Kursusbeskrivelse
KEND DIG SELV – Socio-emotionel kompetenceudvikling i udskolingen
Gør ligesom mere end 500 tidligere deltagere og tilmeld dig KEND DIG SELV
KEND DIG SELVer en intensiv 10-dages pædagogisk-psykologisk grunduddannelse i personlig og social kompetenceudvikling, hvor deltagerne dels lærer pædagogikken, psykologien og didaktikken i MiLife og dels lærer at arbejde med de seks kompetencer i KEND DIG SELV. Det betyder at de kan planlægge og faciliterere lærings- og udviklingsforløb i kompetencer som værdiafklaring, hjernen, mental fleksibilitet og kreativitet, kommunikation og kropssprog, selvværd m.v. typisk for elever i 7. og 8. klasse. Deltagere introduceres ligeledes til facilitering og får redskaber til at skabe tillid, tryghed og energi i læringsrummet og samtidig opnå involvering, engagement og læring hos eleverne.
På KEND DIG SELV uddannelsen lærer deltagerne blandt andet:
- At arbejde med de seks kompetencer i KEND DIG SELV
- At arbejde med pædagogikken og psykologien i MiLife i forhold til sig selv, egne værdier og overbevisninger.
- At anvende den didaktiske procesmodel 4MAT som en stærk pædagogisk, rammesættende metode til at tilrettelægge egne MiLife forløb, korte som lange.
- At forstå sig selv og sin egen identitet og faglige rolle i et nyt perspektiv, der bidrager positivt til de unges personlige og faglige udvikling.
- At kende forskellige lærings- og undervisningsstile og betydningen af dem.
- At træne anvendelsen af passende energizers til at skabe tillid, tryghed og energi.
- At kende facilitering som en nødvendig alternativ måde at skabe læring og styre læringsprocesser på.
- At arbejde med MiLife aktiviteterne for at skabe involvering, engagement og læring.
- At styrke egen adfærd i forhold til ledelse af læringsrummet.
Undervisningsformen er meget involverende og veksler hele tiden mellem korte teoretiske introduktioner, demonstrationer, individuelt arbejde, arbejde i par og grupper, energizers, profiler samt refleksioner og præsentationer i plenum. Det sidste modul er en assessment, hvor deltagerne præsenterer egne oplæg til et MiLife undervisningsforløb.
Grunduddannelsen varer i alt 10 dage, fordelt over 4 moduler.
Målgruppe
Lærere, UU-vejledere, FGU-undervisere, pædagoger og pædagogiske konsulenter, der vil kunne undervise og facilitere elevernes personlige og sociale kompetenceudvikling og fremme de unges uddannelsesparathed.
Instruktører
Vagn Strandgaard, instruktør og facilitator, konceptudvikler og grundlægger af MILIFE.
Lotte Møller Sørensen, instruktør og facilitator, konceptudvikler og grundlægger af MILIFE.
Pris
Prisen for dette kursus 18.500 kr.- ekskl. moms.
Prisen inkluderer undervisning, samtlige kursusmaterialer og fuld forplejning med morgenmad, formiddagskaffe, frokost med vand, eftermiddagskaffe med kage i alle ti dage.