Metal kurser

Der findes metalkurser på flere niveauer inden for bl.a. svejsning, skæring eller andre former for bearbejdning af metal. Du kan også finde metalkurser, der klæder dig på med viden inden for de krav og regler, der findes på området. 

Vi har bl.a. samlet kurser indenfor CNC og manuel drejning og fræsning samt kurser i MAG/MIG svejsning. Læs mere nedenfor og tag direkte kontakt til udbyderen for mere information om det enkelte kursus.

CAD / CAM dækker computerstøttet design og produktion. Det er edb-systemer, der anvendes til at designe og fremstille produkter. Udtrykket CAD/CAM indebærer, at en ingeniør kan bruge systemet både for at designe et produkt, og for at kontrollere fremstillingsprocesserne.

CNC står for computer numerical control, og refererer specifikt til en computer "controller", der læser koden instruktioner og drev for værktøjsmaskiner, en mekanisk drevet mekanisk anordning, der typisk anvendes til fremstilling af metalkomponenter af selektiv fjernelse af metal.

Manuel drejning. Dvs. grundlæggende færdigheder til sikker og korrekt brug af manuelle horisontale drejebænke og tilhørende værktøjer, der anvendes til at producere kvalitetsdele. Denne type kurser bruger industristandardudstyr som anvendes til alle de grundlæggende manuelle drejeoperationer, og afsluttes ofte med en internationalt anerkendt certificeringsdel og eksamen.

Fræsning. Fræsemaskiner findes i to grundlæggende former: vandret og lodret, udtrykket henviser til orienteringen af de skærende værktøjer. Fræsning omfatter flytning af emnet mod den roterende fræser, hvor sidstnævnte er i stand til at skære på flankerne samt dens tip. Emnets og fræserens bevægelser er præcist styret til mindre end 0.025 millimeter, som regel ved hjælp af præcisionsslides og leadscrews eller tilsvarende teknologi. Fræsemaskiner kan betjenes manuelt, mekanisk automatiseret, eller digitalt automatiseret via computer numerical control (CNC).

MIG (Metal Inert Gas) svejsning, også nogle gange kaldet GMAW (gas metal lysbuesvejsning), er en svejsning proces, der oprindeligt blev udviklet tilbage i 1940'erne til svejsning aluminium og andre ikke-jernholdige metaller. MIG-svejsning er en automatisk eller halvautomatisk proces, hvor en ledning tilsluttet en kilde til jævnstrøm fungerer som en elektrode forbinder to stykker metal, som det hele tiden er passeret gennem en svejsning pistol. En strøm af en inaktiv gas (oprindeligt Argon) er også passeret svejsepistol på samme tid som den tråd elektrode. Dette inaktiv gas fungerer som et skjold, holder luftbårne forurenende stoffer væk fra svejsningen zone.

MAG (Metal Active Gas) er den mest almindeligt anvendte lysbuesvejsningsteknik til metalplader af stål. Typiske anvendelser omfatter cykelstel og autoreparation. Wiren Elektroden fungerer både som fyldstof materiale og som bueelektrode. Det smeltede materiale er beskyttet af ilt ved kemiske reaktioner mellem en aktiv gas, som CO2, og tilsætningsstoffer i tråd elektrode.

TIG (Tungsten inert gas) svejsning er en proces hvor man blander reaktive metaller som magnesium og aluminium. TIG svejsning metoden blev populær og alment benyttet i begyndelsen af 1940'erne, og som følge heraf, er den i høj grad drevet af anvendelsen af aluminium til svejsning og strukturelle processer. TIG svejsning er almindeligt anvendt til både høj kvalitet og manuel svejsning.

Pulversvejsning er en ikke-fusionsform af gassvejsning, hvor en ændret oxy acetylene fakkel fungerer både som pulver- og varmekilde. Smeltepunktet af det deponerede pulveret er lavere end i basen jern og når basens jernoverflade når en vis temperatur, smelter den deponerede pulverlakering. Svejsningen er bygget op så den forvarmet pulverform legering konstant smelter, da det kolliderer med overfladen. Pulversvejsning har flere begrænsninger. Det er langsom, dyr og er begrænset til horisontal svejsning.

Termisk skæring henviser til skæring eller formning af materialer ved anvendelse af varme med eller uden en strøm af ilt.