Fremragende Kundekontakt
Denne udbyder er blevet anerkendt af os for at have fremragende kundekontakt.
Vores anerkendelse er givet til de udbydere, der er gode og hurtige til at række ud, efter de har modtaget en forespørgsel.
Assertiv kommunikation
Vil du være bedre til at få samarbejdet til at fungere?
Til at få dine budskaber igennem på en god og ordentlig måde?
Blive hørt, forstået og respekteret i samarbejdet med andre?
Vil du vide, hvordan andre opfatter din kommunikation?
Og vil du være bedre til at sætte grænser og fastholde dine krav?
Så er dette kursus i Assertiv kommunikation det rette for dig!
Assertiv kommunikation er en kommunikativ teknik, som skaber en direkte og respektfuld dialog mellem dig og din omverden. Når du anvender teknikken, får du sagt det, du mener, på en måde som fremmer andres forståelse af dig og respekt for dig men uden, at du derved kommer til at krænke andre.
På kurset i Assertiv kommunikation får du:
- Selvindsigt og forståelse for dine kommunikative mønstre og adfærd.
- Evne til at indgå konstruktivt og ligeværdigt i samarbejdet med andre.
- Gennemslagskraft og evne til at sætte klare grænser.
- Mulighed for at undgå konflikter, skyld, stress og selvbebrejdelse.
- Større selvtillid, bedre evne til at omgås kunder/kollegaer og yde god service.
- Evne til at bruge egne stærke sider og lyst til at få det bedste ud af samarbejdet.
- Mulighed for at undgå aggressiv og ydmyg adfærd og sprogbrug.
- Lyst og motivation til at udvikle dig i samarbejdet.
Form:
Assertiv kommunikation består af en blanding af korte oplæg, diskussioner og træning gennem praktiske øvelser og rollespil. Du vil få feedback fra underviseren og de andre deltagere. Du kommer til at bruge dine egne erfaringer, øve dig i teknikker og får præsenteret nye ideer.
Startdato
Hvem henvender dette kursus i Assertive kommunikation sig til?
Assertiv kommunikation er for dig, der ønsker at blive endnu bedre til at kommunikere. Du får især redskaber til bedre kommunikation, hvis du nogen gange bliver lidt for tromlende, dominerende, krænkende, provokerende – eller i den anden ende: hvis du nogen gange bliver lidt for ydmyg og har mere fokus på andres behov end på dine egne.
Indhold:
Indhold på kurset i Assertiv kommunikation
- Assertiv kommunikationsmodel og grundlæggende rettigheder.
- Refleksion over egne reaktioner i pressede situationer.
- Aktiv lytning – at sætte sig i sin samarbejdspartners sted.
- Lufte indestængte følelser af irritation, misfornøjelse eller vrede på en konstruktiv måde.
- At få og give konstruktiv kritik og feedback – hvordan være åben for kritik.
- Hvordan vende negativt sprogbrug til positivt.
- Redskaber til venlig fastholdelse af krav, grænser og mål – tage bedre vare på sig selv.
- Takling af vanskelige situationer eller personer.
- Tage problemer op, mens de fortsat er små og melde klart ud, når det kører/ikke kører.
- Træning gennem forskellige øvelser.
Program for Assertiv kommunikation
Udgangspunkt for programmet for Assertiv kommunikation er dine ønsker og behov. Hvilke emner vi kommer ind på, og hvor meget hvert emne fylder og hvornår vi kommer ind på dem, afhænger af dine ønsker.
Lokale:
Vores kursussted ligger i hjertet af København midt i mellem Nørreport og Strøget.
Der er 5 minutter til Strøget, 10 minutter til Magasin/Kongens Nytorv og 5 minutter til Nørreport Station. Vi anbefaler at kurset holdes hos os. Vores lokaler er indrettede til disse kurser. Vi har styr på mapper og materialer. Det tekniske udstyr fungerer. Vi sørger for forplejning i løbet af dagen.
Vore lokaler er lyse, store og med privat udgang til stor hyggelig terrase. Vi har alle moderne faciliteter, den nyeste kunst og danske designmøbler.
Vi gør os umage med kursisternes forplejning og bruger en restaurant i nærheden til frokoster på kurser. Efter kursusdagene har kursusdeltagerne oplagte muligheder for at nyde byen og omgivelserne, i samme øjeblik de træder ud af døren.
Undervisere
Gitte Koldtoft
I mit arbejde som foredragsholder og underviser for erhvervslivet, har jeg i 15 år formidlet kommunikation, sundhed, trivsel og psykisk arbejdsmiljø. Som person er jeg positiv, empatisk og resultatorienteret. Jeg formidler med simple værktøjer, teori, øvelser og eksempler fra eget liv – via ”storytelling”. Min hensigt er, at medarbejderne har så positiv en oplevelse på kurset, at de slet ikke kan vente med at komme tilbage på jobbet – og tage værktøjerne i brug. Vi husker bedst teorien, når vi føler os underholdt i indlæringsprocessen.
Sophie Ferdinand Ellgaard
Som underviser er jeg fokuseret på at skabe et konstruktivt møde mellem mennesket og emnet, og derved hjælpe mennesker med at udvikle sig og lære nye kompetencer. I min undervisning sørger jeg for at indarbejde ny teori og viden gennem øvelser og workshops, så deltagere kan træne nye teknikker på dagen, få individuel feedback og gå derfra med en forståelse for, hvordan de kan anvende det i dagligdagen fremadrettet.
Helle Gaarn
Som underviser holder jeg meget af at skabe et trygt rum, hvor vi kan snakke om det, vi bokser med og finde nye muligheder sammen. Vi veksler mellem teori og praksis og skaber kobling til hverdagen, så man kan trække læring direkte ind på arbejdspladsen, efter man har deltaget på kurset. Derfor kommer vi også til at øve os og reflektere, så det bliver relevant og spændende for alle.
Michael Brorsen
I mit arbejde som erhvervspsykolog har jeg især arbejdet med mundtlig kommunikation, lederudvikling, samarbejde, psykisk arbejdsmiljø, rekruttering og proceskonsultation.
Som person er jeg aktiv, konstruktiv og positivt tænkende. Jeg kan lide at skabe nye ting, og give konkrete redskaber, som andre kan bruge i deres faglige og personlige udvikling.
Mette Bloch
Mette har i over 20 år arbejdet som underviser, foredragsholder, coach, forfatter med hovedfokus på at lære andre at kommunikere og formidle interessant, forståeligt og vedkommende. Mette ved desuden hvordan man sætter et mål og når det, idet hun har været verdensmester i roning 2 gange. Mette er vant til at takle de stressmomenter, der opstår undervejs mod målet, og kan formidle hvordan andre kan overvinde dem.
Jesper Høyer Rasmussen
Jeg er specialiseret i assertiv kommunikation, konflikthåndtering, ledelse, kultur og gruppedynamikker, forandring samt undervisnings-, præsentations- og feedbackteknikker. En bred holistisk vifte af fag, der handler om mennesker og relationer mellem mennesker. Jeg har en baggrund i kommerciel luftfart og har i mange år undervist piloter, kabinepersonale og flyteknikere. Jeg har undervist mennesker på alle niveauer i organisationen, medarbejdere, mellemledere og topledere.
Jack Bohr Christensen
Jeg brænder for at undervise og har undervist på alle organisationsniveauer – både i Danmark og internationalt. Mit fokus er den aktive læring der sikrer, at deltageren oplever en spændende og interessant dag, og samtidig tager værktøjer med sig hjem, som han eller hun umiddelbart kan anvende. Mine kurser indeholder således praktiske øvelser og workshops – og der er masser af deltagerinddragelse.
Berit Weise
I mit arbejde som ledelseskonsulent har jeg inspireret, undervist og trænet ledere på alle niveauer til udvikling af praktisk bevidst lederskab. Jeg har mere end 20 års erfaring med undervisning, facilitering og coaching i organisationer. Jeg er en engageret proceskonsulent og kan motivere alle til aktiv deltagelse i workshops og på uddannelsesdage.
Henrik Christiansen
Jeg er uddannet cand.scient.pol og er sprogofficer i russisk, og så er jeg uddannet Crisis Negotiator ved FBI. Siden 2003 har jeg beskæftiget mig fuldtidsprofessionelt med forhandling, kommunikation, relationsopbygning og krisehåndtering.
Pris
Hvis du selv vil på kursus: 6.800 kr.
Prisen er inklusiv forplejning og kursusmateriale.
Find det åbne kursus her.
Hvis du planlægger kurser for flere i din virksomhed:
Assertiv kommunikation holdes normalt over 2 dage.
Pris når kurset holdes hos Jer
2 dags kurser koster 32.000 kr.
1 dags kurser koster 18.000 kr.
Pris når kurset holdes i MBKs lokaler
2 dags kurser koster 40.000 kr.
1 dags kurser koster 23.000 kr.
Prisen inkluderer lokaler, morgenmad, frokost, te/kaffe, chokolade, materialer, mapper osv.
Vi lægger moms til alle priser.
Find det interne kursus her.
Jeg vil gerne kontaktes af den kursusansvarlige - uforpligtende
Hvad siger tidligere deltagere på kurserne?
Gennemsnit 5
Kurset var meget givende og da vi kun var 5 kursister, fik alle lejlighed til at få afprøvet og drøftet teknikker, som havde relevans, for netop dem.
Underviseren var meget dyg...
Dygtig og engageret underviser, jeg kom hjem med en række gode og konkrete værktøjer.
MBK er professionel udbyder af kurser inden for kommunikation til både private og offentlige organisationer. Vi arbejder med alle niveauer i organisationen og tilbyder både kurser til medarbejdere og ledere. Du bliver trænet og får redskaber, der kan bruges direkte...
Lille hold, interaktivt, sjovt og givende kursus som giver yderst brugbare kommunikations redskaber. Super god underviser, faciliteter og forplejning.