denne uddannelse?
(5,0)
Baseret på 4 evalueringer
Se alle evalueringer
Hvad siger tidligere deltagere om udbyderen?
(4,9)
Baseret på 83 evalueringer
Se alle evalueringer

Du vil måske også være interesseret i: